John Petersson taber paralympisk præsidentvalg

John Petersson blev ikke valgt til den magtfulde post som præsident for den Internationale Paralympiske Komité.

John Petersson lykkedes ikke med at blive valgt ind som præsident for IPC.

Det lykkedes ikke for John Petersson at blive valgt til præsident for den Internationale Paralympiske Komité, IPC.

Det står klart efter en afstemning fredag, hvor brasilianske Andrew Parsons vandt med 84 stemmer, mens Petersson modtog 19 stemmer ud af de 162 stemmeberettigede ved generalforsamlingen i IPC i Abu Dhabi.

John Petersson tabte også afstemningen til posten som vicepræsident. Ny vicepræsident bliver New Zealands Duane Kale, der blev valgt på bekostning af John Petersson med stemmerne 81 mod 79.

Præsidentposten i IPC er en vigtig post i den internationale idrætsverden, da den samtidig giver plads i Den Internationale Olympiske Komité. Nyvalgte Andrew Parsons afløser Sir Philip Craven, der har været i spidsen for IPC i 16 år.

Med nederlagene i de to afstemninger træder John Petersson nu helt ud af IPC’s bestyrelse.

I sin aktive karriere svømmede John Petersson sig til ikke færre end 15 olympiske medaljer i De Paralympiske Lege i perioden fra 1984 til 2000.

Siden har John Petersson været aktiv i det idrætspolitiske arbejde og har i de seneste fire år siddet i bestyrelsen i Den Internationale Komité.