Ruslands udelukkelse fra store sportsbegivenheder tegner allerede til at være effektløs

Først nu venter en hård magtkamp på de indre linjer for, at russernes straf ikke skal ende som ren symbolik.

I doping-karantænen har Wada lavet den undtagelsesregel, at russiske atleter gerne må deltage i store idrætsevents som OL, hvis de kan bevise deres doping-uskyld. (Foto: Brian snyder © Scanpix)

Det Internationale Antidoping-agentur, Wada, idømte i går Rusland udelukkelse fra international sport i fire år. Det skete på baggrund af statsstyret fusk med russiske atleters prøveresultater og dopingdata.

Men straffen risikerer at blive mere symbolsk end effektfuld.

Direktør i Anti Doping Danmark Michael Ask mener, at der skal en gennemgribende forandring af Wada til for, at det internationale antidoping-arbejde kan få en større og tilstrækkelig gennemslagskraft.

- Det er svært at gennemskue i Wada, hvorfor en beslutning bliver taget, og hvordan den bliver taget. Den står ofte i et uklart lys. Jeg er overbevist om, at havde det ikke været Rusland, men et andet land, så havde man for længst smidt dem langt væk. Det er et demokratisk problem for antidoping-arbejdet.

Ifølge Michael Ask, som ud over at være direktør i Anti Doping Damark også er formand for den internationale sammenslutning af nationale antidoping-organisationer, iNADO, er Wadas nuværende organisation hverken er tilstrækkeligt uafhængig eller objektiv.

Direktør for Anti Doping Danmark Mchael Ask mener, at Wadas afgørelse vil blive udfordret fra russisk side de kommende måneder. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Det er Wadas eksekutivkomite, der har truffet afgørelsen om Rusland doping-dom. I halvdelen af sæderne sidder repræsentanter fra verdens regeringer, og i den anden halvdel sidder medlemmer fra Den Internationale Olympiske Komité, IOC. Det skaber en skadelig magtbalance, mener Michael Ask.

- Det er en åbenlys interessekonflikt, at IOC skal være med til at træffe beslutningen om Ruslands straf. Det har IOC som sportsbevægelse jo en dobbeltrolle, fordi de også er interesseret i at beskytte deres eget brand af økonomiske og sportslige interesser. Det burde være et totalt uafhængigt organ, der sad med den beslutning.

Fare for elastik i metermål

Nærstuderer man straffen mod Rusland, kan man også ane spor fra den skævvredne magtstruktur. Den indeholder flere sanktioner, som Michael Ask kalder ’blæse og have mel i munden-sanktioner.’

Han understreger, at han synes, det er rigtig godt, at Ruslands dopingfusk er blevet sanktioneret hårdt. Men han påpeger også, at der er fare for, at det ender som elastik i metermål, fordi ordlyden i nogle af sanktionerne efterlader for stort rum til politisk fortolkning og tovtrækkeri.

Blandt andet mener Michael Ask, at kriterierne for Ruslands atleter er uklare.

I afgørelsen har Wada nemlig lavet den undtagelsesregel fra udelukkelsen, at russiske atleter gerne må deltage i store idrætsevents som OL, hvis de kan bevise deres doping-uskyld.

Det samme var tilfældet ved vinter-OL sidste år i Pyeongchang i Sydkorea. Rusland som nation var udelukket på grund af landets dopingskandale, men alligevel deltog 168 russiske atleter under neutralt flag.

Under vinter-OL i Pyeongchang sidste år deltog russiske atleter under neutralt flag. (Foto: David W Cerny © Scanpix)

Præcis hvordan og i hvilket omfang en atlet skal kunne bevise ikke at have været involveret i doping for at kunne deltage ved OL 2020 i Tokyo er dog ikke entydigt i Wadas afgørelse.

- Formuleringerne kunne have været skarpere. Det burde fremgå helt tydeligt, at russiske atleter kun kan få lov til at deltage i exceptionelle tilfælde, og at dispensation fra udelukkelsen er undtagelsen for reglen. For eksempel kun hvis en russisk atlet har boet i et andet land og ikke har været underlagt det russiske system.

- Hvis Rusland får lov at stille op i fuld formation – bare under neutralt flag – i volleyball eller basketball eller noget tredje, jamen så er straffen jo udvandet og uden effekt. Det lyder fint på papiret, men jeg er spændt på, hvordan det bliver udmøntet i praksis.

Præsidenten for Ruslands olympiske komité, Stanislav Pozdnyakov, er meget kritisk over for sanktionerne mod russiske atleter. (Foto: ALEXANDER NEMENOV © Scanpix)

Rusland vil ikke give afkald på værtskaber

Med Wadas afgørelse udelukkes Rusland også fra at afholde eller byde på værtskaber for store internationale sportsbegivenheder i den fireårige karantæne-periode.

Men også her risikerer Wadas strafudmåling at blive gennemhullet.

I den konkrete formulering lyder det nemlig, at Rusland skal fratages retten til at afholde sportsbegivenheder i fire år, selvom de allerede har fået tildelt værtskabet – ’medmindre det er juridisk eller praktisk umuligt.’

Arrangørerne bag VM i skak i 2020, EM i fodbold i 2020 og VM i ishockey i 2023, som alle er planlagt til at blive afholdt i Rusland, har allerede meldt ud, at Wadas afgørelse ikke kommer til at ændre på Ruslands værtskab ved disse mesterskaber.

- Man kan sige, det er forventeligt. Både ishockey og skak er to idrætsgrene, hvor Rusland har utrolig stor magt. Men det er uacceptabelt, at de bare kan melde sådan ud på dagen for afgørelsen. Det bør være Wada, der har mandat til at foretage den vurdering.

- Wadas afgørelse er isoleret set fin, men det er de kommende måneder, Wada rigtig skal bevise, at de kan vinde reelle magtkampe mod de russiske interesser og faktisk gennemfører sanktioner, der også får konkrete konsekvenser.