Forestil dig situationen:

Du har trænet i årevis og fokuseret en meget stor del af dit liv på at præstere i netop det her øjeblik.

Uendelig mange timers slid i træningslokalet og rejsen rundt til stævner i hele verden for at skrabe point sammen til kvalifikationen.

Nu står du endelig dér på måtten og tager mål af din modstander på den anden side. Du ved, at det hele kan være slut på ti sekunder, hvis du ikke slår til lige nu.

Sådan er det for den 22-årige judokæmper Lærke Marie Olsen fra Hørsholm, hver gang hun binder det sorte bælte om den løstsiddende dragt.

Hun er blandt kandidaterne til at repræsentere Danmark ved de olympiske lege i Tokyo til sommer, og selv om det er meget tæt på, er hun ikke endeligt kvalificeret endnu.

Det vil være historisk, for Danmark har ikke siden 1988 haft en deltager med i den japanske kampsportsgren, der første gang var på OL-programmet i 1964 - hvor legene såmænd også fandt sted i judoens hjemland, Japan.

I denne weekend skal der samles kvalifikationspoint ved EM, der finder sted i Lissabon, Portugal. Lærke Marie Olsen skal i kamp lørdag formiddag klokken 10 mod Iva Oberan fra Kroatien.

Det hele startede med motorikleg i Gladsaxe

Lærke Marie Olsens vej ind i judoens verden startede, da hun som helt lille tog med sine forældre til træning i Gladsaxe Judoklub.

Her havde hendes far trænet i sine yngre dage, og da Lærke var tre år, meldte han sig ind igen.

Hun kom med sammen med sin storebror og deres mor, da klubben tilbød leg og motoriktræning med kolbøtter og den slags for børnene.

Hendes bror mistede interessen med tiden, men Lærke Marie Olsen var solgt. Også selv om det gjorde nas at blive kastet rundt med.

- Jeg husker, hvordan jeg bare gik ind og fik tæv af de andre børn. Det gjorde ondt, og mit allerførste stævne varede kun nogle få sekunder, før jeg tabte, siger Lærke Marie Olsen.

Men hun holdt fast, og i tredje klasse satte hun sig et mål om at komme på landsholdet.

- Det var første gang, jeg fandt en ting at stræbe efter med min sport. Mit første konkrete mål. Da det lykkedes for mig som U18-kæmper i 2013, satte jeg mig et nyt mål om at kvalificere mig til OL.

I 2017 begyndte forberedelserne til kvalifikationen at tage fart, mens hun stadig var Team Danmark-elev på gymnasiet i Rungsted.

Opgaven gik i første omgang ud på at finde sponsorer, der troede så meget på hende, at de ville være med til at realisere drømmen.

Uden penge i ryggen er det svært at finansiere et liv, hvor omkring 150 dage om året bliver brugt på rejser til træningslejre og stævner herhjemme og i udlandet.

Det lykkedes for hende.

I 2018 startede selve kvalifikationen, som normalt strækker sig over en to-årig periode. Det hele skulle kulminere med OL i sommeren 2020, men så kom coronaen som bekendt og ændrede på alle planer.

- Jeg husker, hvordan jeg sad i februar og tænkte, at nu er der kun syv stævner tilbage. Der er meget mentalt forbundet med at slå til på de rigtige tidspunkter, og så blev alting pludselig sat på pause.

Månederne uden træning valgte hun at vende til noget positivt, selv om det havde passet bedre ind i hendes liv med et overstået OL inden studiestart i september. Da skulle hun begynde at læse erhvervsøkonomi på CBS i København.

- Jeg valgte at se sådan på det, at det var første gang i meget lang tid, jeg havde mulighed for virkelig at arbejde med teknikkerne og konditionen, samtidig med at jeg havde tid til at komme godt i gang på CBS. Det år, der er gået nu, har givet mig ekstra erfaring, så jeg føler mig endnu bedre forberedt.

Nemmere at håndtere presset anden gang

Nu står hun så igen der, hvor OL er tæt på, og faktisk er det nemmere at håndtere presset anden gang, føler hun.

- Jeg har været igennem det her før, og nu glæder jeg mig bare til snart at få at vide, om jeg overhovedet skal med. Det er lidt vildt, at der kun er tre stævner tilbage, før det bliver alvor, og det er da nervepirrende, når jeg har brugt så mange år på at arbejde hen imod det, siger Lærke Marie Olsen.

Hun tilføjer, at hun er spændt på at se, hvor meget diverse corona-restriktioner kommer til at betyde for hendes og andre atleters oplevelse af at være til OL.

Eksempelvis kan det ske, at hun får besked på at rejse hjem, så snart hendes ene kampdag er slut. Her er ellers tradition for, at man bliver hængende og bakker op om sit lands øvrige atleter i de forskellige discipliner.

- Uanset hvad, bliver det en kæmpe oplevelse, og ellers kommer der forhåbentlig et nyt OL, hvor alting er ved det gamle, siger hun.

Lærke Marie Olsen tager indimellem sig selv i at tænke over, hvad det egentlig er, hun elsker ved sin sport.

Hun når frem til, at det er et misk-mask af taktikken, fysikken, motorikken, teknikken og adrenalinen i en kamp.

Og så er det muligheden for at blive ved at udvikle sig, ærgre sig over et nederlag og tage skuffelsen med i træningslokalet, hvor kun hendes egen indsats sætter grænsen for, hvor god hun kan blive.

Det er alt sammen egenskaber, hun kan overføre til andre aspekter af livet. Ikke mindst noget af det allervigtigste ved judo. Det, hun kalder ’old school japansk disciplin’ og respekten for sin modstander som et værdigt menneske.

- Jeg har dyrket judo i 19 år, men jeg har stadig masser at lære. Jeg kan jo se, når jeg møder ældre modstandere, hvor rutinerede de er. Det kan godt være, jeg er ti år yngre og i fin form, men judo er en sport, hvor taktisk kunnen er ekstrem vigtig.

Foruden Lærke Marie Olsen er Danmark til weekendens EM i Lissabon repræsenteret ved 21-årige Mathias Madsen.

Han kæmper mod russiske Niiaz Iliasov søndag.