Individets ret eller fair konkurrence: Udfordrer transpersoner rimeligheden i sport?

En newzealandsk vægtløfter har genoplivet debatten om transpersoners ret til at konkurrere i sport.

Det kræver sin kvinde at trække 145 kilo fra gulvet og op over hovedet. Ned i knæ, op i strakte arme, flydende bevægelse.

Den del har 41-årige Laurel Hubbard fra New Zealand imponerende godt styr på.

For et par uger siden vandt Hubbard hele to guldmedaljer under Pacific Games i Samoa. I disciplinerne 'snatch' og 'clean and jerk' løftede hun sammenlagt 268 kilo, og dermed henviste hun den blot 18-årige lokale Feagaiga Stowers til andenpladsen.

Guldmedaljer er dog ikke fremmed for Hubbard, der er en af de store favoritter til at vinde metal ved OL i Tokyo i 2020.

Der er dog lige et men.

Laurel Hubbard er nemlig født under navnet Gavin Hubbard.

I 2012 skiftede hun køn, fra mand til kvinde, og i 2017 begyndte Hubbard, der som junior-vægtløfter havde slået flere rekorder i New Zealand, at konkurrere på lige fod med kvinder.

Om Hubbard så reelt gør det, er en anden sag, for i de seneste år har flere af Hubbards konkurrenter kritiseret, at Laurel Hubbard stiller op i kvindekategorien, men da hun lever op til Den Olympiske Komités (IOC) krav til transkønnede, så kan Laurel Hubbard frit konkurrere i kvindekategorien.

Sågar Samoas præsident, Aiono Sailele Malielegaoi, har været ude at stille spørgsmålstegn ved sagen, for hvad vejer tungest? Individets rettigheder eller sportslig fairness i en verden, hvor identitet er flydende?

Biologi sikrer fordel

Ask Vest Christiansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, og han forstår godt, at diskussionen er svær at komme med et endeligt svar på.

Først og fremmest handler det om at slå fast, at der er betydelige fordele ud fra et sportsligt perspektiv, hvis man skifter køn fra mand til kvinde.

Laurel Hubbard er med sine resultater i spil til en OL-medalje i Tokyo i 2020. (Foto: Paul Childs © Scanpix)

Mænd har helt grundlæggende en fordel, når det gælder fysisk udfoldelse. De har en lavere fedtprocent, større muskelmasse og højere hæmatokritværdi, blot for at nævne nogle af de væsentligste, biologiske forskelle.

- Vi kan med sikkerhed sige, at ja, det er en fordel at have været mand tidligere i sit liv. Også selv om man har fået den medicinske behandling, så ens testostoron er inden for de grænser, som IOC har. Ens muskulatur og knogler har, som i eksemplet med Laurel Hubbard, haft over 30 år som mand, siger Ask Vest Christiansen.

- Jeg tror heller ikke, at der er mange af de transkønnede, som vil benægte den fordel.

En kvindelig atlet, der er født som mand, skal dokumentere, at testosteronniveauet i kroppen er faldet til under 10 nmol per liter blod, 12 måneder før deres første sportsaktion som kvinde. Det normale niveau for kvinder ligger mellem 0,5 og 3,0 nmol per liter.

I 2016 besluttede IOC samtidig, at man som transkønnet ikke behøvede at få foretaget en kønsskifteoperation for at deltage ved OL.

I retningslinjerne hedder det, at kvinde-til-mænd atleter kan deltage uden restriktioner, mens mænd-til-kvinde atleter skal gennemgå hormonbehandling.

Lavet for at beskytte kvinder

Diskussionen om mænd i kvindesport har været aktuel siden 1930'erne. Flere atleter, som var maskulint bygget, blev udsat for en kønstest, hvor de skulle fremtræde foran et panel og klæde sig af, så man kunne se, om der var mandlige kønsdele.

For at komme den ydmygelse til livs, gik man senere over til en kromosomtest, som først blev droppet helt op i midten af 1990'erne, da den ikke tog højde for de personer, som ikke delte de traditionelle xx- eller xy-kromosomer.

Derfor har man i dag i stedet en testostoron-test, som måler indholdet af det mandlige kønshormon.

At der er opsyn med, om mænd skulle optræde i kvindesport, er derfor ikke i sig selv odiøst, siger Ask Vest Christiansen. Men tiden har rykket sig.

- Historisk set var sport udelukkende et ærinde for mænd. Det fik man heldigvis ændret, og derfor lavede man en kategori for kvinder. Hvis der kun var mandekategorien, så ville 99,9% af medaljer gå til mænd, og så var der ikke en åbning for kvinder alligevel.

