Faarup henter favoritsejr ved DM i Super-G

Den danske OL-styrtløber Christoffer Faarup forsvarede sin favoritværdighed til DM i Super-G.

Christoffer Faarup har deltaget ved vinter-OL to gange i karrieren. (FOTO: REUTERS/Leonhard Foeger) (Foto: Leonhard Foeger © Scanpix)

Det lykkedes ikke udfordrerne at skubbe den danske styrtløbskonge, Christoffer Faarup, væk fra podiets øverste trin ved årets DM i Super-G. Konkurrencen blev afholdt i Norge.

DM-favoritten Faarup kom direkte fra World Cup på Kvitfjell, hvor han i søndags kørte sæsonens bedste Super G skulle også forsvare sin DM titel fra sidste år, så det var en varm skiløber, der indtog pisten.

Han fik som sædvanlig kamp til stregen af Marcus Vorre, men også andre nye unge løbere er kommet tættere på Christoffer - heriblandt 17-årige Jeppe Holm Raggan.

Podiet i Super-G blev: 1. Christoffer Faarup - tid 56.61 2. Marcus Vorre - tid 57.14 3. Jeppe Raggan Holm - tid 57.88

Ida Brøns gentager triumf

I damernes Super G blev det også til en favoritsejr, da Ida Brøns forsvarede sit danske mesterskab fra sidste år. Hun måtte dog kæmpe mere for det end sidste gang, da to unge løbere fra årgang 2002 i år bed Ida i haserne.

Podiet i DM i Super-G for damer blev:

1. Ida Brøns - tid 59.90 2. Kristiane Roer Madsen - tid: 60.48 3 Maia Søe Valde - tid: 60.88