OVERBLIK Her er de nominerede til SPORT 2017

Få et overblik over, hvilke priser der skal uddeles i aften til SPORT 2017, og hvem der er nomineret.

Viktor Axelsen, Nadia Nadim, den danske 49'er FX med Katja Salskov-Iversen og Jena Mai Hansen, samt Caroline Wozniacki er alle blandt de nominerede ved SPORT 2017.

Så er det i aften at heltene fra 2017 skal hyldes. Fra de største sportsstjerner til de fantastiske frivillige, som yder en kæmpe indsats rundt omkring i de danske sportsklubber.

Traditionen tro holder DR i aften gallashow i Boxen i Herning, når SPORT 2017 løber af stablen.

Men hvem er nomineret og hvilke priser bliver uddelt? Her er et overblik:

e-Boks, DIF og DR P4s Danskernes Idrætspris

Prisen gives til et initiativ eller aktivitet, som styrker, udvikler eller nytænker foreningsidrætten i Danmark. Med prisen følger 100.000.

  • Aktive familier i Hørning - tilbyder fleksibel træning for børnefamilier
  • FC Thy Piger - projekt der har sat skub i kvindefodbolden i Thy
  • Lykkeliga - den tidligere håndboldspiller Rikke Nielsen står bag Lykkeliga. Hun har oprettet håndboldhold, for børn og unge, som har Downs sygdom.

BESTSELLERS Olympiske Håb

Prisen uddeles til et talent med olympiske drømme, som har vist stort potentiale. Med prisen følger 100.000 kroner.

  • Emil Petersen, skeetskytte
  • Julie Frølund Funch, kajakroer
  • Julius Johansen, cykelrytter

BT Guld

Siden 1930 har denne pris været uddelt. Vinderen findes af en komité bestående af 40 aktive topatleter.

  • Amalie Dideriksen, cykling
  • Caroline Wozniacki, tennis
  • Emma Jørgensen, kajak
  • Herrelandsholdet, fodbold
  • Jakob Fuglsang, cykling
  • Katja Salskov-Iversen og Jena Mai Hansen, sejlsport
  • Kvindelandsholdet, fodbold
  • Maja Alm, orienteringsløb
  • Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard, golf
  • Viktor Axelsen, Badminton

Team Danmark og Dansk Supermarkeds Talentpris

Prisen gives til en ildsjæl, som har gjort noget ekstraordinært for talentarbejdet i dansk elitesport. 25.000 kroner gives til prisvinderen.

  • Catherine Marsal, kvindelandstræner i cykling
  • Flemming Green, talentansvarlig i Danmarks Ishockey Union
  • Kirsten Cornelius, rektor på Falkoner Gårdens gymnasium og HF

Tryg Forsikring Årets Forbillede 2017

Årets forbillede gives til en nuværende eller tidligere dansk sportsudøver, som har brugt sin status til at gøre en forskel for andre mennesker. Med prisen følger 75.000 kroner.

  • Daniel Agger, tidligere fodboldspiller
  • Erik Gundersen, tidligere speedwaykører
  • Nadia Nadim, fodboldspiller

DIF og Nordea-fondens Fidusbamse

Prisen hylder de unge i de danske idrætsklubber, som er med til at skabe et godt foreningsmiljø. Vinderen får en idrætsrejse til en værdi af 100.000 kroner, som skal deles med vinderens hold.

  • Laura Haslund-Christensen, atletikudøver i Frederiksberg Idrætsforening
  • Mikkel Madsen, hjælpetræner i Sønderborg Sergants, amerikansk fodboldhold
  • Sofie Cassøe, håndboldmålmand i Sabroe IF

Kulturministerens Parasportspris

100.000 kroner gives til personer eller organisationer, som yder en særlig indsats for at udvikle og fremme parasporten i Danmark.

  • Connie Hansen og Mansoor Siddiqi - opfindere af sportsgrenen RaceRunning
  • Joachim Thor Krøyer - er sekretariatsleder i dansk døve-idrætsforbund
  • Lisa Kjær Gjessing - er mangedobbelt verdensmester i parataekwondo

Danske Spil Årets Jubelscene

Det er publikum og seerne, som beslutter, hvem der skal vinde Årets Jubelscene.

  • Astralis, CounterStrike-hold
  • Christian Nørgaard, fodboldspiller
  • Daniel Wagner, paraatlet
  • Julius Johansen, cykelrytter
  • Kvindefodboldlandsholdet
  • Marc Dal Hende og Janus Drachmann, fodbold
  • Viktor Axelsen, badminton

Ørsted og DIFs Årets Energibundt

Prisen gives til en frivillig, der bidrager til sammenholdet i sin idrætsforening. Med prisen følger 50.000 kroner til vinderens idrætsforening, mens vinderen selv modtager 25.000 kroner.

  • Anna Pouplier, instruktør ved Familieidræt København
  • Ernst Lykke Nielsen, frivillig i gymnastikforeningen Køgebugt
  • Poul Syberg, frivillig og bestyrelsesmedlem i GOG Håndbold

Spillerforeningen og Hessel Hires Årets Fodboldspiller (k/m)

Prisen gives til henholdsvis den bedste mandlige og kvindelige fodboldspiller i det forgangne år. Det er Spillerforeningen, der finder prisvinderne.

Mænd:

  • Christian Eriksen
  • Kasper Schmeichel
  • Thomas Delaney

Kvinder:

  • Pernille Harder
  • Simone Boye Sørensen
  • Stine Larsen

Jyllands-Posten og DIFs Årets Sportsnavn

En priskomité udvælger Årets Sportsnavn. Med prisen følger 75.000 kroner.

  • Caroline Wozniacki, tennis
  • Katja Salskov-Iversen og Jena Mai Hansen, sejlsport
  • Viktor Axelsen, badminton

Hall of Fame

Prisen gives til en atlet, der ikke længere er aktiv på eliteniveau, som i løbet af sin karriere gav danskerne uforglemmelige øjeblikket. Prisen gik sidste år til roreren Eskild Ebbesen. Vinderen modtager en buste, som bliver stillet i Idrættens Hus i Brøndby.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve