Hestevæddeløb har fået milliardstøtte: 'Det giver ikke mening'

Hestevæddeløbssporten bør ikke få de mange millioner i støtte, mener ekspert.

Hestevæddeløbssporten er frem til 2022 sikret mere end 75 millioner kroner årligt i udlodningsmidler. (Foto: Sara Galbiati)

I gamle dage kaldte man det for tipsmidler, og idealerne bag er lige til at forelske sig i: Det danske forenings- og idrætsliv får glæde af det store overskud fra Danske Spil og Det Danske Klasselotteri.

I dag hedder det udlodningsloven, og læser man den aktuelle fordeling af Kulturministeriets cirka 1,5 milliard kroner igennem, falder særligt ét beløb i øjnene:

Dansk hestevæddeløbssport får cirka 75 millioner kroner om året.

Søren Riiskjær er tidligere kontorchef i Kulturministeriet og kender dansk idræt indefra, eftersom han både har været idrætspolitisk chef i Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og direktør i Team Danmark.

Han er uforstående over for hestesportens særstilling som en del af udlodningsloven.

- Hestevæddeløbssporten er blevet holdt kunstigt i live i en årrække, og det er mig en gåde, hvorfor man ikke langt tidligere har udskrevet den fra udlodningsloven, siger Søren Riiskjær.

Bedre sent end aldrig?

Ved den seneste revision af udlodningsloven i 2017 besluttede man også at udfase hestevæddeløbssporten.

Men sporten er frem til 2022 sikret de mere end 75 millioner kroner årligt, og først derefter reduceres beløbet yderligere. Og det er den eneste specifikke sportsgren, som er en del af lovteksten.

Søren Riiskjær (tidl. kontorchef i Kulturministeriet og direktør i Team Danmark) forstår ikke, hvorfor hestevæddeløbssporten i første omgang blev en del af udlodningsloven (Foto: Esben Zøllner Olesen).

De danske specialforbund får normalvis del i udlodningsmidlerne via de 298 millioner kroner, som paraplyorganisationen Dansk Idrætsforbund modtager.

- Hestevæddeløbssporten er et foretagende, som ikke flugter med de grundlæggende principper bag udlodningsloven. Det er svært at se, hvordan aktiviteten opfylder et kulturpolitisk formål, siger Søren Riiskjær, som i dag driver bloggen “Dansk Idrætspolitik”.

Smalle millioner

Dansk hestevæddeløbssport fik del i de attraktive offentlige kroner tilbage i år 2000. Dengang blev en række spil på heste- og travsport en del af Danske Spil for at bevare et spilmonopol.

Som kompensation for de mistede indtægter besluttede et politisk flertal at indlemme hestevæddeløbssporten i de daværende tipsmidler. Dengang fik sporten cirka 100 millioner kroner om året, hvilket har varieret år for år.

Men i hele perioden er støtten cirka 1,5 milliarder kroner.

Hos Dansk Hestevæddeløb kan direktør Morten Arnesen ikke genkende kritikken. Han mener ikke, at hestevæddeløbssporten er blevet holdt kunstigt i live og skriver i et skriftligt svar:

- Grundlæggende er der vel ganske få sportsgrene, som reelt er selvfinansierende. Hestesporten er nok en af de få, som faktisk genererer midler retur.

- Hestesport er en udbredt og verdensomspændende publikumssport, og dennes historiske samt kulturelle betydning i samfundet bør der på ingen måde kunne stilles spørgsmålstegn ved.

Søren Riiskjær stiller sig tvivlende over for, hvor levedygtig sporten ville have været uden offentlige kroner i ryggen. Men han er ikke i tvivl om, at hestevæddeløb og udlodningslov er et umage match.

Og han mener, at den mangeårige faste støtte er et udtryk for manglende politisk interesse og handling på området.

- Uanset hvad man måtte mene om de økonomiske forhold, giver det grundlæggende ikke mening at understøtte én specifik aktivitet, som primært fungerer som hobby eller forretning for en smal målgruppe. Det er jo ikke fordi, at hestevæddeløbssporten er baseret på det frivillige foreningsarbejde eller på nogen særlig indsats over for børn og unge, siger Søren Riiskjær.