Kind mod kind med smerten: Jernkvinde stopper legen, mens hun er god

Den tidligere verdensmester Helle Frederiksen indstiller triatlonkarrieren.

I 2018 fik Helle Frederiksen en ny fjer til hendes i forvejen velpolstrerede resultathat. Her krydser hun på hjemmebane målstregen som den første og kan kalde sig verdensmester i triatlon på den lange distance. Foto: Honza Zak (Foto: Honza Zak)

At trække stikket på et fjernsyn er nemt. Et let ryk. Sort skærm.

At trække stikket på en elitesportskarriere er svært - og tilmed på det rigtige tidspunkt, med den rigtige mavefornemmelse, synes endnu sværere, ja måske endda tenderende til det umulige.

En slutrunde mere. Et mesterskab mere. Et race mere.

Det kan være svært at stoppe, når sport og identitet nærmest symbiotisk har holdt hinanden hårdt i hånden størstedelen af ens liv, men alting har en ende, fortæller Helle Frederiksen.

Tidligere verdensmester, OL-atlet og nu også forhenværende triatlet med en medaljehøst så omfattende, at der skal trækkes luft ind for at få det hele med.

- Jeg har altid sagt, at jeg ville være meget mere glad for og stolt af min karriere, hvis jeg vidste, jeg var i stand til at træffe den beslutning. En moden beslutning. At stoppe, jeg vil ikke kalde det, mens legen var god, men mens jeg stadigvæk er rigtig god. Det skylder jeg mig selv, siger Helle Frederiksen.

Beslutningen blev truffet i begyndelsen af året. Karrieren stopper her. På toppen.

- Timingen føles rigtig, fordi jeg har lovet mig selv at ære og have respekt for de resultater, jeg har opnået. Jeg har altid lovet mig selv, at jeg vil stoppe, mens jeg er på toppen, mens jeg er en af de bedste i verden. Det er jeg stadigvæk.

- Jeg har følt, at jeg har rendt med en kamel på skuldrene i et godt stykke tid nu. Så det er dejligt at få det ud. At jeg har truffet beslutningen for lang tiden siden, gør det ikke lettere. Det er sindssygt hårdt, og det er et kæmpe fantastisk kapitel i mit liv, jeg lukker, siger Helle Frederiksen.

Ville selv have sat punktum

Som triatlet har Helle Frederiksen levet et liv planlagt ned til allermindste detalje. Alt er blevet målt og vejet, vendt og drejet, i jagten på de bittesmå marginaler, som adskiller de gode fra de bedste.

Og oprindeligt var planen, at hun selv skulle have lov til at sætte punktum i fortællingen om hendes årelange kinddans med grænserne for den menneskelige krops fysiske formåen.

KMD Ironman Copenhagen 18. august var udset som sidste stop på triatlonruten, men for et par uger siden fik hun ud af det blå smerter i benet, der har tvunget hende til at melde afbud. En scanning viste en stressreaktion i skinnebenet, og det kan man ikke gennemføre et ironman med, når man har ambitioner i Helle Frederiksens luftlag.

- Så brækker det.

Selvom beslutningen om karrierestoppet var truffet, er det hårdt ikke at slutte af med at krydse en målstreg, fortæller den tidligere verdensmester.

- Jeg tror ikke, det bliver første gang i livet, at man ikke selv får lov til at bestemme afslutningen på noget, men det har været hårdt. Hold fast, det har været hårdt. Jeg begynder at blive mere og mere afklaret, men jeg har været ekstremt ked af det og frustreret over ikke selv at skrive kapitlet færdigt, siger hun.

Har prisen været for høj?

Hvad koster det at være en af verdens absolut bedste triatleter? Og her tænkes ikke kroner og øre, men i valutaen 'afkald og afsavn'.

Svaret er meget. Rigtig meget. Men samtidig hverken for meget eller lidt, mener Helle Frederiksen, når hun her på bagkant af karrierestoppet kigger tilbage på de mange ting, hun har opnået.

Helle Frederiksen under åbningsceremonien ved de Olympiske Lege i London. Èt af karrierens helt store højdepunkter. Foto: Privatfoto (Foto: (privatfoto))

- Man bliver nødt til lige at opveje, hvad det er for en pris, man betaler. Jeg vil ikke sige, at jeg har givet afkald på noget, jeg fortryder. Jeg ved, at der skal 100 procent fokusering og determination til for at nå så langt, som jeg er nået. Og så langt som jeg er nået, er det eneste, jeg ville være tilfreds med. Det kan godt være, at det lyder lidt voldsomt, men jeg har arbejdet så hårdt for noget, fordi jeg har følt, at mit hårde arbejde har været proportionelt med de resultater, der er kommet ud på den anden side, siger hun.

- Jeg føler ikke, at jeg har kunnet gøre det anderledes, hvis jeg ville opnå de ting, jeg har opnået. Så jeg er meget 'Miss 100 procent' og sort-hvid på det punkt, griner Helle Frederiksen.

Motivationen i andres succeser

Det er svært at skifte scene, og Helle Frederiksen er heller ikke sen til at indrømme, at overgangen til en ny og markant anderledes hverdag bliver udfordrende.

Hun er blevet miljøskadet - på den gode måde - og har svært ved at slippe elitesportsmentaliteten. Faktisk har hun slet ikke lyst til at give slip.

- Det er en livsstil. Det vil jeg ikke ændre på. Jeg vil altid sørge for at leve et fornuftigt, balanceret og sundt liv. Det er bare mig. Det er sådan jeg er, fortæller Helle Frederiksen.

Det er udfordrende at vinke farvel til triatlettilværelsen, men samtidig ser hun frem til tilværelsen på den anden side.

Efter flere forsøg indfriede Helle Frederiksen sidste år ét af karrierens absolutte mål, nemlig da hun på hjemmebane blev verdensmester på triatlonsportens lange distance. Foto: Honza Zak (Foto: Honza Zak)

- Jeg glæder mig til at give noget af min energi videre og få andre til at opnå store ting. Det rører mig, når andre opnår noget, de sætter sig for, eller ændrer sig som person til det bedre.

- Jeg tror altid, at jeg vil være den, der vil stræbe efter at blive dygtig til det, jeg laver, så jeg er motiveret og udfordret. Det er rigtig vigtigt for mig. Den indre kriger og fighter vil altid være der, uanset hvad jeg laver, fortæller Helle Frederiksen.

Et stik er trukket. Et nyt sættes i.

Scenen er skiftet ud, men ambitionerne er ligeså høje, som når hun i vandet, på cyklen eller i løbeskoene stædigt neglede sig fast blandt verdens absolut bedste triatleter.

DR fulgte Helle Frederiksen før, under og efter VM i Ironman på Hawaii i oktober 2018. Det unikke indblik kan ses lige her.