Pizza og cola holder e-sport tilbage

Hvis E-sport kan vride sig fri af fordommene og accepteres af befolkningen som sport, vil DIF overveje at optage sporten som medlem.

DIF tøver med at optage e-sport. (Foto: Kevin C. Cox © Scanpix)

Er computerspil en sport, eller er det en aktivitet, som hænger uløseligt sammen med dårligt belyste teenageværelser og pizza og cola on the side?

Man kunne også stille det anderledes op; Er computerspil, eller e-sport som det hedder, når det udøves på konkurrenceplan, en disciplin, der skal sidestilles med håndbold og fodbold, eller skal fordommene stadig have lov at sparke den tilbage i det mørke hjørne, den prøver at kravle ud af?

Spørgsmålet melder sig netop nu, fordi e-sport aldrig har været mere eksponeret i medierne, og samtidig fastholder Danmarks Idrætsforbund, at man ikke vil optage e-sport som et af sine medlemmer, før en lang række krav bliver opfyldt.

Disse krav kan deles op i to. På den ene side er der nogle helt specifikke krav til antallet af foreninger og medlemmer, før en sport kan blive optaget i DIF. Her kræver DIF af deres medlemmer, at de består af mindst 15 foreninger med 2000 medlemmer.

Og på den anden side er der et mere diffust fysisk-krav, som en disciplin skal leve op til, før den kan anerkendes som en idræt i DIF’s forstand.

Det første krav lever e-sport med sine omkring 10 klubber i Danmark og et uvist antal medlemmer endnu ikke op til.

Det andet krav er straks mere uhåndgribeligt. Her handler det nemlig om folkestemningen, og som sådan om de fordomme, som denne artikel indledte med. Sagt lidt mere præcist, så skal e-sport accepteres i den brede befolkning som en sport, før DIF vil optage den som medlem.

Samme udfordring stod bordtennis over for i 1940’erne. Sporten skulle først slippe af med rygtet som en ’kældersport’, før det blev optaget af DIF i 1947.

- Vi ser hele tiden på samfundsholdningen, som flytter sig. Det så vi med bordtennis, hvor man i første omgang tænkte, at man bare lige rettede på slipset og gik ned i kælderen og spillede, og at det intet havde med sport at gøre. Det samme da vi optog dart, der tænkte folk, ’hvad er nu det for noget’, siger næstformand i DIF’s bestyrelse, Thomas Bach, og tilføjer:

- Den samme udvikling tror jeg sker med e-sport. Det at udvikle det som sport kan være med til at rykke holdningen til den – for ét er den fysiske del, noget andet er opfattelsen, som folk har til det.

Lige nu kun frivillige

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt for e-sport at blive optaget i DIF som medlem? Det handler om økonomi. Som medlem af DIF kan man nemlig få del i det, der før hed Tipsmidlerne, men som i dag går under navnet ’udlodningsmidler’.

- Vi vil gerne være medlem af DIF, så vi kan arbejde mere med e-sporten og hjælpe klubberne derude. Lige nu er det kun frivillige, der prøver at hjælpe folk, der ringer ind, og det er begrænset, hvad de kan gøre på frivillig basis, siger næstformand i e-sport Danmark, Niels Thornberg.

Med penge fra DIF kan den proces, der allerede er i gang flere steder i landet altså blive speedet op.

Mange eksisterende idrætsforeninger er nemlig i gang med at tilføje e-sport til sit udbud af sportsgrene, andre steder åbner helt nye klubber, og fra den øverste sportslige hylde ser man fodboldklubber som FCK, der går ind e-sport med etableringen af Counterstrike-holdet North, eller Paris Saint-Germain, der blandt andre har den danske verdensmester i FIFA, August Rosenmeier, i sin stald.

Dertil kan man lægge, at det danske Counterstrike-hold Astralis tidligere på året vandt en af sportens største turneringer og siden har etableret sig som verdens bedste mandskab.

Og til sammen er skabt en cocktail, der har givet e-sporten langt mere eksponering, end den nogensinde har fået før. En eksponering, som sporten skal udnytte og puste til, så fordommene kan forstumme.

- Der er virkelig grøde i e-sporten. Og mere af det vil da klart være en vej til, at man bredere anerkender det her på linje med øvrige idrætsgrene, vi har i DIF, siger Thomas Bach.

- Eliten er vigtig, fordi den skaber rollemodellerne. Som for eksempel Astralis, der viser, at e-sport er ikke bare pizza og cola, så sender det et andet signal, som folk får øjnene op for. Det kommer langsomt, siger Niels Thornberg, og tilføjer:

- Det frustrerende for os er, at i e-sport går tingene ekstremt hurtigt – det spil, vi spiller i dag, spiller vi ikke i morgen. Men der går tingene langsommere i det politiske miljø, og det kan vi nogle gange have svært ved at forstå, men det tager bare sin tid.

Frem til søndag den 15. er der e-sportsmesse, Copenhagen Games, i Øksnehallen i København.

Facebook
Twitter