Hurtigere, stærkere, ældre? Derfor sætter aldrende atleter ofte ungdommen til vægs

Topfarten og muskelstyrken falder ofte, når atleter ældes. Men med alderen følger også erfaring og store psykologiske fordele, som kan være kampafgørende.

26,1 år.

Det er præcis den alder, hvor mennesket topper fysiologisk. Det er her de fysiske forudsætninger for at sætte verdensrekorder i sport er bedst, her hvor iltoptagelse, makspuls og muskelmasse går op i en højere enhed.

Det konkluderer en stor fransk undersøgelse af flere end 1000 atleter.

Men hvordan kan det så være, at flere og flere eliteatleter fortsætter med at levere rekordsættende resultater, selv efter deres fysiologiske peak? Det har Carsten Hvid Larsen, sportspsykologisk konsulent hos Team Danmark, en del af svaret på.

- Sport afgøres ikke kun på fysisk formåen. Det afgøres også af sportsudøvernes humør, følelser, ideer og tanker. Og der følger store psykologiske fordele med at være erfaren frem for uerfaren.

- Ældre sportsudøveres rutine og modenhed giver ofte en større en følelsesmæssig stabilitet til at træffe de rigtige valg på de rigtige tidspunkter. De er en stor fordel, som gør de ældre i stand til at slå de yngre, siger Carsten Hvid Larsen, som er sportspsykologisk konsulent hos Team Danmark.

Chunking og evnen til at læse spillet

Men hvordan bliver erfaringen omsat til præstation? En af forklaringerne hedder chunking.

I komplekse sportsgrene foregår der for meget til at hjernen kan behandle det effektiv på én gang. Derfor gør hjernen brug af det, som sportspsykologien kalder chunking. I stedet for at skulle analysere hver eneste lille information enkeltvis klumper hjernen flere informationer sammen til et større mønster - for på den måde hurtigere at kunne danne et overblik over valgmulighederne og træffe en beslutning.

Og jo mere erfaring en sportsudøver har, jo stærkere vil vedkommendes evne være til at chunke og hurtigt afkode komplekse beslutninger i kampens hede.

- Chunking handler om at kunne se helheder i et virvar af informationer og træffe hurtige, gode beslutninger. Det giver en stor perceptionsmæssig fordel i sport, men det kræver mange års erfaring at oparbejde og forfine, siger sportspsykologisk konsulent Jakob Hansen.

Chunking er det, som populært kaldes evnen til at ’læse’ spillet. Ligesom ordkendelse lige nu gør dig i stand til at læse den her sætning på få sekunder, mens et barn, som kun lige har lært at læse, vil skulle læse sig igennem staccato, ord for ord. Chunking får det komplicerede til at føles simpelt og bevidste handlinger til at føles automatiske.

- Nogle af de bedste fodboldspillere er dem, der kan lægge de afleveringer, ingen andre havde set eller tænkt over. Og er det på grund af chunking. Man genkender bevægelsesmønstre og positioner og sætter hurtigt mange informationer sammen til et større mønster, så man kan regne ud, hvor der lige om lidt opstår plads til at spille en afgørende aflevering.

- Den intuitive evne oparbejder man over tid ved at være udsat for de samme mønstre nok gange. En mindre erfaren fodboldspiller ville skulle bruge længere tid på at opfatte og sammensætte de samme informationer, siger Jakob Hansen.

Dermed gør chunking erfarne atleter i stand til at reagere på, hvad der kommer til at ske, i stedet for først at reagere på, hvad der lige er sket. Som en slags forudsigelsesevne til at træffe de rigtige valg på de rigtige tidspunkter.

Federers synske SABR

En af de ældre eliteatleter, der mestrer chunking, er Roger Federer.

Han er 37 år, og selvom det er mange år ældre end det sædvanlige tidspunkt for ’peak performance’ i tennis, er han stadig blandt verdens absolut bedste.

Ifølge Michael Mortensen, som er tidligere professionel tennisspiller og ekspertkommentator på Eurosport, er netop Federers evne til at læse spillet noget af det, der holder ham på toppen.

- Man skulle tro, at alderen ville indhente ham, men han spiller bedre tennis, end han nogensinde har gjort. Han er en genial til at analysere modstanderens spil og have blik for modstanderens kropssprog og slag. Derfor formår han utroligt ofte at bringe sig i en god position til at slå til bolden i fuldent balance, siger Michael Mortensen.

Roger Federer under French Open, der spilles i disse dage. (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)

Ved Cincinnati Open i 2015 fik tilskuerne syn for sagen i forhold til Federers evne til at forudse spillet. Når Federer så sit snit på servereturneringerne trådte han pludselig et par skridt frem i banen, og med en hurtig halflugter sendte han bolden tilbage til serveren, der stadig først var ved at genvinde sit fodfæste efter at have sendt serven afsted.

