Isbad i flydende nitrogen og infrarød sauna: Aldrende sportsstjerner jagter den ekstra lille fordel

En vækstende sportsøkonomi, voksende medarbejderstabe og nye teknologiske hjælpemidler er med til at forlænge ældre sportsudøveres konkurrencedygtighed.

Når ældre sportsudøvere i dag kan gøre sig gældende i verdenseliten i flere år end tidligere, kan en stor del af forklaringen findes i sportsverdenens pengepung.

For en eksplosiv økonomisk vækst i sportsindustrien har skabt voksende medarbejderstabe omkring sportsudøverne og givet nye teknologiske hjælpemidler. Og med stærkere støttehjul på kan sportsudøvere i dag holde karrieren kørende længere, end tidligere generationer kunne.

Ifølge statistikvirksomheden Statista er omsætningen på det globale sportsmarked vokset fra 309 milliarder kroner i 2005 til 605 milliarder kroner i 2017. Altså næsten en fordobling. Og i takt med at pengene er vokset drastisk, er ekspertisen, der omgiver sportsudøverne, vokset det samme.

- Elitesportsudøvere bliver monitoreret og kan trække på kompetencer fra en hær af biomekanikere, kropsterapeuter, dataanalytikere, læger, massører, osv. Og de flere specialister er medvirkende til, at sportskarriererne kan forlænges i mange tilfælde, siger Peter Møller Christensen, som er sportsfysiolog for Team Danmark.

Omgivet af specialister, der måler, vejer og guider på hver en lille decimal og detalje, er topatleternes arbejde blevet møjsommelig videnskab. Intet er overladt til tilfældighederne. Det er blandt andet synligt i tennis, hvor verdens bedste spillere lige nu er de tre veteraner: Roger Federer, 37 år, Rafael Nadal, 32 år, og Novak Djokovic, 31 år.

- For 20 år siden havde mange af de bedste bare én træner. I dag rejser de rundt med et helt entourage af egne fysioterapeuter, kokke, opstrengere, fysiske trænere, osv. Den store stab muliggør, at de kan forblive fysisk fit langt oppe i årerne, siger Michael Mortensen, der er tidligere professionel tennisspiller og ekspertkommentator på Eurosport.

De små marginaler

Ligesom den gennemsnitlige levealder er steget, i takt med at velstanden i verden er vokset, er ’levealderen’ for eliteidrætsudøvernes karrierer på samme måde steget, i takt med at pengene er vokset i sportsverden.

Udover større medarbejderstabe har den voksende sportsøkonomi også medført, at topatleter og topklubber i dag investerer stort i nye teknologier. Kompressionsbukser, kryokamre og infrarøde saunaer er blot nogle af metoderne, der de senere år er blevet kastet mange penge efter i elitesport.

- Hvis der er nyt inden for biomekanik og fysisk rehabilitering, er atleter ofte de første til at prøve det. At kigge på verdensklasseatleter og deres behandlingsformer er som et kighul ind til fremtiden, siger Jeff Bercovici, som er amerikansk journalist og forfatter til bogen ’Play On: The New Science of Elite Performance at Any Age’.

Det moderne grej har til formål at optimere sportsudøvernes restitution. Videnskaben er dog ikke altid robust i forhold til effekten af alle de nye teknologier, som for tiden vinder popularitet, mener Peter Møller Christensen.

Men fordi sportsøkonomien vokser, er der på eliteniveau både penge til og interesse for at eksperimentere med nye teknologier.

- Forskningsresultaterne for mange af disse metoder viser sjældent såkaldt signifikante effekter, og hvis de er der, er de typisk små. Ikke desto mindre boomer de her metoder i eliteidræt, fordi ressourcerne i dag er så store, og alle jagter den ekstra lille fordel, siger han.

Selvom videnskaben ikke er entydig på, om de nye teknologier virker, så mener Peter Møller Christensen dog, at nettoeffekten er positiv set over en bred kam. Og at det kan være medvirkende til at holde særligt de ældre atleter konkurrencedygtige.

- Man kan spekulere i, at det betyder mere for aldrende atleter med en lidt mere skrøbelig fysik end for atleter i 20’erne, hvor fysikken kører tiptop derudaf. For dem, det virker for, kan det kun flytte ganske få marginaler, men når man skal levere præstationer i verdensklasse, skal man også bare være skarp på de små marginaler. Marginal gains bliver det kaldt med et populært udtryk, siger han.

