Sporten blæser på whistleblowere

Afsløringer er meget velkomne, men hvad sker der bagefter med de mennesker, der risikerer alt?

Løberen Julija Stepanova er whistleblower og har afsløret systematisk doping i det russiske atletikforbund. (Foto: Brian snyder © Scanpix)

- Vi var væddeløbsheste. Lægerne væddede om, hvem der med den bedste doping kunne skabe den hurtigste løber.

Ordene er Julija Stepanovas. Hun er tidligere 800-meter-løber og lagde i adskillige år krop til russisk statsdoping.

Nu er hun ikke længere aktiv på løbebanen, men sidder derimod på et podie og fortæller sin historie ved en konference om sport, politik og doping i den amerikanske by Colorado Springs.

Sammen med sin mand, Vitalij, stod Julija Stepanova i 2014 frem i en tysk tv-dokumentar og fortalte om den russiske statsdoping. Hun blæste i sportens alarm-fløjte. Hun er whistleblower, en af de mest berømte, for hendes afsløringer var med til at afdække det gigantiske russiske statsdoping-program.

Stepanova og hendes familie måtte i 2016 flytte fra deres hjem, efter at Det Internationale Antidopingagenturs filer med oplysninger om Stepanovas 'whereabouts' var blevet hacket. (Foto: ISAIAH DOWNING © Scanpix)

Ved denne uges konference i Colorado Springs bliver hun hyldet. Måske for første gang, siden hun stod frem, kan hun sænke skuldrene uden at frygte for sin egen eller sin families tilværelse.

Men hendes historie rejser stadig spørgsmålet, om sportens organisationer gør nok for at passe på sine whistleblowere, og den sætter fokus på forholdene for de folk, der råber vagt i gevær, når hverdagen senere melder sig, og de skal stable en ny tilværelse på benene.

Anderledes i Danmark

Det har været et af de store temaer på konferencen, og konklusionen er, at der langtfra altid bliver gjort nok. Men det er et problem, som myndighederne er opmærksomme på:

- Det er jo ikke noget, som antidopingmyndighederne selv kan stå for. Men der bliver arbejdet på at lave nogle strategiske aftaler, blandt andet via Interpol, som gør, at man kan gå ind og hjælpe, når man har sådan nogle situationer, siger Michael Ask, der er direktør i Anti Doping Danmark, og som også er med på konferencen.

Mens Julija Stepanova er whistleblower i stor skala, så er de danske forhold noget anderledes. Sagerne om doping, matchfixing og anden form for snyd er mindre, men stadig alvorlige. Og der er stadig brug for hjælp til de idrætsfolk i Danmark, som har en viden, når de har oplevelser i idrætten, der ikke er efter bogen.

- Vi har en forpligtelse til at forsikre dem om, at vi behandler det, de fortæller, fortroligt, og vi beskytter også deres identitet, hvis de ikke ønsker at den skal komme frem. Og det er også en moralsk opbakning, fastslår Michael Ask.

Whistleblowerordning på vej

Hos Danmarks Idræts-Forbund vedtog man i foråret at indføre en whistleblower-ordning, hvor atleter kan henvende sig. Det var en direkte følge af DR Sportens afsløringer om spiseforstyrrelser i topidræt. De topudøvere, der stod frem og fortalte om forholdene hos blandt andet elitesvømmerne, havde ikke noget sted at gå hen med deres oplysninger. Men det får de nu.

Whistleblowerordningen vil ikke blive administreret af DIF selv, men vil fungere uafhængigt og anonymt, hvis brugerne ønsker at være det. Det skal være sikkert og uden personlige konsekvenser at henvende sig. Ordningen ventes at være på plads inden årets udgang, men hvilket behov, der er for ordningen, ved ikke engang DIF selv.

Frygter for sit liv

Hos Det Internationale Antidopingagentur, WADA, er der for et par år siden skabt en afdeling, der skal hjælpe whistleblowere videre i tilværelsen efter afsløringerne.

Den slags fandtes ikke, da Julija og Vitalij Stepanov valgte at fortælle om dopingen i Rusland.

For dem og deres lille søn har de sidste fem år været én lang kamp for at få skabt en hverdag, efter de i hast måtte forlade Rusland, da WADA i 2016 ikke formåede at forhindre et hackerangreb, hvor informationer om familien Stepanovas 'whereabouts' blev stjålet.

De er endt i USA, hvor der endelig er ved at komme ro på tilværelsen. Så meget, at de nu kan stå frem i offentligheden uden at skulle kigge sig nervøst over skulderen. Som for eksempel på konferencen i Colorado.

Det er ikke tilfældet for en anden berømt russisk whistleblower, Grigorij Rodchenkov. Han blev for alvor kendt i Netflix-dokumentaren Icaros.

Rodchenkov er ikke til stede på konferencen, for han opholder sig et andet, tophemmeligt sted i USA efter sin flugt fra Rusland, hvor myndighederne anser ham for at være en forræder. Han lever under beskyttelse døgnet rundt. Han frygter for sit liv.

Men ifølge dokumentaristen bag Icaros, Bryan Fogel, tager hverken WADA eller IOC truslen mod Rodchenkov alvorligt. Han hævder, at ingen af de to organisationer har så meget som kontaktet Rodchenkov, efter at han afslørede, hvordan den russiske stat i flere år systematisk dopede deres atleter.

Grigory Rodchenkov stod i flere år i spidsen for den statsstyrede doping i Rusland. I Netflix-dokumtaren Icaros trådte han imidlertid frem og afslørede den systematiske doping, og siden har han måttet leve i skjul i USA. (Foto: SPORTPHOTO.RU)

Rodchenkovs skæbne er grum, men han er også et eksempel på, at der er forskel på whistleblowere. Grigorij Rodchenkov var nemlig en af de læger, der skabte medicinske væddeløbsheste som Julija Stepanova. Der er helt åbenlyst ikke varme følelser mellem Stepanov-parret og Rodchenkov, selv om de begge har været de vigtigste personer bag afsløringen af dopingen i Rusland.

Deres roller var vidt forskellige i det russiske dopingprogram, men deres skæbner er på mange måder ens, og de repræsenterer alle en af sportens store udfordringer: Hvordan hjælper man dem, der fortæller alle de ubehagelige sandheder bag sportens sejre?

Dét svar er ikke fundet på de fire dages debat i USA, men der er enighed om, at der skal sikres støtte og hjælp til de modige, hvis fremtidens skandaler skal frem i lyset.