Suveræne Stoch skriver historie med rent bord i firebakketurneringen

Kamil Stoch vandt lørdag den fjerde afdeling af firebakketurneringen.

Kamil Stoch skrev sig lørdag ind i skisportshistorien. (Foto: Joe Klamar © Scanpix)

Kamil Stoch skrev sig lørdag ind i skisportshistorien, da han som den kun anden skihopper nogensinde kunne notere sig for en sejr i alle fire afdelinger af firebakketurneringen.

Inden lørdagens konkurrence i Bischofshofen havde Stoch vundet konkurrencerne i Oberstdorf, Garmish-Partenkirchen og Innsbruck.

Derfor manglede han blot en sejr lørdagens konkurrence for at lukke den perfekte serie.

Og det lykkedes for den polske skihopper, der allerede efter det første hop tog føringen.

I andet hop nåede Stoch ud på 137 meter, og han udbyggede dermed føringen.

Springet var ikke det længste i konkurrencen, men de flotte stilkarakterer gjorde, at han kunne lade sig hylde som vinder af den fjerde afdeling af firebakketurneringen.

Ikke siden legendariske Svenn Hannevald i 2001-2002 er det lykkedes for en skihopper at vinde alle fire afdelinger.

Facebook
Twitter
Emner: