Ulykke satte Anders Linds liv i perspektiv: 'Jeg er i live. Det er det vigtigste'

Den danske bordtennisspiller brækkede to ryghvirvler efter et trafikuheld for syv måneder siden. Det har lært ham at sætte pris på dagligdagen.

En tirsdag morgen i marts. Anders Lind er på vej til bordtennistræning. Pludselig kører en anden bil ind foran ham på motorvejen. I trafikuheldet brækker Anders Lind to ryghvirvler.

- Til at starte med, tror jeg bare, at min ryg er småskadet. Et par uger, så er jeg tilbage igen.

- Men så får jeg at vide efter røntgen, at jeg skal opereres. Der går nok et år, før jeg kan spille normalt igen.

Ulykken koster bordtennisspilleren chancen for at kvalificere sig til OL i Tokyo.

- Jeg føler mig sur på alt og alle. Rigtig negativ.

- Jeg var irriteret over, at jeg var uheldig nok til at komme i sådan en ulykke. Efter en måned eller to så begyndte det at gå op for mig, at jeg er i live. Det er det vigtigste.

I september var han klar til comeback ved bordtennisbordet for Danmark ved EM for hold, hvor han gjorde, hvad der burde være umuligt.

Du kan se hele indslaget fra Sportsmagasinet med Anders Lind øverst i artiklen.

FacebookTwitter