Dansk roning står med 'seriøs udfordring': Otte ud af ni OL-deltagere er væk

Mandefaldet efter OL har tvunget sportschefen for dansk roning til at reagere.

OL-bronzevinderne Joachim Sutton og Frederic Vystavels landsholdsfremtid er endnu uafklaret. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Det danske landshold i roning står i en venteposition.

Sådan beskrives situationen af Thor Juul Kristensen, der på bagkant af OL sidste år overtog tøjlerne som sportschef for Dansk Forening for Rosport (DFfR).

Med to og et halvt år til det næste OL er otte ud af de ni roere, der repræsenterede Danmark ved OL i Tokyo, enten stoppet eller på pause fra landsholdet, hvilket har efterladt Thor Juul Kristensen med "en seriøs udfordring".

For nuværende har sportschefen ikke et overblik over, hvor mange af de otte, han kan regne med som en del af landsholdet fremover, hvilket gør ham til en 'sportschef med lidt flossede nerver' efter eget udsagn.

Håbet er, at mere end halvdelen vender tilbage som en aktiv del af landsholdet. Et håb, sportschefen kalder "realistisk".

Eneste tilbageværende OL-atlet fra legene i Tokyo er Frida Sanggaard Nielsen, der var en del af den danske dame-firer.

- Den store udfordring er, at der kun er en enkelt person på landsholdet lige nu til at videregive erfaringerne fra OL, siger Thor Juul Kristensen.

Den danske dame-firer bestod udover Frida Sanggaard Nielsen af Trine Dahl Pedersen, Christina Johansen og Ida Jacobsen. (Foto: LEAH MILLIS © Ritzau Scanpix)

"De gamle" skal med, før resultaterne kommer

Flere af "de gamle", som sportschefen kalder dem, er nødt til at være en del af landsholdet, hvis forventningerne ved OL skal indfries.

Årsagen til at atleterne har trukket stikket fra landsholdet er baseret på balancen mellem civilliv og livet som elitesportsudøver.

Skal man tage en tørn mere og knokle i år frem mod det næste OL, eller skal man indstille karrieren for ikke at komme de år senere ind på det civile arbejdsmarked? Det er det helt store spørgsmål.

Thor Juul Kristensen forstår atleternes dilemma. Han har selv stået i det, da han selv var eliteroer og en del af guldfireren ved OL i 2004.

- Men det er vanvittigt ærgerligt, hvis atleter stopper før, deres krop har toppet formmæssigt.

- Lige nu er vi et sted, hvor det næsten aldrig er den fysiske barriere, der slutter en atlets karriere. Men det mentale og rationalerne i, hvad han/hun ellers kunne i livet, siger Thor Juul Kristensen.

Han ønsker at lave nogle bedre rammer, der plejer både atletens drømme i og uden for båden, så man ikke ender med at have såkaldte "OL-blues" i halve og hele år.

Thor Juul Kristensen (th) vandt sammen med Thomas Ebert, Stephan Mølvig og Eskild Ebbesen OL-guld i Athen. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix Danmark)

Hvis dansk roning skal indfri de mål, de har sat med Team Danmark, kræver det, at de erfarne kræfter kommer med ombord.

- Resultaterne ved OL afgør, om vi har en elitesatsning i dansk roning. Jeg er fikseret på 2024 og læser nogle af de her gode kræfter som Frederic og Joachim, Sverri og Lærke og Fie Udby ind i denne ligning, som noget der er nødvendigt, før den går op, siger Thor Juul Kristensen.

Er dansk roning nødt til at starte helt forfra, kan det ende med at få konsekvenser for dansk ronings eksistensgrundlag, fortæller sportschefen.

- Hvis jeg ikke kan få dansk roning til at leve op til målsætningen, risikerer vi at miste midler i yderste konsekvens. Vi skal levere resultater for at være et prioriteret forbund.

- Hvis vi skal opbygge et nyt landshold, er der en risiko for, at vi ikke når i mål med at udvikle vores nye roere hurtigt nok. Og så har vi ikke nogen økonomiske vilkår, der gør, at vi kan producere OL-roere fremover, siger Thor Juul Kristensen.

Ny strategi igangsat

Med usikkerhed omkring de erfarne roeres landsholdsfremtid har Thor Juul Kristensen tænkt i nye baner. Det har han været nødt til med et VM i september.

- Lige nu, hvor vi ikke har fået lovning på, at "de gamle" kommer tilbage, står vi over for et kæmpe generationsskifte, siger sportschefen.

Tidligere har fokusset været snævret ind omkring eliten. Men med den prioritering risikerer man at skyde sig selv i foden.

- Det er noget juks, når vi efter et OL står med en risiko for at tabe 90 procent af vores eliteroere, siger Thor Juul Kristensen.

Sverri Nielsen var 0,15 sekunder fra en OL-medalje i Tokyo. Pt. er han ikke en del af det danske landshold. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Landsholdstruppen er på nuværende tidspunkt yngre og bredere end vanligt. Hvilket er lige dele spændende og udfordrende, fortæller sportschefen:

- Det er et helt nyt lærred, vi har fået at arbejde på. Vi har fået alletiders mulighed med et nyt landshold for at skabe en fed kultur.

For at sikre fremtidens OL-atleter mangler han dog nogen til at dele ud af deres værdifulde erfaringer.

Derfor appellerer Thor Juul Kristensen til, at atleterne genovervejer karrieresituationen.

- Nu har de brugt 10 år eller mere på at forme et værktøj. Deres krop. Og så er det synd, hvis de ikke høster så meget af den succes, som de kan få med. Livet er langt, og de skal arbejde, til de er 70, siger Thor Juul Kristensen.