En fremtid uden sne? Skisportssæsonen suser afsted i skyggen af dystre udsigter

Klimaforandringerne er en trussel mod mange af de store vintersportområder.

Amerikanske Mikaela Shiffrin fører kvinders World Cup i storslalom og ligner det bedste bud på en OL-guldvinder, når legene åbner til februar i Beijing. (Foto: Jeff Pachoud © Ritzau Scanpix)

Det er et fascinerende syn, når verdens bedste alpine skiløbere tordner ned over bjergsider verden over i kampen om at blive klodens bedste i deres disciplin.

Og for tiden dyster pisternes stjerner om World Cup-sejre og det psykologiske overtag, før de til februar skal konkurrere om OL-guld i Beijing.

I mændenes samlede World Cup i storslalom fører schweizeren Marco Odermatt, mens amerikanske Mikaela Shiffrin fører kvindernes.

Men sidstnævnte er ligesom mange andre i sin sport dybt bekymret over fremtiden. For få sportsgrene er så direkte påvirket af klimaforandringerne, som de alpine skikonkurrencer.

Marco Odermatt fra Schweiz fører herrernes World Cup og er guld-favorit forud for OL i Beijing til februar. (Foto: LUCIANO SOLERO © Ritzau Scanpix)

26-årige Mikaela Shiffrin er dobbelt OL-guldvinder og har formentlig mange år tilbage på topplan, men i november fortalte hun om sine overvejelser om fremtiden.

- Jeg kæmper med det faktum, at sporten kræver så mange rejser. Jeg føler, at der kommer et tidspunkt, hvor jeg måske må stoppe. Jeg kan ikke tage rejserne for givet og bidrage så meget til vores globale klimaaftryk, sagde hun til NBC Sports.

En udbredt bekymring

Mikaela Shiffrin står ikke alene med sine overvejelser om fremtiden for sin sport.

På bagkant af COP25 i Dublin i november udsendte det internationale skiforbunds (FIS) præsident Johan Eliasch en kommentar, hvori han udtrykte sin bekymring.

- Som en udendørs vintersport har vi ikke den luksus, at vi kan stå på sidelinjen og vente på, at andre handler, vi er nødt til at sætte et eksempel, som andre kan følge.

- Regeringer kan ikke gøre det alene, skrev han blandt andet.

Johan Eliasch understregede også, at FIS har tilsluttet sig 'Sports for Climate Action', som er et FN-initiativ, hvis formål er at reducere sportens klimaaftryk. Og samtidig har forbundet iværksat investeringer i regnskov for at klimakompensere.

Og blandt de aktive atleter har bekymringen om sportens fremtid ført til dannelsen af initiativet 'Protect Our Winters', som ønsker "at beskytte de steder og den livsstil de elsker fra klimaforandringer".

De sneløse OL-værter

De globale temperaturstigninger medfører, at mange skisportsområder må ty til snekanoner for at have nok sne til både topatleter og turister.

Et studie fra Waterloo Universitet i Canada har undersøgt tidligere vinter-OL-værtsbyer og vurderet, om de ville være egnede til værtsskaber i 2050.

Ni ud af de 21 tidligere værtsbyer bliver kategoriseret som enten tvivlsomme eller uegnede i i universitetets fremskrivninger.

Ved de kommende vinterlege i Beijing kommer snekanonerne på overarbejde.

Skiområdet Yanqing skal således forsynes af 200 snekanoner, og ifølge OL-værternes eget estimat, kræver den kunstinge sne 185 millioner liter vand at producere.

Det har tidligere fået Kenneth Bøggild, som er generalsekretær for Danmarks Skiforbund, til at udtrykke sin bekymring over for DR Sporten.

- Der er ingen tvivl om, at det er meget ressourcekrævende og miljøbelastende at producere kunst-sne. Og vi ser ind i en fremtid, hvor vintersporten er udfordret af klimaforandringerne og manglende frost og kulde. Derfor er det selvfølgelig problematisk, at sporten til dels selv er med til at forstærke den situation med produktionen af kunst-sne.

Vinter-OL afholdes fra 4. til 22. februar i 2022.