Verdensmester blev gravid og stoppede karrieren: Det har givet mig helt vildt meget ro

Orienteringsløberen Ida Bobach indstillede karrieren, da hun blev gravid som 27-årig.

Når Ida Bobach går ture i skoven med barnevognen og sin tre måneder gamle søn, vurderer hun lige terrænet. Det er en gammel vane.

Hun kigger ind mellem træerne, kigger ned på skovbunden, og så kommer savnet. Savnet til orienteringsløb på allerhøjeste niveau, som hun vinkede farvel til i en alder af 27, da hun i efteråret 2018 fandt ud af, at hun var gravid.

Selv om hun har hænderne fulde med at passe sønnen Eskil, tænker hun på orienteringsløb hver dag. Men på trods af at sporten fylder meget i hendes tanker, er hun afklaret med, at hun har sat et punktum for sin elitekarriere. En karriere, der blandt andet har budt på to VM-medaljer af guld.

- Da jeg blev gravid, skiftede hele mit fokus. Lige pludselig føltes orienteringsløb ikke så vigtigt. Jeg tror, at jeg har opnået de ting, jeg gerne ville. Jeg vil nok blive ved med at løbe orienteringsløb resten af mit liv, men ikke på eliteplan, siger hun.

Hun kunne sagtens have valgt at genoptage sin karriere, når sønnen er lidt ældre, og barslen er overstået. Men lysten er der ikke længere.

- Jeg er jo ikke så gammel. Der er mange orienteringsløbere, der bliver ved, indtil de er ældre. Men jeg tror bare, at det vil være for svært at få det hele til at hænge sammen, siger hun.

Det er lidt over fire år siden, at Ida Bobach vandt VM-guld på den lange distance i orienteringsløb. (Foto: Kell Sønnichsen/DOF)

Kæmpe omvæltning

Ida Bobach har dyrket orienteringsløb hele sit liv, og siden hun var omkring 15 år gammel, har det været på højeste niveau.

Hendes hverdag har de seneste mange år centreret sig omkring træning og restitution kombineret med et deltidsstudie i molekylær medicin på Aarhus Universitet.

Altså indtil hun i efteråret fandt ud af, at hun var gravid. Så ændrede alting sig. Hun begyndte at studere på fuld tid og skruede ned for træningen. En glidende overgang til det liv, der ventede efter fødslen.

- Der er virkelig en stor kontrast mellem det liv, jeg havde før, og det liv, jeg har nu. Elitesport handler jo om at sætte sig selv i centrum. Tage hensyn til sig selv og sin egen træning og hele tiden gøre det, der er bedst for en selv. Det er jo en kæmpe omvæltning, at der er en anden, der skal have det fokus. Det har været meget anderledes, men faktisk ikke så svært, siger hun.

Beslutningen om at stoppe elitekarrieren var egentlig heller ikke svær. Efter hun stod med den positive graviditetstest i hånden, brugte hun en måneds tid på at tænke over, hvad fremtiden skulle bringe. Afvejede fordele og ulemper. Skulle hun stoppe nu, eller skulle hun gå på barsel med en plan om at vende tilbage til verdenseliten på et tidspunkt?

Det tog tid at nå frem til den endelige beslutning om at stoppe, men efter den er blevet truffet, har hun ikke været i tvivl.

- Det føltes rigtigt, og det gør det stadig. Nu kan jeg dyrke sporten på det niveau, jeg har lyst til og overskud til. Det giver mig en helt vild stor ro, siger hun.

At holde sig til gameplanen – som orienteringsløber og som mor

Kompasset er lagt på hylden, men Ida bruger ofte andre af de redskaber, hun har fået med fra sportens verden.

Når adrenalinen pumper, og få sekunder kan være forskellen på succes og fiasko i en konkurrence, kan det være nemt at lade tankerne løbe af med sig. Sådan kan det også føles, når man er mor, fortæller hun.

- Man får helt vildt mange bekymringer, når man er mor. Tankerne kan godt stikke af. Det handler om lige at puste ud og tænke på, at det er tanker, og det er følelser. Det er egentlig ikke virkelighed. Det har jeg brugt meget i konkurrencesituationer, når man løber derude og fokuserer på sine fejl, siger hun.

- Jeg har øvet mig meget i at holde mig til gameplanen under en konkurrence, og det prøver jeg også at gøre som mor. Hvis han nu er sur eller ked af det, og jeg kommer til at tænke på, om jeg gør noget forkert, så prøver jeg at distancere mig selv fra følelserne og lade være med at tænke, at jeg ikke gør det godt nok. Jeg opfylder hans basale behov, og så er det godt nok, det, jeg gør. Det er de her usikkerheder, jeg arbejder med.

Kræver for meget at skulle fortsætte

Det er ikke selve konkurrencerne og mesterskaberne, der afholder Ida Bobach fra at genoptage sin karriere på eliteplan. Det er alt det, der går rundt om. En hverdag bestående af så meget træning, planlægning og struktur harmonerer for hende ikke med at have et barn. Derudover er der en del rejsedage forbundet med et liv i verdenstoppen inden for orienteringsløb.

- Vores arena er jo skove, og de er meget forskellige fra land til land i forhold til eksempelvis svømmebassiner eller håndboldhaller. Det kræver helt vildt mange rejsedage. Jeg tror, at det vil være for svært at få til at passe sammen med, at jeg gerne vil være der for min søn og for min familie, siger hun.

Rejsedagene er én ting. Den strukturerede hverdag er en anden. Inden hun blev gravid, stod hverdagen ofte på to daglige træninger, og det ville ikke kunne lade sig gøre, hvis hun også skulle være 100 procent nærværende for sin søn.

- Jeg er meget pligtopfyldende og vil have svært ved at gøre det her uden at føle, at jeg skal gøre det 100 procent. Jeg tror, at jeg vil have for svært ved at sige til mig selv, at det er okay ikke at følge træningsplanen helt. Og så er jeg bange for, at jeg vil køre mig selv i sænk i et forsøg på at få det hele til at passe, siger hun.

Ida Bobach stoppede karrieren i efteråret 2018. (Foto: Kell Sønnichsen/DOF © Scanpix)

At være mor er det største

Op til graviditeten havde Ida været plaget af skader, og orienteringsløbet havde været sat på standby i en periode. Derfor blev graviditeten en anledning til at tage hele sin karriere op til overvejelse.

- Jeg vidste, at jeg ville komme rigtig langt væk fra eliten i løbet af min graviditet og den efterfølgende barsel. Så jeg blev nødt til at tænke, jamen, gider jeg egentlig at tage kampen op for at komme tilbage i verdenstoppen?, siger hun.

Selvom Ida valgte, at hun ikke ville fortsætte med at jagte en plads i verdenseliten, er orienteringsløb stadig en del af hende. Hun tjekker jævnligt forbundets hjemmeside, og hun følger med på de sociale medier, når hendes tidligere landsholdskollegaer kæmper om medaljer ved forskellige mesterskaber.

Og når hun triller barnevognen hen over skovbunden, trækker det i hende.

- Jeg tror stadig, at jeg ser mig selv som orienteringsløber. Men jeg er også meget andet end det. Nu er jeg mor, og det er det største af alt, siger hun.

Facebook
Twitter