Nazi-propaganda og blod i vandet: Når sport og politik brager sammen

Kom tættere på fem af af historiens mest politiserede sportsbegivenheder.

Sport handler om fascination. Om at få tilskuerne op af stolen ved at vise menneskets drive, fysiske formåen og evne til at præstere under maksimalt pres.

Men der er også begivenheder, hvor sportens rå kraft for en stund træder i baggrunden. Øjeblikke som skriver sig ind i historiebøgerne, men hvor atleternes bedrifter virker sekundære.

Sammen med Stanis Elsborg, idrætshistoriker og analytiker ved initiativet Play the Game, der arbejder for at fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i international idræt, har DR Sporten udvalgt fem historiske nedslag, hvor politik og sport for alvor bragede sammen.

1

OL i 1936, Berlin - Hitler ruller propagandamaskinen ud

  • Adolf Hitler hilser på folket ved OL-åbningen i Berlin i 1936. (Foto: Ho)
  • Den olympiske flamme brænder i forgrunden, mens tyske soldater heiler i Berlin den 1. august 1936. (Foto: AP)
1 / 2

Da den tyske diktator Adolf Hitler den 1. august 1936 erklærede de Olympiske Lege i Berlin for åbne, vidste han, at verden så med.

Netop derfor blev der i tiden op til OL skruet op for et kosmetisk arbejde, der skulle maskere Tysklands udstødelse af jøder. Det antisemitiske blad 'Der Stürmer' blev midlertidigt lukket, mens skilte med teksten 'Jøder uønskede' blev fjernet fra byens parker. Jøder skulle behandles på lige fod med ariere, var den officielle besked til befolkningen. Det var dog samtidig vigtigt at understrege, at 'det tyske folks grundlæggende holdning til judaisme var uforandret'.

Store dele af verdenspressen købte da også Hitlers fortælling om et ikke-diskriminerende Tyskland. Således skrev Frederik Birchall fra New York Times om legenes åbning:

"Åbningen af de Olympiske Lege har overgået alle høje forventninger. Alt tegner til, at legene vil opnå det, som Tysklands herskere åbenlyst har ønsket, at de skulle; nemlig at give verden et nyt udsigtspunkt, hvorfra de kan betragte Det Tredje Rige."

Nazitysklands OL-propaganda havde da også den ønskede effekt, siger Stanis Elsborg.

- I den grad. Det nazistiske regime formåede først og fremmest at løfte de olympiske lege op til at blive en megaevent – og det skyldes ikke mindst deres sans for, at de via sportsbegivenheden kunne skabe et skønmaleri af det tyske samfund i 1930'erne.

- OL i Berlin var den enkeltbegivenhed, hvor alverdens udenlandske atleter på nærmeste hold kunne opleve nazisternes evne til at skabe stærke fællesskaber gennem æstetiske masseoptrin. Alle tilrejsende atleter, idrætsledere og journalister kunne opleve højdepunktet af propagandistisk selvfremstilling i Det Tredje Riges historie, hvor sportens eneste funktion var at tjene statens interesser, siger Stanis Elsborg.

2

OL i 1956, Melbourne - ‘Blod i vandet’

Blodet flød fra den ungarske stjernespiller, Ervin Zador, da Ungarn og USSR stødte sammen i bassinet ved OL i 1956. (© 1965 AP)

Der blev givet og taget, over og under vandet, da Sovjetunion og Ungarn i Melbourne mødtes i historiens mest berømte vandpolokamp under OL i 1956.

Kampen, der blev spillet få uger efter den ungarske opstand mod sovjetiske besættelsesstyrker, som sendte cirka 200.000 ungarerer på flugt i Europa, blev af pressen døbt 'Blod i vandet-kampen'.

Den sovjetiske brutalitet over for de ungarske frihedskæmpere blev dog gengældt i vandet, da Ungarn og Sovjetunionen stod over for hinanden i semifinalen under OL.

Spark og slag blev udvekslet fra kampens begyndelse, og den ungarske stjernespiller, Ervin Zádor, måtte med blodet flydende forlade bassinet få minutter før kampens slutning, da han blev ramt af et slag fra sovjetiske Valentin Propokov. Hele fem spillere blev sendt op af vandet undervejs.

