Fuld fart frem uden bremser: Leon vil vinde VM i speedway

DR Sporten har mødt Leon Madsen til en snak om forventninger, ni hjernerystelser og verdensmesterskabet i speedway.

Ved første øjekast ser Leon Madsen ikke ud af meget, som han kommer gående gennem hotellets lobby dagen før VM-grandprix i den svenske by Hallstavik.

Han rager ikke op i landskabet med sine blot 57 kilo fordelt på 167 centimeter.

Men man skal ikke skue hunden på hårene. Eller speedwaykøreren på størrelsen. For når det kommer til at være hurtig på den ovale grusbane, så er han en af de allerbedste i verden.

Leon Madsen er for første gang i karrieren en fast del af VM-grandprix-serien. (Foto: Sportxpress © Scanpix)

- De danske journalister er simpelthen kommet herop. Det er lidt vildt, siger Leon Madsen til landstræner og firedobbelte verdensmester Hans Nielsen, der også står og venter i lobbyen.

- Det må jo betyde, at vi gør noget rigtigt.

Hans Nielsen blev individuel verdensmester fire gange. Herunder kan du se, hvordan det gik til i 1987.

Og han har ret. Den danske presse er for alvor ved at få øjnene op for Leon Madsen og hans præstationer. Det er svært andet, for de har på det seneste været insisterende og larmende som et godt vrid i gashåndtaget.

I speedway kører man uden bremser, og det samme gør Leon Madsen i sin karriere. Den 30-årige vejlensers resultater i 2018 gjorde ham svær at komme udenom, da der skulle uddeles wildcard til det fornemme VM-selskab.

Men for Leon Madsen er det ikke nok at være med, smile til kameraet og skrive VM-kører på cv’et.

Han vil mere, og det har han bevist i sæsonens tre første grandprixer, som har resulteret i, at han forud for lørdagens grandprix indtager en delt førsteplads i det samlede klassement.

Skader, skader, skader

- Burde du egentlig ikke bare ligge hjemme på sofaen i stedet for at være her?

Det virker som det åbenlyse spørgsmål, efter Leon Madsen over en burger har fortalt om de skader, som speedway-sporten har givet ham gennem hans karrieren.

Her kan nævnes to brækkede arme, to brækkede ben, én brækket nakke, to trykkede nakkehvirvler, ingen muskler i højre skulder, en højre arm, der er tre centimeter kortere end den venstre, samt ni hjernerystelser.

Og nå ja – så har han også fået erklæret en men-grad på 35 procent, hvilket nok ville sende de fleste danskere på en livslang pension.

Men 30-årige Leon Madsen skal ikke på pension. Han skal heller ikke hjem på sofaen. For på trods af en lang karriere, så er han på en måde lige begyndt. Dette er hans første år som fast kører i VM-serien i speedway, og nu er han her endelig.

- Jeg bliver verdensmester. Det har været drømmen, lige siden jeg var tre år gammel. Måske jeg ikke bliver det i år, og det har faktisk aldrig været planen, at jeg skulle det i min debutsæson, men så bliver jeg det i de kommende år. Jeg skal nok blive det, siger han med et stålfast blik, der ikke ser ud til at lyve, men alligevel skal testes:

Men er du god nok til at blive verdensmester?

- Ja, det er jeg. Det ved jeg, at jeg er. Og nu har jeg holdet og erfaringen til det, siger Leon Madsen og kigger over på sine tre mekanikere, hvor den ene har fulgt ham i ti år.

Kan du mærke det øgede pres, nu hvor du gør det så godt?

- Nej, det kan jeg ikke. Kun det fra mig selv. Der er så mange, der har tvivlet på mig gennem min karriere, så de skal ikke komme og lægge pres på mig nu.

Motorernes sang

Det lyder nærmest som en symfoni, når alle motorerne er tændte, og cyklerne står og synger sammen. Den monotone lyd summer i den svenske sommeraften og bliver kun brudt, når et gashåndtag får en motor til at bryde ud i en solo for en stund, inden den elegant falder ind i koret igen.

Rytterne er ved at gøre sig klar, og i hjørnet står svenske Fredrik Lindgren og sjipper.

Inde i værkstedet laver Leon Madsen nogle Kung Fu-agtige øvelser, hvor mekanikeren lader en møtrik falde, som han skal gribe, inden den rammer jorden. Håndens reaktionsevne skal sidde lige i skabet, så han får en god start i løbene.

Hør motorerne blive testet i pitten i Hallstavik.

Det giver pote i første heat. Han flyver af sted og får møvet sig i front på første omgang, og den position holder han hele vejen til det ternede flag.

