Mere fedt og mindre muskler – men kvindekroppen har hemmelige superevner

At mænd er kvinder fysisk overlegne synes at være en indforståethed på tværs af sportsgrene. Men kvindekroppens særlige udholdende evner bliver gransket i forskningsprojekter på stribe. Og i USA har en lille kvinde vist, at kvindekroppen kan trumfe mandens på de allerlængste distancer.

Death Valley i Californien er verdens varmeste sted.

I 1913 blev der målt en temperatur på 56,7 graders varme, og i sommermånederne stiger varmen jævnligt til mere end 45 graders varme.

Umiddelbart ikke en oplagt lokation for årlige løbekonkurrencer, men siden 1987 har man netop i det amerikanske ørkenlandskab afviklet ”Badwater Ultramarathon”.

Hvert år i juli dyster mænd og kvinder på den 217 kilometer lange rute, som foruden ulidelige varmegrader også byder på en voldsom mere end 2,5 kilometers stigning i højdemeter.

Værsgo. En nærmest latterlig hård konkurrence, som er en præstation i sig selv bare at gennemføre.

Men undseelige Pam Reed nøjedes ikke med at fuldføre. Som den første kvinde vandt den dengang 41-årige amerikaner i 2002 med mere end 4,5 time ned til nærmeste konkurrent, den 10 år yngre Darren Worts.

I 2003 gentog Pam Reed bedriften for bare lige at understrege, at sejren ikke var en tilfældighed, og dermed gav hun brændstof til en varm kartoffel i videnskabens verden:

Er kvinder fra naturens side bedre rustet til de helt lange løbedistancer?

  • Pam Reed kollapser efter sin sejr ved Badwater Ultramarathon i 2003. Forud er gået 217 kilometers løb, og hun vinder i tiden 28 timer, 26 minutter og 52 sekunder. (Foto: Richard Hartog © Los Angeles Times)
  • Deltagere ved Badwater Ultramarathon i 2013 trodser den ekstreme ørkenvarme og kæmper sig afsted mod målstregen. (Foto: Lucy Nicholsen)
1 / 2

De hårde facts

Hvis man kigger på de fysiologiske parametre, som typisk skal være til stede for at sikre store sportspræstationer, er der ikke meget, som taler til Pam Reeds fordel.

Vi har i samarbejde med Mette Hansen, som er lektor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, udvalgt en række centrale fysiologiske parametre. Tallene er gennemsnitlige for henholdsvis en ung mand og kvinde.
Vi har i samarbejde med Mette Hansen, som er lektor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, udvalgt en række centrale fysiologiske parametre. Tallene er gennemsnitlige for henholdsvis en ung mand og kvinde.

Kvinder har en naturligt højere fedtprocent. I helt runde tal vil unge normalvægtige mænds fedtprocent typisk ligge mellem 18% og 24%, mens den for kvinder ligger mellem 25% og 31%.

Kvinder har mindre muskelmasse og ligger i gennemsnit 35% lavere i muskelstyrke end mænd i samme aldersgruppe.

Kvinders hæmatokritværdi og dermed andelen af de ilttransporterende røde blodlegemer er lavere. For unge raske kvinder hedder intervallet typisk 38-43%, mens det for mænd er 40-45%.

Og så kunne man selvfølgelig bare stoppe der og konstatere, at kvinder er bagud på point, når det gælder fysisk udfoldelse. Men kvindekroppen gemmer også på hemmeligheder, som særligt i langdistancekonkurrencer er fordelagtige.

Det drejer sig om fibersammensætningen i musklerne og evnen til at spare på kroppens energidepoter for i stedet at øge fedtforbrændingen. Og det er muligvis hemmeligheden bag Pam Reeds overraskende sejre i verdens hårdeste ultraløb.

De udholdende kvinder

Hvis en mand og en kvinde med præcis samme muskelmasse og i samme form løb om kap, ville kvinden klare sig bedre på de lange distancer på grund af hendes fibersammensætning i musklerne.

- Kvinders muskler er mere modstandsdygtige mod udtrætning, og kvinder har gennemsnitligt flere udholdende muskelfibre, forklarer Mette Hansen, som er lektor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Hun er specialist i kvinders fysiske formåen og forsker blandt andet i kvindelige kønshormoners påvirkning på sener og muskler.