Ervin Zádor modtager hjælp fra sin holdkammerat Miklos Martin efter opgøret. (Foto: Polfoto)

- Vi følte, at vi ikke blot spillede for os selv, men for hele landet, sagde Ervin Zádor efter kampen, som Ungarn vandt 4-0.

I finalen slog Ungarn Jugoslavien med 2-1, hvilket sikrede holdets fjerde olympiske guldmedalje.

Hvad blev kampen et symbol på?

- Vandpolokampen mellem Sovjetunionen og Ungarn ved OL i Melbourne 1956 hænger uløseligt sammen med Sovjetunionens militære bekæmpelse af det ungarske oprør mod det kommunistiske styre kort før legene blev afviklet. Kampen blev symbolet på den blodige konflikt, men i vandet kunne atleterne kæmpe mod hinanden uden våben – dog ikke uden alvorlige og blodige skader.

- Hele den opsparede aggression mellem de to nationer blev udløst i det intense og højdramatiske opgør, hvor Ungarn til sidst kunne trække sig som sejrherre til stor begejstring for de frihedshungrende ungarere. Efter legene valgte en stor del af den ungarske delegation at hoppe af i Australien, siger Stanis Elsborg.

3

OL i 1968, Mexico City - Black Power

  • Tommie Smith, i midten, og John Carlos knytter nævnerne på medaljeskamlen ved OL i Mexico City i 1968. (Foto: STF © 1968 AP)
  • Den 1. november i 2019, 51 år efter den ikoniske protest, blev de to optaget i USA's Olympiske Hall of Fame. (Foto: Jamie Schwaberow © 2019 Getty Images)
1 / 2

Tommie Smith og John Carlos' 'Black Power'-hilsen fra podiet i Mexico City var et udtryk for solidaritet med den sorte borgerrettighedsbevægelse, der skyllede gennem USA, og som tog fart blot få måneder efter mordet på Martin Luther King Jr.

Smith, der netop havde sat ny verdensrekord på 200 meter, og Carlos, der kom ind på tredjepladsen, fik da også verden til at spærre øjnene op. Konsekvenserne var mærkbare for de to atleter.

IOC accepterede ikke, at Smith og Jones politiserede under medaljeceremonien. Det var et brud med den olympiske ånd. Tilskuerne buhede, da de forlod stadion i Mexico City, og begge atleter blev bedt om at returnere deres medaljer og forlade OL.

Hvordan blev Tommie Smith og John Carlos’ demonstration modtaget?

- Tommie Smith og John Carlos' knyttede næver er formentlig det bedste eksempel på det, som jeg vil kalde 'de olympiske leges paradoks', og som ikke mindst er aktuel i disse tider, hvor vi ser en tendens til en stigende atletaktivisme.

- Ifølge Den Internationale Olympiske Komités charter er det nemlig ikke tilladt at lave nogen former for 'demonstration af politisk, religiøs eller racemæssig propaganda'. På den måde kan man sige, at IOC fratager atleterne deres ytringsfrihed. Problemet er dog bare, at IOC ikke har nær så travlt med at håndhæve deres eget regelsæt over for de skiftende værtsnationer for OL, der især via åbningsceremonien får mulighed for en ekstrem politisering, og hvor landets egen gloriøse fortid, nutid og fremtid kan præsenteres, siger Stanis Elsborg.

4

Bobby Fischer mod Boris Spasskij, 1972 - Skakkrigen i Reykjavik

Der skulle en amerikaner til at bryde Sovjetunionens 24 år lange skakdominans, da Bobby Fischer i 1972 spillede århundredets match mod den sovjetiske verdensmester, Boris Spasskij.

- Amerika har brug for, at du tager over og slår russerne, lød det fra Henry Kissinger, USA's daværende nationale sikkerhedsrådgiver, da han talte i telefon med Bobby Fischer den 3. juli 1972.

Således blev det.