Eliteatleter tyer gerne til alternative metoder i jagten på den optimale restitution. Ved OL i 2016 vakte svømmeren Michael Phelps opsigt, da hans krop var dækket af store brune pletter. Pletterne stammede fra det såkaldte ’cupping’, hvor varme kopper placeres på huden, hvilket skaber vakuumrum, som eftersigende skulle stimulere blodomløbet. (Foto: Dominic Ebenbichler)

- De er de små ærter på tallerkenkanten, mens det rå talent og evnen til at træne klogt og dygtigt er den store bøf. Men når man hedder Djokovic eller Ronaldo, som har ekstraordinære talenter og har opbygget en ekstrem præstationsevne, kan det at dyrke selv de mindste marginaler være det, der med til at holde dem på toppen lidt længere og lidt bedre, siger Peter Møller Christensen.

Ronaldos frostbad og søvntræner

En af de teknologier, som for tiden vinder indpas i restitutionsarbejdet i sportens verdenstop, er kryokamre. Fortalere for teknologien mener, det hjælper mod muskelømhed og inflammationer, og da Cristiano Ronaldo i 2013 hørte, at det havde haft en positiv effekt for Bayern München-spilleren Franck Ribéry, fik han installeret et kryokammer i sit private hjem.

Her tager han iskolde frostbade af tre minutters varighed i et kammer, der køles ned af flydende nitrogen, som har en temperatur på 160-200 minusgrader.

Udover moderne teknologi har Ronaldo også optimeret sit fysiske arbejde og jagten på de små marginaler ved at omgive sig med specialister. Ved siden af den kollektive træning i Juventus følger Ronaldo også sit helt eget private træningsprogram, som er stramt tilrettelagt.

Det samme gælder hans kost. Ronaldo spiser seks måltider om dagen ud fra en skræddersyet kostplan fra hans personlige diætist. Han er så detaljeorienteret, at han også har arbejdet sammen søvntræneren, Nick Littlehales.

Den tidligere professionelle golfspiller Nick Littlehales begyndte som søvntræner i slutningen af 90’erne, da han undrede sig over, at vigtigheden af den rette søvn fik så lidt opmærksomhed i elitesport. Siden har han arbejdet for blandt andre Cristiano Ronaldo, men han vil ikke afsløre, hvordan superstjernens soveværelser er indrettet, og hvordan hans sovevaner er. Men han vil gerne fortælle om Ronaldos utrættelige jagt på de små marginaler.

- Fra hvad jeg har lært af vores samarbejde, er Ronaldo ikke interesseret i generelle trends. Han er ikke interesseret i at kopiere andre. Det eneste han går op i er: Hvad virker for ham?, siger Nick Littlehales i et interview med den engelske netavis The Independent.

Den franske fodboldspiller Franck Ribery sidder her i et kryokammer. Her tager han iskolde frostbade af tre minutters varighed i flydende nitrogen, som har en temperatur på 160-200 minusgrader (Foto: Franck FIfe)

På mange måder står 34-årige Cristiano Ronaldo som det bedste eksempel på moderne sportsudøveres evne til at vedligeholde fysikken.

- Ronaldo har i høj grad bygget sin karriere og sin krop op omkring, at han fysisk har perfektioneret sin træning. Da han som ung 18-årig kom til Manchester United, var han mager og ranglet, men lige siden har han arbejdet målrettet og opbygget sin krop til en maskine, som ikke har været til at stoppe, siger Morten Glinvad, som er fodboldekspert og kommentator for Strive Sport.

Og at hans imponerende fysiske arbejde tillader ham stadig at begå sig blandt verdens allerbedste, selvom han nærmer sig midten af 30’erne, gav VM 2018 matematisk bevis for:

I det såkaldte Athletic Performance Index, som fodboldanalysevirksomheden Soccerment Research udarbejdede for samtlige spillere ved VM-slutrunden på baggrund af data for spilminutter, høj- og lavhastighedsløb, topfart, osv., fik Ronaldo karakteren 52.

Selvom Ronaldo var 33 år ved VM i 2018, lå hans Athletic Performance Index dermed højere end gennemsnittet for de 25-årige, som lå på 48 og var den aldersgruppe med det stærkeste gennemsnit.

Da Cristiano Ronaldo samme sommer skiftede fra Real Madrid til Juventus, dukkede der endnu en gang data frem, som understregede hans ekstraordinære fysik for en mand i hans alder. I forbindelse med klubskiftet blev Ronaldo undersøgt af Juventus’ lægestab, og resultatet fortalte, at hans biologiske alder var 13 år yngre end hans faktiske alder. En 33-årig i en 20-årigs krop.

Blandt andet målte Ronaldos fedtprocent kun syv procent, hvilket er omkring tre procent lavere end en gennemsnitlig professionel fodboldspiller. Og hans muskelprocent lå på 50 procent, hvilket er omkring fire procent højere end en gennemsnitlig professionel fodboldspiller.

Selv er Ronaldo ikke i tvivl. Han har fysikken til at blive på toppen mange år i endnu. I et interview i det spanske tv-program El Chiringuito, sagde han sidste år:

- Jeg har stadig lang tid tilbage. Jeg kan blive ved med at spille, til jeg er 41.

Facebook
Twitter