Sjette gang blev heller ikke lykkens gang: Danmark taber bundkamp mod Letland

Heller ikke kampen mod Letland blev nogen succes for Danmarks curlinglandshold, der har tabt alle sine kampe.

Danmarks skipper Madeleine Dupont i kampen mellem USA og Danmark ved VM i Curling i Silkeborg, lørdag 16. marts 2019.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Seks kampe og seks nederlag.

Det er status for det kvindelige danske landshold ved

VM
i curling, der afholdes i Silkeborg.

Tirsdag eftermiddag blev endnu en skuffelse for skipper Madeleine Dupont og co., der tabte en tæt kamp mod Letland 8-11.

Letland havde ligesom Danmark fem nederlag og nul sejre før opgøret og kom dermed på tavlen for første gang i turneringen.

I kampens tre første ender skiftedes holdene imidlertid til at tage point. Danmark kom bagud 0-1, men bragte sig på 2-1.

Men Letland svarede igen, og efter fem ender var letterne foran 6-2.

Tre gode danske sten

reducerede
til 5-6, og det førte til en tæt afslutning. Et dansk point forlængede kampen med en ekstra ende ved stillingen 8-8.

Her var letterne dog skarpest, og danskerne måtte notere sig endnu nederlag. Kun Finland er ligesom Danmark uden sejre ved

VM
.

Der resterer seks kampe for Dupont og de øvrige danskere. Onsdag skal de danske curlingkvinder i aktion mod Japan og Skotland.

/ritzau/

Facebook
Twitter