- Man taler om langsomme og hurtige muskelfibre. De langsomme - eller type 1 – er dem, som kan blive ved længe, hvor de hurtige – eller type 2 – er sprinter-muskelfibrene, og her er kvinder altså bedre udstyret, når det gælder de udholdende, siger Mette Hansen.

Samtidig er kvindekroppen bedre til at spare på de energilagre eller sukkerdepoter, som musklerne tærer på under fysisk aktivitet. Når kroppen optager kulhydrat og sukker, lagres stofferne som glykogen i musklerne.

Glukose, som kommer fra glykogendepoterne eller blodbanen, er det mest effektive brændstof for musklerne, men er depoterne tømt, vil kroppen blive tvunget til at forbrænde fedt i stedet for.

- Kvindernes muskler er bedre til at spare på favoritbrændstoffet ved at øge fedtforbrændingen under udholdenhedsarbejde, siger lektor Mette Hansen.

  • Den tidligere tennisstjerne Billie Jean King vandt hele 39 Grand Slam-titler i single- og doublerækkerne og er samtidig berømt for sin kamp for kvinderettigheder. I 1973 vandt hun ”Battle of the Sexes”, da den tidligere tennisspiller Bobby Riggs efter en række nedsættende bemærkninger om kvindetennis blev besejret i en opvisningskamp. (Foto: Ritzau Scanpix)
  • Lindsey Vonn er den bedste kvindelige styrtløber nogensinde med 3 OL-medaljer, 7 VM-medaljer og hele 82 World Cup-sejre i bagagen. 34-årige Vonn har erklæret, at hun til december tager hul på sin sidste sæson, og hun har to mål tilbage: Hun vil slå Ingemar Stenmarks rekord med 86 World Cup-sejre, og hun vil have lov til at konkurrere mod mænd. (Foto: Leonhard Foeger)
  • Danske Lis Hartel var en olympisk pioner. Som den første kvinde nogensinde vandt hun en medalje i en ridekonkurrence med mandlige deltagere med sin andenplads ved OL i 1952 i Helsinki. I 1944 blev Hartel ellers lammet af polio, men selvom hun aldrig genvandt den fulde førlighed, kæmpede hun sig til legendestatus i en dengang mandsdomineret ridesport. (Foto: Tage Christensen)
  • Danica Patrick er den mest succesfulde kvinde i de amerikanske Indycar-konkurrencer nogensinde. Hun er den første kvinde til køre sig i pole position i NASCAR-serien og har flest starter og top 10-placeringer. Hun er også den eneste kvinde til at vinde et Indy Car-løb med sin sejr i Japan i 2008. (Foto: Ritzau Scanpix)
  • Den kinesiske skytte vandt i 1992 guld ved OL i Barcelona foran sine mandlige konkurrenter. Zhan er den eneste kvinde til at vinde en OL-medalje i perioden 1972-1992 i skeet-skydning, hvor mænd og kvinder dystede i disciplinen. Herefter blev kvinder udelukket fra konkurrencen, som først fik sin rene kvindedisciplin i 2000. (Foto: Karl Mathis)
1 / 5

Lidt for optimistiske fremskrivninger?

Pam Reeds udholdende kvindemuskler og evnen til at øge fedt forbrændingen er givetvis en del af forklaringen på hendes bemærkelsesværdige sejre i ”Badwater Ultramarathon”.

De særlige kvindelige fysiologiske fordele har fået adskillige videnskabelige projekter til at spekulere i, om kvinder i fremtiden potentielt vil dominere i langdistanceløb.

Et hold forskere fra universitetet i Essex i England sandsynliggjorde i 2005 netop kvindedominans på lange distancer i fremtiden. Men selvom forskellene på kønnene fremadrettet kan blive mindre, bliver Pam Reeds sejre over mænd ikke normalen, hvis man spørger Mette Hansen.

Den ekstra mængde kropsfedt, den lavere muskelmasse og den lavere hæmatokritværdi bliver ikke opvejet af eksempelvis de udholdende muskelfibre og den øgede fedtforbrænding.

- Man kan se på det som en liste med plusser og minusser, og kvinder har flere ulemper end fordele, siger Mette Hansen.

Selvom sejre som Pam Reeds er mere sandsynlige i eksempelvis langdistanceløb eller -svømning, vil de også i fremtiden være undtagelserne, der bekræfter reglen om et fysisk overtag i mændenes favør.

Facebook
Twitter