Træning, transport, skæve spisetidspunkter, udgifter til udstyr, skader, sejre, nederlag.

Er dit barn idrætsudøver, kender du sikkert til den store rolle, som sport fylder i ugeplanen. Og måske i særlig grad, hvis dit barn har store ambitioner med idrætten.

- Der er et særligt afhængighedsforhold mellem idrætsudøvere og deres forældre. De fleste talenter kan ikke nå særligt langt med deres talent, hvis ikke de har deres forældres opbakning, siger Janne Mortensen.

Hun er sportspsykologisk konsulent og driver rådgivningsfirmaet Mental Motion, hvor de har specialiseret sig i hjælp og sparring til både idrætstalenter og -forældre. Og selvom forholdet mellem sportsudøver og forælder langt hen ad vejen svarer til alle andre forælder-barn-relationer med de glæder og genvordigheder, det medfører, er livet med elitesport anderledes.

- Når vi har med børn, der dyrker sport på eliteniveau at gøre, træner de jo næsten hver dag – og i nogle tilfælde to gange om dagen. Forældrenes egentid og fleksibilitet i forhold til arbejdsliv er udfordret i de år, hvor barnet skal køres til og fra træning, og sporten fylder meget i familien.

Vi har i samarbejde med Janne Mortensen udviklet fem gode råd til dig som sportsforælder. Det er ikke en mirakelkur som løser alle udfordringer på ti minutter, men et værktøj til at få en endnu bedre dialog med dit barn.

1 – Hav afklarede roller

Snak sammen! Den gode dialog er afgørende, og den bliver man aldrig færdig med. Derfor skal I blive ved med at snakke om, hvordan du som forælder bedst muligt kan hjælpe. Hvad har barnet brug for fra dig som forælder? Og i hvilke situationer? Hvordan hjælper du bedst dit barn i hverdagen?

Janne Mortensen siger:

- Spørg dit barn: Hvad har du brug for hjælp til? Hvordan vil du gerne have, at en kampdag ser ud? Har du brug for ro, eller vil du gerne have, at vi snakker sammen? Har du brug for mine råd?

- Tænker du som forælder, at du skal vaske tøjet, handle ind, lave mad, ringe til træneren, tjekke kampplanen, være coach på sidelinjen, eller er det noget du kommer til at gøre, fordi du altid har været den, der sørgede for alting? Tal med dit barn om hvad du skal hvornår, så undgår I de misforståelser, der bunder i manglende afklaring.

2 – Fokuser på processen - ikke resultaterne

Anerkend dit barn, mens det øver sig, og ikke kun når resultatet er nået.

Janne Mortensen siger:

- Som forælder har du en helt afgørende rolle i forhold til, hvilket mindset dit barn udvikler. Hvis vi som forældre kun fokuserer på slutproduktet, desto større er sandsynligheden for, at dit barn tror, at det skal levere resultater for at få anerkendelse. Klapper vi af vores børn, når de øver sig i at cykle, eller klapper vi først, når de kan cykle?

- Spørg ind til træningen. Til skolen. Hvordan går det for tiden? Hvilke fokuspunkter arbejder du på? Hvad synes du er svært? Hvor kunne du godt tænke dig at dygtiggøre dig?

3 – Stil krav til dit barn

Dit barn kan selv. Lad dem selv løfte telefonrøret og lave aftaler eller tage snakken med træneren. Han eller hun kan også godt selv tømme sportstasken, og du skal ikke gøre ALT for dit barn.

Janne Mortensen siger:

- Elitesportsbørn er tit blevet hjulpet og plejet, fordi man gerne vil give dem så meget opbakning som muligt. Man vil gøre alt for barnet, så talentet kan udvikle sig så meget som muligt. Men man risikerer også, at ens barn som 16-årig ikke selv kan ringe rundt og lave aftaler eller holde styr på sin kampplan.

- Man skal som forælder turde at trække sig lidt tilbage. Vis dit barn den tillid, at det godt selv kan klare sig - selvfølgelig i en glidende overgang. For børnene er bare kloge nok til at lade være med at gøre noget, hvis du alligevel gør det for dem.

4 – Overvej dit sprog - også dit kropssprog

Dit barn afkoder lynhurtigt din kommunikation. Hvordan taler du eksempelvis om dit barn foran dit barn? Hvordan er dit kropssprog under kampe eller turneringer?

Janne Mortensen siger:

- Dit barn er presset i en konkurrencesituation, og der er du som forælder den, der er tættest på. Der er mange følelser i spil, og derfor kræver det stor bevidsthed om ens kommunikation fra forældersiden. Hvordan får jeg som foræder kommunikeret på bedst mulig vis, så mit barn ikke overanalyserer et eller andet?

- Det er eksempelvis en god ide at stå så stille som muligt og undgå for mange fagter og udråb. Det er også en god idé at stille åbne spørgsmål i stedet for ledende spørgsmål: Hvordan oplevede du kampen? I stedet for at spørge: Synes du selv, at du spillede særligt godt?

5 – Hjælp dit barn til at være andet end sportstalent

Sporten må ikke fylde alt for dit barn. Der skal også være tid til at hygge sig med vennerne, lave lektier og til at være med til familiefødselsdagen og skolefesten.

Janne Mortensen siger:

- Hvis du skal vokse op og stadig elske din sport og have lyst til at dyrke den på fuldtid på sigt, skal du ikke kun have sport i dit liv. Du kan ikke kun træne, have venner i sporten og leve hele dit liv i hallen. Din identitet skal også være bygget op af noget andet.

- Som forælder er det derfor vigtigt, at du hjælper dit barn til også at gøre andet med sit liv. Bak op om, at det er okay at misse en træning i ny og næ for at være social i andre sammenhænge. En ensidig atletidentitet kan betyde, at dit barn knækker, når modgangen rammer og man ikke lykkes.

- Vi snakker tit om, at atleter skal gå i skole for at have noget at falde tilbage på efter karrieren. Men det handler også om, at vores børn skal vide med sig selv, at de er og kan mere. De er ikke kun atleter. De er hele mennesker.

I serien "Talentet - Hele familiens kamp" kan du følge 5 familier med store idrætstalenter. Serien kan ses på DR TV.