I den gamle æra med træketsjere, hvor serverne var langsommere, havde det måske ikke været et usædvanligt syn, men i den moderne, hårdtservende æra, var det overraskende. Roger Federes evne til at læse modstanderens bevægelser i serven og regne ud, om serven kom kort, gjorde ham i stand til lykkes med sit overraskelsesangreb.

Federer endte med at vinde turneringen i Cincinnati, og tenniseksperterne døbte slaget SABR: Sneak Attack By Roger.

Messis vandring

- Hvis de gerne vil spille hurtigere, kan du begyndte at løbe hurtigere. Men det er bolden der bestemmer spillets fart.

Sådan sagde den hollandske fodboldlegende Johan Cruyff. Og ser man på en spiller som Lionel Messi, er der noget der tyder på, at det ikke er helt forkert.

Lionel Messi er som 31-årig stadig betragtet som en af verdens allerbedste fodboldspillere. Og det er selvom han med alderen er begyndt at løbe mindre og mindre i kampene. Til VM i 2014 fik 608 spillere spilletid, og kun 14 markspillere løb mindre end Messi, når de var på banen.

Alligevel blev Messi kåret til turneringens bedste spiller. Men hvordan kan en af de mindst bevægelige spillere være den bedste? Fordi han kan læse spillets flow og spare skridt ved at forudse, hvor bolden ender henne.

FC Barcelonas, Lionel Messi. (Foto: jose jordan © Scanpix)

- Messi vandrer ofte rundt på banen. I lang tid går han bare lidt frem og tilbage. Og så lige pludselig på de helt rigtige tidspunkter accelererer han og dukker op i de rigtige rum på banen.

- Han mister nok lidt af sin eksplosivitet i løbet af de næste par år, men han kommer stadig til at være enestående god som iscenesætter og spilstyrer. Hans spilintelligens er blevet endnu tydeligere med årerne, og han er lige så afgørende som 31-årig, som han nogensinde har været, siger Morten Glindvad, der er fodboldekspert og kommentator på Strive Sport.

Når psyken går i kroppen

Med ti spanske mesterskaber og fire Champions League-titler i bagagen lader Messi sig næppe heller slå så let ud af modgang.

Han ved, hvad han kan, og hvad det kan føre til. Og også på lidt lavere skala end Messi giver det en psykologisk overhånd at være erfaren frem for novice, mener Carsten Hvid Larsen, sportspsykologisk konsulent hos Team Danmark.

- Der følger en masse gode ting med at blive ældre. Rutinen og erfaringen giver sportsudøveren en bedre forståelse af sig selv, men der følger også en masse tanker og tvivl med at skulle præstere under pres til store konkurrencer og i store kampe.

- Er jeg god nok? Kommer det til at fungere i dag? Er min modstander bedre end mig? Her er de erfarne bedre klædt på til at håndtere den indre psykologiske kamp. Ganske enkelt fordi de har prøvet det flere gange før, siger han.

Erfarne atleters stærke psyke kan endda også give en decideret fysisk fordel i kampens hede. Ifølge Carsten Hvid Larsen kan stress og angst nemlig manifestere sig som muskelsammentrækninger og forstyrre kroppens evne til fysisk koordination.

- Hvis psykologiske forstyrrelser som nervøsitet, stress og angst ikke bliver håndteret rigtigt, kan det i yderste konsekvens påvirke fysikken. Det kan gøre kroppen anspændt og grovmotorisk, så kroppen ikke kan udføre de finmotoriske bevægelser, som den skal. I eliteidræt er det mange gange detaljerne, der er afgørende, og de ekstra afgørende procenter er svære at finde frem, hvis nervøsiteten bliver overvældende. Her har erfarne atleter ofte en stærkere følelseskontrol end unge, siger han.

Erfaringen og den voksende spilforståelse, som kommer med alderen, kan i mange sportsgrene kompensere for ældre atleters falmende styrke og fart, forklarer den amerikanske journalist Jeff Bercovici, der er forfatter til bogen

- De bedste atleter vinder lige så meget på deres mentale kvaliteter, som de gør på deres fysiske talenter. I mange sportsgrene er fart ligesom en politimands tjenestevåben. Du vil helst ikke miste det i tilfælde af, at du skulle få brug for det.

- Men jo bedre du er til dit job, jo mindre sandsynligt er det, at du har brug for det. Unge sportsudøvere løber ikke hurtigere, fordi de kan. De gør det, fordi de ikke har lært, hvordan de kan undgå det, siger han.

Facebook
Twitter