Firerkajak får tildelt OL-billet

Kvalifikationen kiksede ved VM, men den kvindelige firerkajak kommer alligevel til OL på en kvoteplads.

Firerkajakken med Emma Aastrand Jørgensen, Amalie Thomsen, Henriette Engel Hansen og Ida Villumsen blev søndag efterudtaget til OL i Rio på en kvoteplads. (Foto: Jens Thybo © Jens Thybo)

Danmark har på efterbevilling fået endnu en OL-billet i roning. Det er en båd i firerkajak for kvinder, der er blevet plads til på en såkaldt kvoteplads.

Ved VM i roning i Milano for to uger siden vandt firerkajakken med Henriette Engel Hansen, Emma Aastrand Jørgensen, Amalie Thomsen og Ida Villumsen B-finalen. En indsats, der ikke rakte til direkte kvalifikation, men som betød, at de i stedet måtte igennem en nervepirrende ventetid før regnestykket, der bestemmer fordelingen af efterudtagelsen via kvotepladserne, faldt på plads.

- De jublede naturligvis, da jeg fortalte dem om udtagelsen, og samme reaktion fik jeg over telefonen, da jeg ringede hjem til de to andre piger, Amalie Thomsen fra Limfjorden og Ida Villumsen, fortæller sportschef i Dansk Kano og Kajak Forbund, Bo Vestergaard.

Han er i Rio i forbindelse med et for-arrangement til næste sommers OL, hvor også Henriette Engel Hansen og Emma Aastrand Jørgensen er med.

Håber på flere OL-billetter

Nyheden vækker naturligvis glæde i forbundet, hvor man ser frem til at rejse til Sydamerika med tre både på deltagerlisten. Et tal, som Bo Vestergaard stadig nærer håb om bliver større inden legene går i gang.

- Nu har vi tre både udtaget til OL, men vi håber stadig at få toerkajakken med René Holten Poulsen og Nils Boe udtaget ved det europæiske kvalifikationsstævne i maj i Duisburg, siger Bo Vestergaard.

Efter kvalifikationsstævnet udtager DIF (Danmarks Olympiske Komite) roerne til OL i Rio efter indstilling fra Dansk Kano og Kajak Forbund.

Efter kvalifikationsstævnet udtager DIF (Danmarks Olympiske Komite) roerne til OL i Rio efter indstilling fra Dansk Kano og Kajak Forbund.

Med udtagelsen af firerkajakken er toerkajakken, som Henritte Engel Hansen og Emma Aastrand Jørgensen, roede til en syvendeplads ved VM også automatisk kvalificeret.

Disse danskere har klaret kvalifikationskravene til OL

Atletik

Andreas Bube – 800 m

Sara Slott Petersen – 400 m hæk

Stina Troest – 400 m hæk

Fodbold

U21-landsholdet (med mulighed for udtagelse af tre spillere over 23 år)

Sejlsport

Laserjolle (Thorbjørn Schierup)

Laser Radial (Anne-Marie Rindom)

RS:X – windsurfing (Sebastian Fleischer)

49’er (Jonas Warrer og Anders Thomsen)

Finnjolle (Jonas Høgh-Christensen)

49’er FX (Ida Marie Baad og Marie Thusgaard)

Nacra 17 (Allan Nørregaard og Line Just)

Skydning

10 m luftriffel (Stine Nielsen)

Skeetskydning (Jesper Hansen)

50 m liggende riffel (Torben Grimmel)

Svømning

Jeanette Ottesen – 100 m butterfly

Mie Ø. Nielsen – 100 m rygsvømning

Rikke Møller Pedersen – 200 m bryst

Lotte Friis – 800 m fri

4x100 m medley (holdkap)

Viktor Bromer – 200 m fri

4x200 m fri (holdkap)

Kilde: www.ol2016.dif.dk

Facebook
Twitter