- Derfor er kvindekategorien ikke til for at diskriminere, men for at beskytte kvinder mod mænd. Diskussionen og problemet opstår jo så, når man siger, at nogle kvinder, der tidligere har været mænd, også skal have adgang til kvindekategorien, for så har vi behov for definitioner af, hvornår man er en mand eller kvinde.

Mistænkeliggørelse af transpersoner

Interesseorganisationen LGBT Danmark - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner - ser flere problemer med præmissen for kritikken af eksempelvis Laurel Hubbard.

Eftersom Hubbard lever op til de retningslinjer, som IOC har opstillet, så er det svært at se, at der skulle være noget at komme efter, siger Susanne Branner Jespersen, generalsekretær i LGBT Danmark.

- For os at se er det en mistænkeliggørelse af transpersoners motiver og virkelighed at stille det skarpt op som et spørgsmål mellem menneskerettigheder og fairness. Det er jo ikke noget, man gør for sjov (skifter køn, red.), og det afspejler ikke den virkelighed, som mange transpersoner finder sig i. Det er en kamp at blive anerkendt som den, man er, og det meste elitesport er super velreguleret.

- Hvis en transperson lever op til de krav, der er fra IOC, så vil jeg mene, at der er tale om en mistænkeliggørelse af hende som transperson. En sportsudøver udgøres af meget mere end hormonniveauer og muskelmasse, så man prøver at nedgradere hende som menneske, i stedet for at kigge på, hvad hun reelt kan som sportsudøver, siger Susanne Branner Jespersen.

Absurde diskussioner

Argumentet om, at man gør vold mod transpersoners virkelighed og eksistensgrundlag ved at tale om biologi, køber folketingsmedlem Henrik Dahl (LA) dog ikke.

På Facebook skrev Henrik Dahl for få dage siden, at 'Mænd skal ikke kunne udgive sig for kvinder og ødelægge kvindeidræt.'

For hvis man ignorerer den åbenlyse forskel, som videnskaben underbygger, så undergraver man hele fundamentet for kvindeidræt, siger Henrik Dahl.

- Kvindeidræt er idræt for normale, biologiske kvinder. I det øjeblik, man opløser spørgsmålet om biologi, så opløser man også kvindeidrætten. Den er baseret på sport, som er tilpasset biologiske kvinder, herunder de styrker og svagheder, som biologiske kvinder har i forhold til mænd.

Henrik Dahl (LA) mener, at det kvindeidræt skal være for normale, biologiske kvinder. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Det drejer sig om at beskytte kvinder, og deres ret til at konkurrere på fair vilkår. I det øjeblik, du gør det politisk ukorrekt at snakke om biologi, og gør det politisk ukorrekt at tale om normalitet, så får du nogle absurde diskussioner.

- Jeg synes, at man skulle gå tilbage og så sige, at det bare er ærgerligt. Det er for biologiske kvinder og mænd, og det er for at beskytte kvinderne, at det er sådan. Det synes jeg lige så godt, at man kan sige højt og tydeligt.

En menneskeret at vinde?

Hos IOC, i det olympiske charter, står det skrevet klart og tydeligt, at det er en menneskeret at dyrke sport.

'Alle skal have mulighed for at dyrke sport uden diskrimination og i den olympiske ånd, som kræver fælles forståelse og en følelse af venskab, solidaritet og fair play.'

Derfor skaber debatten om eksempelvis Laurel Hubbard også etiske dilemmaer i sportens verden. Som det har gjort i mange år, når en transperson har konkurreret på eliteniveau.

Ask Vest Christiansen ser da heller ikke nogle optimale løsninger på problemstillingen. Udelukkelse af atleter eller tvangsmedicinering vil skabe endnu større problemer, men selv om det er en menneskeret at dyrke sport, så er det ikke en menneskeret at deltage ved OL eller VM.

- Det her er ikke et spørgsmål om at finde den bedste løsning, men om at finde den mindst ringe løsning. Og jeg forstår godt, at IOC og mange forbund har problemer med det her.

- Man bliver ikke udelukket fra sport, hvis man ligger over det testostoronniveau, som IOC retter sig efter, men så skal man bare konkurrere i mandekategorien. Mange vil derfor være helt ude af ligningen, når det kommer til medaljer, og derfor siger flere så, at det er en de facto udelukkelse, men det er jo sådan set bare et forbud mod at deltage i den beskyttede kategori for kvinder.

- Atleterne kan stadig dyrke sport, men de kan bare ikke vinde længe. Så kan man så spørge, om det er en menneskeret at vinde? Der er mange, som lever med ikke at vinde eller deltage ved OL - det er faktisk det normale, siger Ask Vest Christiansen.

Facebook
Twitter