Sport giver krigsflygtninge en følelse af hverdag: ’Når jeg spiller, tænker jeg ikke på, hvad der sker derhjemme’

Der samarbejdes på tværs af kommuner, idrætsorganisationer og foreninger for at give ukrainske flygtninge en del af hverdagen tilbage.

Taras Kremin (tv) og Ivan Berezhnyi (th) vandt alle fire opgør ved dagens træning. (Foto: Jacob Møller Nielsen)

På et lille, grønt fællesareal i Valby står to små fodboldmål.

Temperaturen er tre grader, hvilket akkurat bevarer farven på grønsværen trods den tiltagende mængde af snefnug, som falder ned over området.

Selvom næserne løber, og tæerne er følelsesløse, er en håndfuld spillere alligevel at finde på banen, hvor de i sportens universelle sprog kæmper to-mod-to om hæderen i en fodboldkamp.

Få minutters gang fra græsplænen ligger en stor, grå bygning, som er årsagen til den midlertidige opsætning af fodboldbanen.

Udefra ser den ikke ud af meget, men inde i varmen er der både kreative værksteder, afslapningshjørner og en café, mens bygningens resterende etager virker som private opholds- og sovelokaler for krigsflygtninge - "Welcome House" står der på skiltet inden for døren.

Her er der i de seneste uger strømmet ukrainske krigsflygtninge til, som skal bruge tiden i velkomsthuset til at finde sig til rette i en ny hverdag i Danmark.

Det hjælper blandt andre Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) med, hvor de i samarbejde med kommunerne og foreningslivet hjælper flygtninge med at få sporten tilbage i hverdagen.

Et af initiativerne finder sted i netop "velkomsthuset" i Valby. Her kommer foreningen Fremad Valby og laver sportslige aktiviteter med de ukrainske beboere.

16-årige Taras Kremin og 17-årige Ivan Berezhnyi, der er flygtet fra Ukraine, har i de seneste uger brugt meget af deres tid på at være med, når Fremad Valby har været på besøg. Og det er der en særlig grund til.

- Når jeg spiller, tænker jeg ikke på, hvad der sker hjemme i Ukraine og kan bare fokusere på at have det sjovt, siger Ivan Berezhnyi.

- Det gør mig meget glad, fordi det sender mig tilbage til min tid derhjemme (før krigen, red.). Det er nostalgisk.

For Taras Kremin er det ikke noget problem at spille i shorts, da 'man ikke fryser, når man løber'. (Foto: Jacob Møller Nielsen)

Det nikker Taras Kremin genkendende til.

- Det er bare utrolig fedt at spille fodbold, fordi vi ikke har haft mulighed for det i lang tid, siger han.

Stor opbakning lokalt

Tankerne vender hurtigt tilbage til situationen i hjemlandet, når sporten eller andet underholdning ikke er på programmet, fortæller de to ukrainere.

Derfor kan udbuddet af initiativer hjælpe ukrainere som Ivan Berezhnyi og Karas Kremin.

Her spiller de lokale foreninger en stor rolle, fortæller Morten Mølholm, der er administrerende direktør i DIF.

- Vi møder utrolig stor villighed ude i foreningerne til at hjælpe med situationen, selvom vi endnu ikke ved, hvor ukrainerne ender henne i landet. Så jeg tror ikke, at det bliver svært at hjælpe de ukrainske flygtninge ind i sporten, siger han.

Mathias Foldgast er sportslig børne- og ungdomskoordinator for Fremad Valby. Hver onsdag og søndag kommer han med to af foreningens trænere ud til de ukrainske flygtninge for at underholde beboerne med sporten i fokus.

- Vi møder både stor opbakning fra børnene selv, men også fra forældrene, som kommer over og fortæller os, hvor glade de er for, at vi laver noget med deres børn og får dem til at smile og grine, siger Mathias Foldgast.

- Og det er jo bare vildt fedt at kunne komme herud og mærke den effekt, som vores tilstedeværelse har.

Mathias Foldgast (tv) snakker med Taras Kremin (mf) og Ivan Berezhnyi (th) om dagens træning. (Foto: Jacob Møller Nielsen)

Ivan Berezhnyi og Taras Kremin er begejstrede for Fremad Valbys sportslige aktiviteter. De mener ikke, at de ville komme ud lige så meget ud, hvis de selv skulle stå for det.

- Så ville vi nok bare sige ”vi kan gøre det lidt senere”. Men når de kommer og tilbyder det, motiverer det os rigtig meget, siger Taras Kremin.

- De gør det mere struktureret og professionelt, og det gør det langt federe at møde op til.

Store drømme at leve op til

Efter en lille times spil er mængden af frossen nedbør taget til. Fodboldbanen, der før kunne klassificeres som en grønsvær, må nu nærmere anses som en ’hvidsvær’, og spillets kvalitet følger deraf.

Disneys ikoniske scener med ’Bambi’ på isen kommer let i tankerne, da fodfæstet er mere end svært at finde i sammenhæng med hurtige vendinger og afslutninger.

Alligevel er smilene store og grinene høje, når en af spillerne uheldigvis falder på bagdelen, eller når der bliver scoret et flot mål.

- I er lige så gode som Messi og Ronaldo!, siger Fremad Valby-træneren Steffan Ortiz-Monje om de to ukraineres fodboldevner.

Der var smil på læben hos spillerne trods det noget voldsomme snevejr. (Foto: Jacob Møller Nielsen)

Og hvem ved. Måske de på sigt kan træne sig til det samme niveau. Men for nu er planen for de ukrainske flygtninge en anden, fortæller Mathias Foldgast.

- Til en start skal de finde sig til rette her, hvor de er landet, finde tryghed og finde deres plads i Danmark. Derfor kommer vi med tilbud ude ved dem, siger han.

- Men på sigt er målet, at de skal indgå som en del af foreningerne og klubberne ude i de lokale samfund, når vi får et bedre overblik over, hvor de ender henne i landet.

Det er noget, som de to unge ukrainere ser frem til.

- Min drøm er at blive professionel bokser. Så jeg vil gerne finde et sted, hvor jeg kan træne det igen, siger Ivan Berezhnyi.

Taras Kremin nikker.

- Jeg vil meget gerne spille endnu mere fodbold - og også gerne være med i en klub, siger han.