Hr. og fru fitness stjæler fra de professionelles værktøjskasse

Når danske motionister skal forbedre deres sportslige rekorder, gør de brug af værktøjer, der tidligere var forbeholdt eliteatleterne.

Følelsen af at trække dannebrogstrikoten over hovedet til et internationalt cykelløb i Italien står som et sportsligt højdepunkt for fynske Peter Flemming Jensen. Han er i slutningen af fyrrerne og rejser Europa rundt for at udleve sine sportslige ambitioner som motionist.

Peter Flemming Jensen har været motionscyklist i mere end 20 år.

For at opnå de ønskede resultater er han parat til at investere i de teknologiske hjælpemidler, som professionelle også gør brug af.

- Jeg cykler med hjertet, men jeg ønsker at få mine investeringer til at passe med den indsats, jeg lægger i min træning, forklarer Peter Flemming Jensen, der typisk træner 17 timer om ugen i sommerhalvåret.

Peter Flemming Jensen er langt fra den eneste motionist, der har taget de professionelles indstilling til sig. I jagten på nye rekorder låner hverdagsatleterne nemlig både lovlige og ulovlige værktøjer fra en værktøjskasse, der tidligere var forbeholdt den professionelle elite.

Friske ben til alle

Den store præstation kræver friske muskler, og derfor leder sportsfolk på alle niveauer efter metoder, der kan give energi til trætte muskler. Det har ført til en stor udbredelse af produkter, der gør brug af lufttryk til at påvirke musklernes evne til at komme sig.

De besynderlige bukseben med masserende lufttryk har også fundet vej til Peter Flemming Jensens garderobe på trods af en pris på knap 5000 kroner.

- Tidligere tog det 48 timer for mine ben at blive friske igen, og nu tager det et halvt døgn. Når man elsker at cykle, er der ikke tid til at holde pause i 48 timer, konstaterer han.

Metoden med "recovery boots" er oprindeligt udviklet som behandling, der skal nedsætte risikoen for blodpropper og væskedannelse i kroppen, men professionelle atleter kunne se fordele ved behandlingen, der kan øge blodtilførslen i de påvirkede områder.

De første sportsfolk til at gøre brug af metoden var de professionelle cykelryttere, der stiller store krav til, at deres benmuskler kan arbejde på højtryk mange uger i træk.

Siden er teknologien dog blevet så billig, at den er blevet alment tilgængelig, og det mærker forhandlerne, der har set en stor stigning i deres salg.

Det danske firma Yourboots har i de seneste to år etableret en virksomhed gennem salget af produkterne, og selvom de ikke vil ud med deres salgstal, har de mærket godt af udviklingen.

- Vores primære kunder var i starten professionelle atleter, Superliga-klubber, samt behandlere. I dag er det i høj grad motionister, som på trods af at niveauet ikke er tårnhøjt, alligevel ønsker at forbedre deres restitution og velvære efter endt træning, skriver Pia Maria Thyssen, der er direktør i Yourboots.

Træning tilrettelagt efter generne

Gen-test er et af de andre videnskabelige fremskridt, som motionisterne er villige til at punge ud for.

Grundtanken med at bruge gen-test til at tilrettelægge træningen efter er, at atleten kan tilpasse indsatsen til sine styrker og specialisere sig i det, som kroppen har bedst forudsætninger for at være god til.

Det kan give en ide om, hvorvidt udøverens krop er bedst til intense, korte discipliner eller udfordringer, som kræver mere udholdenhed. Det kan også give testpersonen et praj om, hvor meget søvn han eller hun har brug for.

I jagten på at vinde flere cykelløb går Peter Flemming Jensen til yoga og får løbende indstillet opsætningen af sin cykel hos en professionel, men han har endnu ikke taget en gen-test. Han kan dog godt se ideen bag produktet.

- Gen-test lyder helt sikkert spændende. 20 år på cyklen gør jo, at jeg kender min krop ret godt, men det er interessant, hvad det kan sige om én, siger Peter Flemming Jensen.

Den sydafrikanske rugbystjerne Bryan Habana, var i 2016 en af de første topatleter, der offentliggjorde sine DNA-resultater.

Gen-testene for sportsudøvere koster typisk omkring 2000 kroner, og i de seneste år er antallet af udbydere af testene steget betydeligt.

Det danske firma Athgene begyndte salget af testene i 2015 og solgte 30 test på de to første måneder. I dag tre år senere har de solgt 1500 af deres test.

- Vi fører ikke statistik over, hvorvidt folk er professionelle atleter eller ej, men min klare fornemmelse er, at langt størstedelen ikke er, skriver Frederik Ackermann, der er produktansvarlig i firmaet, der ejer Athgene.

Steroider og stimulanser

Motionisterne finder dog også mere uetiske fordele i form af doping. De fleste kender nok dopingproblemerne i international topsport. Men hvis man sammenligner testene fra de danske fitnesscentre med testene i Tour de France-feltet, så er det faktisk de danske motionister, der stikker af, når det handler om at blive snuppet for doping.

I 2017 var Anti Doping Danmark på besøg i landets fitnesscentre 926 gange. De testede for doping 271 gange, og hele 140 gange førte det til en dopingsag. Det svarer til at mere end halvdelen af alle testene indeholdt forbudte stoffer. Blandt de professionelle atleter var det ifølge det internationale dopingagentur, WADA, kun 1.48 procent af de 322.050 test i 2017, der viste brug af doping.

Det primære dopingpræparat blandt motionisterne er steroiderne, som særligt bliver brugt i fitnesscentre. Det forklarer Ask Vest, der er lektor ved Aarhus Universitet og har forsket i brugen af doping blandt professionelle og motionister. De høje tal tyder dog på en målrettet indsats, mener Ask Vest.

- Det bedste bud er, at 3-8 procent af alle unge mænd i fitnesscentre stifter bekendtskab med dopingstoffer i forbindelse med deres træning, siger han.

Dog er der en anden gruppe af motionister, hvor der højst sandsynligt bliver brugt mere doping, end vi regner med. Det gælder den gruppe, som Peter Flemming Jensen tilhører. Ask Vest betegner det som super-motionisterne.

- Grunden til, at vi ikke ser flere dopingtilfælde blandt super-motionister udenfor fitnesscentrene, er nok mest af alt, at vi ikke tester. Der er en gruppe af midaldrende supermotionister i triatlon, cykling og løb, som virkelig dyrker deres sport på et højt niveau. Her findes, der givetvis brugere, som vi ikke kender til, forklarer Ask Vest.

Det næste store mål for Peter Flemming Jensen er at kvalificere sig til næste års uofficielle VM for amatørcykelryttere i Polen, og i den sammenhæng bliver det ikke de ulovlige midler, der skal skabe resultaterne. Han tror dog ikke, at alle hans konkurrenter er rene.

- Jeg tager stor afstand fra doping, og jeg er aldrig selv blevet tilbudt dopingpræparater. Men jeg tror, det finder sted. Man kan jo også fornemme, at der begynder at blive testet for det i forbindelse med motionsløb.

Facebook
Twitter