Kørestolsrugby ændrede Sofies liv: 'Nu tør jeg drømme'

Sofie Skoubo har muskelsvind, og da hun blev udtaget til landsholdet i kørestolsrugby, blev hendes liv fyldt med drømme og ambitioner.

Det giver genlyd i hallen i Korsør, når en modspiller brager ind i Sofie Skoubos screening. Det ser voldsomt ud, men det er hverken første eller sidste gang, at vi hører den høje lyd af to rugby-kørestole, der støder sammen.

DR Sporten er til stede til landsholdets sidste træning, før EM begynder den 7. august, og man kan mærke intensiteten af dagens træning på sidelinjen, fordi forberedelserne spidser til.

På bordet i hallen ligger bananer og energibarer klar ved siden af en lille bøtte med harpiks, som bruges til at få fuldt greb om bolden, og langs væggene står spillernes hverdags-kørestole klar til igen at transportere dem rundt, når det to-timers træningspas er overstået. Enkelte steder på det lyse trægulv er der sorte mærker fra de gange, hvor en spiller har bremset hårdt op eller lavet en hurtig vending i den specialkonstruerede rugby-kørestol.

24-årige Sofie Skoubo lægger hele kroppen i, når hun skubber sig selv og kørestolen i den rette position. Netop placeringen på banen er hendes fornemste opgave på holdet, når Danmark spiller EM på hjemmebane i Vejle.

En kamp, hvor Sofie Skoubo for første gang skal vise sin familie, hvad det er, hun bruger så mange kræfter på i hverdagen.

Sofie Skoubo i en tackling for det danske landshold

Kørestolsrugby ændrede livet

For fire år siden havde Sofie Skoubo aldrig prøvet at dyrke en sport, der krævede fysisk udfoldelse.

Som seks-årig fik hun nemlig konstateret den livslange sygdom muskelsvind. Diagnosen overbeviste hende om, at hun aldrig kom til at prøve kræfter med en fysisk sportsgren. Men den virkelighed skulle gå hen og blive fortid.

Sofie Skoubo spillede i mange år elhockey, der foregår i elektriske kørestole, og da tilbuddet om at prøve kræfter med kørestolsrugby opstod, var det for Sofie mentalt ikke en realitet, at hendes krop kunne klare det. Men en standhaftig træner fik hende alligevel overtalt til at komme i hallen – denne gang i en manuel kørestol.

- I starten tænkte jeg: 'Det skal jeg ikke prøve. Det kan jeg ikke. Mine arme kan jo ingenting'. Men de blev ved med at presse på, og til sidst satte jeg mig i stolen for at bevise, at jeg ikke kunne, fortæller hun.

Men det kunne hun.

Og blot et år senere kunne hun også trække den rød/hvide landsholdstrøje over hovedet og spille for det danske landshold.

Kørestolsrugby blev en af de væsentlige faktorer, der ændrede Sofie Skoubos liv. Et liv, der i mange år handlede om begrænsninger, og et liv, hvor muskelsvind blev undskyldningen for dovenskab.

I dag har hun skiftet den elektriske kørestol permanent ud med en manuel. Hun har tabt sig, blevet stærkere og så har hun ændret sin mentalitet fuldstændig.

- Jeg kan næsten ikke huske, hvordan tingene var for tre-fire år siden. Der er sket så mange gode ting på så kort tid. Jeg synes, jeg er blevet en meget bedre person, end jeg var før, jeg startede til kørestolsrugby.

Familien støtter hele vejen

Livet som landsholdsspiller i en fysisk sport lå ellers ikke i kortene for en muskelsvindsramt Sofie Skoubo, selvom hun er vokset op i en sportsglad familie. Hendes storebror, Morten Skoubo, har spillet seks kampe for det danske A-landshold i fodbold, så hun har altid været med på diverse stadions og rejst rundt i Europa for at se ham spille.

- Da jeg var yngre, så jeg meget op til min storebror, og jeg ville også gerne være professionel fodboldspiller, men det fandt jeg desværre lynhurtigt ud af i skolegården, da jeg hele tiden væltede over mine egne ben, at det måske ikke var den vej, jeg skulle gå.

Hendes forældre har altid sørget for at finde alternative sportsgrene, som kunne erstatte drømmen om at blive fodboldspiller, men samtidig holde liv i gejsten for sport og skabe en aktiv hverdag.

- Når mine kammerater i folkeskolen kom hjem med medaljer fra håndbold, så havde jeg været til elhockey, hvor jeg så havde en medalje med hjem og kunne fortælle om det i stedet for. På den måde har jeg altid fundet et fællesskab i sport.

Sofie Skoubos med sin familie, der skal se hende spille på landsholdet for første gang til EM på hjemmebane.

Storebroren Morten Skoubo er ikke aktiv som professionel fodboldsspiller længere, men familien er ikke færdig med at rejse rundt for at se elitesport, for nu er det Sofie Skoubos tur til at være familiens sportsstjerne.

- Min familie kommer og hepper til alle kampene. Jeg glæder mig helt vildt meget til at vise, hvad det egentlig er, jeg har lavet de sidste par år, for jeg ofrer jo en masse ting, når jeg vælger at dyrke elitesport.

- Jeg er stolt over, at jeg på en eller anden måde har kunnet klare mig på det her niveau. Det havde jeg ingen drømme om for bare få år siden.

Sofie Skoubo i aktion for Danmark.

'Nu tør jeg drømme'

Landsholdsspilleren Sofie Skoubo kan næsten ikke huske sig selv fra før karrieren i kørestolsrugby. Hendes udvikling har været så markant, at hun i dag lever et liv med overskud, energi og tro på egne evner. Og denne livsstil står i stærk kontrast til hverdagen for blot fire år siden, der var præget af træthed, søvnbesvær og generelle problemer med at komme igennem dagen.

- Min tankegang i dag er fuldstændig anderledes. Nu ved jeg, at jeg kan meget mere, end jeg tror. Jeg skal bare kaste mig ud i det og se, hvad der sker.

- Jeg er blevet mere risikovillig, og jeg har en større selvtillid i forhold til at tro på mine egne evner – både inden for sport, men også min uddannelse og hele livet generelt.

Til dagligt læser Sofie Skoubo en kandidat ved siden af sporten i politik og administration på Aalborg Universitet.

Men tidligere havde Sofie ikke turde drømme, sådan som hun gør i dag.

- Jeg har lige pludselig fået nogle drømme, som gør, at jeg skal kæmpe for noget. Jeg har fået ambitioner, der gør, at jeg har et helt andet fokus. Jeg rykker mine grænser konstant, fordi der nu er noget, jeg vil være god til. Men det kommer ikke let til mig - jeg ofrer meget.

Når man er til stede i træningshallen og kigger på den eneste kvinde på banen, Sofie Skoubo, spille med det danske landshold, så kan det for det utrænede øje se ud som om, hun ikke har store chancer mod de 11 mænd, der også er udtaget til landsholdet.

Men man skal ikke lade sig snyde.

- Jeg bliver aldrig den hurtigste eller stærkeste spiller, men når jeg kan bruge min taktiske sans og spilforståelse på banen til at hjælpe dem, der kan køre stærkt, så kan jeg jo få det her landshold langt.

Hvor langt Sofie Skoubo og resten af det danske landshold i kørestolsrugby når, kan du se direkte på DRTV, når vi sender live fra EM på hjemmebane i Vejle fra den 7. august.

Du kan også følge linket her.

Facebook
Twitter