PTSD-ramt soldat sprang i træningstøjet og reddede sit eget liv

Sport blev redningen for den PTSD-ramte krigsveteran Johan Lehrmann, der nu repræsenterer Danmark ved krigsveteranernes OL, Invictus Games.

På en nedlagt flyvestation i Værløse fræser en kulsort racercykel i ring på de gamle landingsbaner. Man kan ikke se det på ham, men Johan Lehrmann er en af de skadede danske krigsveteraner – han har PTSD, og når han tonser rundt på sin racercykel, er det aldrig uden formål.

For den 28-årige krigsveteran er sport ikke bare træning, men et frirum fra de traumer han fik med hjem i bagagen efter sin udsendelse i Afghanistan for snart seks år siden. Og for ham har sporten vist sig at være en af de afgørende faktorer i kampen for et normalt og velfungerende liv.

- Var jeg ikke begyndt at dyrke sport, så var jeg sgu nok røget på den lukkede, siger han.

- Når jeg er ude at cykle eller løbe eller svømme, så har jeg ikke tid til at tænke over mine problemer. Man bliver lige pludselig fri for alt, hvad der nu rumsterer inde i skallen på en.

Det sidste stykke tid, har det dog ikke blot været sindsroen, han har jagtet.

I denne weekend er der nemlig Invictus Games, som er en slags OL for skadede krigsveteraner.

Stævnet afholdes i år i Sydney i Australien. Danmark har 25 atleter med, og Johan Lehrmann, der cykler og svømmer, er en af dem.

Invictus Games' primære formål er at give succesoplevelser til de soldater, der kæmper med eftervirkningerne af deres udsendelser, og dermed forsøge at hjælpe dem på deres videre vej mod et velfungerende liv.

For Johan er Invictus Games et vigtigt pejlemærke ikke blot i hans sportslige liv, men også i hans kamp mod den PTSD, der næsten tog livet af ham tre år tidligere.

I chok på Roskilde Festival

I januar 2012 sad Johan Lehrmann på et fly, som var på vej til det, der skulle blive hans første og sidste udsendelse som soldat. Krigen i Afghanistan brølede løs, og den dengang 22-årige soldat var på vej mod Helmand-provinsen. De ting, han så i løbet af sine otte måneder i krig, satte sine spor i ham, som det også sker for rigtigt mange andre udsendte.

Af 10.774 danske mænd og kvinder, der blev sendt afsted, anslås det, ifølge undersøgelser fra veterancentret, at cirka hver tiende lider af PTSD.

Johan Lehrmann troede i lang tid, at han var gået fri. At han var okay. Men en beruset sommeraften på Roskilde Festival 2015, næsten tre år efter han kom hjem, knækkede filmen for den dengang 25-årige veteran.

- Lige pludselig kunne jeg bare ingenting. Det føltes som om, jeg blev ramt af et tog. Jeg var helt slukket og pisse ked af det. Jeg vidste seriøst ikke, hvor jeg var. Derfra havde jeg det bare ad helvedes til, siger han.

Den PTSD, der havde ligget og luret under overfladen de sidste tre år, var sprunget frem - men det anede han ikke, da det skete. Alt han vidste var, at han var gået i chok.

Efter kollapset på Roskilde Festival fulgte det værste halve år i Johans Lehrmanns liv.

Den dengang 25-årige soldat lå på sine forældres sofa hele dagen, ville ikke snakke med nogen og gad ingenting. Han anede ikke, hvad der var galt med ham, og nytårsaften samme år eskalerede det for ham – pludselig gad han heller ikke længere livet, og han forsøgte at tage sit eget.

- Jeg synes stadig det gik ad helvedes til, så gad jeg ikke mere. Jeg kunne ikke se nogen fremtid i noget som helst. Jeg følte at alt hvad jeg tog fat i gik i stykker, siger han.

Selvmordet forblev ved forsøget, men det resulterede i at Johan Lehrmann blev sendt til psykolog. Og det var her, han endelig fik gravet frem, hvad der egentlig var galt med.

Næsten et år efter kollapset på Roskilde Festival fik han diagnosen PTSD.

- Før jeg fik diagnosen benægtede jeg jo alt. Jeg ville fandeme ikke have PTSD. Jeg tænkte "har man ikke bare lov til at være ked af det, uden at man er skør?", siger han.

Kampen om ikke at give op

Claus Asbjørn, der er militærpsykolog i Forsvaret, forklarer, at PTSD dybest set er en stressskade, du kan pådrage dig når du kommer ud for ekstreme hændelser og ekstreme belastninger, som eksempelvis det, udsendte soldater kan blive udsat for under udsendelse.

