Etiopier løber med sejren i Copenhagen Marathon

Aschalew Biru Hunde var hurtigst af herrerne i Københavns gader. Hos damerne vandt en løber fra Bahrain.

Vinder for mænd bliver Aschalew Biru Hunde fra Etiopien. (Foto: Lars mØLler © Scanpix)

Aschalew Biru Hunde fra Etiopien vandt søndag Copenhagen Marathon. Hans tid lød på to timer 20 minutter og 47 sekunder.

Nummer to blev Lahjcen Mokraji fra Marokko, som krydsede mållinjen 27 sekunder efter vinderen.

Bedste dansker blev Jacob Wæver Larsen på en ottendeplads i tiden 2.33,04 timer.

Hurtigste kvinde var kvarter langsommere

Hos kvinderne løb Gladys Kibiwot sig til sejren over de 42,2 kilometer i Københavns gader med start og mål på Islands Brygge.

Hendes tid lød 2.36,58 timer og var to minutter hurtigere end nummer to.

/ritzau/