Fra den 11. juli til den 3. september dystede de to kombattanter i et skakmæssigt tovtrækkeri, der strakte sig langt ud over de 32 brikker på brætter i Reykjavik.

  • Den russiske skakspiller og eks-verdensmester Boris Spasskij (til venstre) overfor amerikanske Bobby Fischer under deres legendariske match i 1972. (Foto: J. WALTER GREEN)
  • Bobby Fischer bliver hyldet af New Yorks borgmester, John V. Lindsay, efter sin hjemkomst fra Reykjavik. (Foto: Uncredited)
1 / 2

Duellen mellem Bobby Fischer og Boris Spasskij blev et billede på 'Den Kolde Krig', og af samme årsag blev matchen minutiøst dækket af en samlet verdenspresse.

Bobby Fischer kunne forlade Reykjavik som den første amerikanske verdensmester i skak. En titel, som de amerikanske medier ikke var sene til at udnytte i kampen mod Sovjetunionen.

Hvor stort et 'våben' var sport mellem USA og USSR under den kolde krig?

- Efter Anden Verdenskrig blev storpolitikken præget af den kolde krigs fronter mellem Øst og Vest – hvilket ikke mindst også førte til intens kappestrid ved de olympiske lege, der under den kolde krig blev en central kampplads for de to stormagter, USA og USSR.

- Her gjaldt det for alt i verden om at vise, hvilket samfundssystem, der var mest overlegent og som kunne producere de bedste atleter. Skakken fik også en særlig betydning for de to nationer i kampen om verdensherredømmet, naturligvis bedst eksemplificeret ved kampen om verdensmesterskabet i Reykjavik i 1972 mellem USA's store helt Bobby Fischer og hans sovjetiske rival Boris Spasskij, siger Stanis Elsborg.

5

OL i 1972, München - München-massakren

OL-historiens største tragedie fandt sted i München i 1972.

For første gang siden 1936 var OL tilbage i Tyskland, og pletten fra nazitiden skulle vaskes væk. Derfor blev legene solgt som 'The Happy Games'.

Det glade budskab forsvandt dog fuldstændigt, da medlemmer af terrorgruppen 'Sorte September' brød ind i OL-byen, slog to israelske atleter ihjel og kidnappede ni andre.

Under en mislykket redningsaktion fra de tyske myndigheders side blev de ni gidsler og tre gidseltagere dræbt.

Under protester fortsatte legene efter en sørgedag.

Hvad førte terroraktionen med sig fremadrettet?

- Efter nazismens forbrydelser i 1930'erne og under Anden Verdenskrig handlede det for de tyske værter om at vise verden et så afslappet, imødekommende og antiautoritært udtryk som overhovedet muligt. Desværre resulterede dette også i alvorlige sikkerhedsbrister, hvilket gjorde det muligt, at personer fra den palæstinensiske guerillaorganisation 'Sorte September' kunne trænge ind på det israelske holds hotel i den olympiske landsby. Efter en pause på 34 timer åbnede daværende IOC-præsident Avery Brundage igen legene med ordene: 'The show must go on'.

  • Et medlem af den palæstinensiske terrorgruppe Sorte September kigger ud fra en balkon den 5. september i den olympiske by, hvor flere israelske deltagere blev taget som gidsler. (Foto: KURT STRUMPF)
  • Flere end 80.000 tilskuere overværede mindeceremonien på det olympiske stadion i München den 6. september. 11 israelske atleter blev dræbt. (Foto: Uncredited)
  • Vesttyske politifolk i træningsdragterer og skudsikre vest patruljerer tagene i den olympiske by, hvor de israelske atleter blev holdt som gidsler. (Foto: Uncredited)
1 / 3

- De valgte ord blev af nogle opfattet positivt, da de sikrede legenes overlevelse, mens de af andre blev opfattet som kyniske, idet den olympiske kalender ikke engang tillod et par mindedage for de sørgende. Uhyrlighederne ved OL i München medførte en afgørende ændring af OL på det sikkerhedsmæssige område, der ved hvert efterfølgende OL har fået enorm bevågenhed, siger Stanis Elsborg.