PTSD er kendetegnet ved tre kernesymptomer: et forhøjet alarmberedskab, genoplevelser, af de traumer, der ligger bag PTSD’en, og en konstant og voldsom trang til at undgå alt det, der giver dig angst.

- Man forsøger at fortrænge det hele tiden, på et tidspunkt, så kan man ikke længere. Så sprænger filteret, og så bryder det igennem, siger Claus Asbjørn.

Både angsten, undgåelsesmanøvrerne og især genoplevelserne er noget, Johan Lehrmann kan genkende i sin egen PTSD.

- Nogle gange har jeg haft så slemme drømme at jeg er vågnet op, badet i sved, som om jeg bare har løbet fyrre marathon’er. Jeg har haft en puls på 200, mens jeg sov - så får man altså ikke sovet så meget, siger han.

For den 28-årige krigsveteran Johan Lerhmann er træning et helt særligt frirum, der giver ham ro fra den PTSD, han fik som resultat af sin udsendelse som soldat i Afghanistan i 2012.

Selv om diagnosen gav mening, var det svært for Johan at acceptere den, for når PTSD-stemplet først er sat i lægejournalen, er der række døre, der pludseligt ikke længere står åbne.

Før, han vidste, at PTSD skulle være en del af hans liv, drømte han om en fremtid som elitesoldat. Men med et havde han pludselig mistet den del af sit selv, som han troede, skulle være grundstenen resten af hans liv. Militærmanden Johan fandtes ikke længere.

Med Helmand i hovedet er det svært at tænke på særlig meget andet, og tanken om at give op er fristende. Nogle gør det, kaster håndklædet i ringen, men det nægtede han at gøre. I stedet sprang i løbeskoene, købte sig en racercykel og satte sig for at blive en god svømmer.

Han fandt ud af, at han gennem træning kunne slukke for sine negative tanker - slukke for PTSD'en.

Et år efter han fik diagnosen havde han løbet ikke et men flere marathonløb, lært svømmeteknikker, han aldrig havde troet, han skulle lære, og cyklet længere end han nogensinde havde forestillet sig, at han skulle.

- Det har været en rigtig lang anerkendelsesproces for mig. Men det er også noget, der har været med til at opbygge en ny selvtillid, siger han.

En ny identitet i sport

Drømmen om et liv elitesoldat blev erstattet af drømmen om sportslig succes. I idrættens verden fandt han en ny side af selv, og det skulle vise sig at blive vendepunktet for Johan Lehrmann.

- For mit vedkommende er det sporten, der har reddet mig. Det har gjort mig bevidst om at man godt kan noget, selvom man har været langt ude. Det er den rus, som jeg søger nu, siger han.

Når Invictus Games løber af stablen, er det første gang, han er med, og for ham handler Invictus Games om at udfordre de negative tanker, som mange PTSD-ramte kæmper med.

- Det handler om udfordre den tanke om at man ikke kan noget via sport. Det her med at man kan være fælles om noget uden at det nødvendigvis behøver være en konkurrence, men at det lige så meget er en oplevelse for den enkelte til at komme et skridt videre, siger han.

- Det her med at du er træt fysisk og ikke psykisk, det betyder alt. Det giver mig en rar fornemmelse indeni af alting nok skal gå. Jeg er jo gået fra at have en tankegang om, at jeg ikke kunne noget og jeg ikke ville noget, til nu vil jeg gerne være glad for livet. Og ikke er bange for det igen.

Selv om, at han ikke er i tvivl om, at Invictus Games bliver skelsættende for ham, har han hele tiden vidst, at Invictus Games kun er noget, han skal deltage i en enkelt gang.

- Næste gang er jeg kommet forhåbentligt dét videre, og så vil jeg ikke stå og spærre pladsen for en, som måske kan have mere brug for det, Invictus kan give, siger han.

For Johan Lehrmann er Invictus Games ikke slutmålet, men et stop på vejen i hans plan mod et bedre liv - og rejsen ikke ved sit endeligt endnu, langt fra. Når Invictus Games er ovre, er næste mål at gennemføre en ironman.

- Slutmålet at jeg skal gennemføre en jernmand. Og så bagefter bare opretholde den form, og lade det være min sport. I fremtiden, hvis jeg bliver rigtig god, så kan det være at jeg lige pludselig bliver anerkendt inden for det, siger han.

Facebook
Twitter