- Fuck jeg får en god start, mand!

Han knytter næven, vinker til tv-kameraet og tørrer sveden af panden. Det var en drømmestart, og tre point er i hus.

Polen elsker speedway

I dag kører Leon Madsen kun i Polen, hvor han også bor. Det er med til at skåne kroppen, og så er det der, pengene og interessen for sporten for alvor er.

Vi taler ikke fodbold-, tennis- eller golfpenge, men stadig så mange penge, at hvis de bedste ryttere gør det godt og tænker sig om, så kan de sikre sig for resten af livet.

- I Polen bliver jeg ofte stoppet på gaden. De går virkelig op i speedway. I den polske liga kommer der i snit 11.000 mennesker, og der er ofte flere, der ser speedway end fodbold i fjernsynet, siger Leon Madsen.

Leon Madsen øverst på podiet efter sejren i Warszawa i årets første grandprix. (Foto: Sportxpress © Scanpix)

Det er en stor kontrast til Danmark, hvor sporten havde sin storhedstid i 70’erne og 80’erne, hvor kørere som Ole Olsen, Hans Nielsen og Erik Gundersen høstede VM-titler på stribe og samlede folk foran fjernsynet lørdag aften.

Sidste gang Danmark havde en verdensmester i speedway, var Nicki Pedersen i 2008. Men Leon Madsen håber, han kan være med til for alvor at gøre sporten populær igen i hjemlandet, hvor det er de færreste, der stopper ham på gaden for at få en autograf.

- Danskerne behøver ikke at få øjnene op for mig, men jeg håber, jeg kan være medvirkende til, at de får øjnene op for speedway igen, siger han.

Ryggen mod muren

Efter sejren i første heat kommer Leon Madsen hurtigt ned på jorden igen. I andet heat går det galt. Han kan ikke finde farten, bliver nummer fire og får ingen point på kontoen.

Han er tydeligt påvirket af nedturen, og han råber nogle udefinerbare ord og banker næven i bordet, da han er kommet tilbage til garagen og får genset løbet på tv-skærmen.

Mekanikeren får nogle ord med på vejen, mens han sætter sig og himler med øjnene, inden han tjekker telefonen for at se, hvordan det står til hjemme ved familien.

Hør landstræner Hans Nielsen give sit bud på, hvorfor Leon Madsen gør det så godt.

I det tredje heat oversatser han, og det ender med endnu en sidsteplads.

- Jeg bliver lukket inde. Hold nu kæft noget lort, siger han efter løbet med et smil af den slags, hvor man vist lige så godt kunne græde.

- Cyklen render ikke, som jeg vil, så jeg tager den anden nu.

Hans Nielsen (venstre) og Leon Madsen får en snak mellem heatene. (Foto: Sportxpress © Scanpix)

Leon Madsen har ryggen mod muren. Med endnu en sidste plads kan han vinke farvel til semifinalen, og det vil være kritisk, hvis polakken Patryk Dudek, som han deler den samlede førsteplads med, slipper videre til semifinalen uden danskeren.

Da løbet bliver skudt i gang igen, får han knoklet sig til en tredjeplads og et enkelt point. Han er stadig i live i aftenens grandprix, men der skal minimum en sejr til i det sidste heat, hvis han skal i semifinalen.

En fin nok nedtur

I femte heat viser Leon tænder på sin nye cykel. Han tager føringen fra start og kører tre point i hus.

- Det var fandeme vigtigt, brøler danskeren ud på engelsk, da han vender tilbage til garagen.

Få sekunder senere bliver det en realitet for Leon Madsen, at han ikke er blandt de otte bedste på aftenen.

Men det tager han ikke så tungt.

- Jeg føler, at det er sådan en aften, hvor jeg kunne have smidt det hele. Banen ligger ikke til mig i dag, så det er fint, at Dudek ikke sætter mig med X antal point. Der er status quo nu, og det er fint, siger han, mens hans flittige polske mekanikere er i gang med at pakke Team Madsen-garagen ned.

- Det er også derfor, jeg siger, at det ikke er planen, at jeg skal vinde i år. Det her er mit første år, og jeg skal lære banerne at kende. Vi lærer hele tiden.

- Når jeg kører et skidt grandprix, men alligevel kommer ud på den anden side og stadig fører i det samlede klassement, så kan det ikke være helt skidt. Der er ingen grund til at banke sig selv i hovedet over det, siger han med et stort smil, inden han trasker ind i omklædningen, så han kan komme hjem til familien.

Næste tur i manegen for Leon Madsen og VM-karavanen er 3. august i polske Wroclaw, og de kommer forbi Vojens 7. september.

Facebook
Twitter