Forbund udelukker transkvinder fra international rugby

World Rugby vil ikke længere lade transkvinder konkurrere i internationale kampe.

Canadiske Grace McKenzie er én af flere transkønnede rugbyspillere, som ikke længere har muligheden for at spille internationalt. (Foto: Laura Morton)

Rugby er for alle, uanset køn, alder, fysik og evner.

Således lyder det i World Rugbys vedtægter, som står skrevet på det internationale forbunds hjemmeside. De ord skal man dog ikke hæfte sig særlig meget ved længere.

For en lille måned siden vedtog det internationale rugbyforbund nemlig som det første forbund i verden, at transkønnede rugbyspillere, der identificerer sig som kvinder, ikke kan deltage i international konkurrence. Der er dog stadig frit slag for at konkurrere i hjemlige ligaer.

Årsagen til det markante holdningsskifte skal findes i det fysiologiske.

I ni måneder har rugbyforbundet tænkt sig om, vurderet om transpersoners rettigheder kan vejes op mod den skadesrisiko, som der er i en sport som rugby, hvor kiloene på banen kolliderer med høj kraft igen og igen.

The Guardian fik tidligt i forløbet indsigt i rapporten fra den arbejdsgruppe, som har undersøgt sagen for rugbyforbundet, og ifølge avisen viste den, at risikoen for skader øges for de andre kvinder på banen med 20-30 procent, når en transkvinde spiller.

- Med de bedst tilgængelige beviser for effekten af et nedsat testostoronniveau for transkvinder, har vi konkluderet, at sikkerhed og 'fairness' lige nu ikke kan blive sikret for kvinder, som konkurrerer mod transkvinder i rugby, lød det derfor i begrundelsen fra World Rugby.

- De nye retningslinjer anbefaler derfor ikke, at transkvinder spiller rugby mod kvinder på internationalt niveau, hvor størrelse, styrke, kraft og hurtighed er vigtigt for både risiko og præstation.

Bekymringen går altså på, at transkvinder kan gøre alvorlige skader på ciskønnede kvinder, når først der bliver gået til stålet på banen.

Derfor vi har kvindekategori

Ask Vest Christiansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Til DR Sporten har han tidligere givet sit input til debatten om individets rettigheder kontra sportslig fairness, når det kommer til transkønnede atleter.

Først og fremmest handler det om at slå fast, at der er betydelige fordele ud fra et sportsligt perspektiv, hvis man skifter køn fra mand til kvinde. Og især i en sport som rugby, hvor fysikken er så grundlæggende et parameter for succes.

I forhold til de første overvejelser fra rugbyforbundet lød det derfor således fra Ask Vest.

- I kontaktsport som håndbold og rugby er det relevant at have en bekymring om forhøjet skadesrisiko. Det er klart, hvis en transkvinde på 110 kilo tackler en biologisk kvinde på 70 kilo, så er skadesrisikoen større, end hvis tacklingen kommer fra en biologisk kvinde på 70 kilo, siger han.

- Derfor er kvindekategorien ikke til for at diskriminere, men for at beskytte kvinder mod mænd. Diskussionen og problemet opstår jo så, når man siger, at nogle kvinder, der tidligere har været mænd, også skal have adgang til kvindekategorien, for så har vi behov for definitioner af, hvornår man er en mand eller kvinde.

Hos Danmarks Idrætsforbund (DIF) har man for over et år siden nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at hjælpe DIF med anbefalinger til håndtering af transkønnede i sport.

Arbejdsgruppen består af en række forskellige repræsentanter fra blandt andet fra Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International, LGBT+-miljøet, specialforbund og medicinske fagpersoner, men arbejdsgruppen er stadig ikke klar til at fremlægge sine anbefalinger.

FacebookTwitter