Kropsudskamning, træning med skader og fysisk afstraffelse. Sådan lyder nogle af anklagerne, som en række atleter er kommet med verden over bare den seneste måned. Det drejer sig om seks forbund, der har modtaget anklagerne om fysisk og psykisk misbrug i træningen.

Alle disse anklager følger i fodsporene på de sager fra dansk svømning i perioden 2003-2013, som DR Sporten sidste år afslørede. Ligesom historierne om svømmerne dengang fik flere til at stå frem, så har snebolden også rullet over den seneste måned. Flere af atleterne nævner, at Netflix-dokumentaren ’Athlete A’, der viser overgreb i det amerikanske gymnastikforbund, gav dem modet til at fortælle deres egen historie.

Efter dokumentaren er hashtagget #gymnastalliance også opstået på Twitter, hvor flere gymnaster deler deres historie om misbrug i træningen.

Og ifølge Stanis Elsborg, analytiker ved Idrættens Analyseinstitut med fokus på sport og politik, afspejler de mange sager, der er kommet frem i lyset, den tid vi lever i nu. Blandt andet har der været en øget aktivisme fra atleterne, samtidig med at samfundet har set bevægelser som Me Too og Black Lives Matter brede sig.

- Det er en brydningstid, vi er i. Alle former for individer og grupper gør op med eksisterende systemer, og nu kommer sporten også på banen. Og atleterne bliver hørt nu, der er så mange, at man ikke kan lukke af for det som forbund, siger han.

Vigtigt, at atleterne står frem

Ifølge Andreas Küttel, adjunkt på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og forsker i trivsel hos atleter, er det vigtigt, at vi har en kultur, hvor atleter tør snakke om deres mentale problemer.

- Hvis man er bange for ikke at komme på holdet i weekenden, fordi man taler ud om sine mentale udfordringer, så vil man holde det tilbage nærmest uanset hvad.

Sagerne kan få en til at tro, at eliteatleter er mere udsat for at mistrives, men sådan hænger det ikke helt sammen, ifølge Andreas Küttel. Han har tidligere undersøgt trivsel hos atleter, og på parametre som angst, depression og trivsel scorer atleterne det samme som den generelle befolkning.

- Elitesport gør altså ikke atleterne mere syge end den generelle befolkning. Det er til gengæld vigtigt, at de 10-15 procent, som mistrives, kan finde passende hjælp og på den måde fortsætte med deres sport.

Mens atleterne er blevet mere åbne om deres problemer, og forbundene mere lydhøre overfor problemerne, så ligger der også en vigtig opgave hos trænerne. Ifølge Andreas Küttel er træneren også en kulturel leder, som måske skal klædes bedre på i forhold til det mentale helbred:

- De skal have en forståelse for, hvilke tegn de skal kigge efter i forhold til mental trivsel og snakke om andet end træningsprogrammer og øvelser. Elitesport er hårdt, og det skal vi ikke lave om. Men man kan sagtens gøre det på en ordentlig måde, så vi har friske atleter, der trives og præsterer, siger han.

Forbund reagerer

Mens Kina ikke har reageret på kunstskøjteløberens Jessica Shuran Yus beskyldninger, og Japan heller ikke har reageret på Human Rights Watchs rapport, så har det koreanske triatlonforbund udelukket en træner og en holdkaptajn på livstid.

Ligeledes er en uafhængig undersøgelse sat i gang i det britiske gymnastikforbund, og den administrerende direktør i forbundet, Jane Allen, har ifølge avisen The Guardian udtalt:

- Opførslen, som vi har hørt om i de seneste dage, er fuldstændig imod vores standarder for sikker træning, og det har ingen plads i vores sport.

I et åbent brev reagerer det australske gymnastikforbund på anklagerne. Heri skriver administrerende direktør Kitty Chiller, at forbundet har oprettet "Listening Groups", hvor atleterne kan fortælle om deres oplevelser. Derudover skriver hun:

- Vi anerkender og bifalder dem, der er stået frem. Vi forsikrer, at Gymnastics Australia har en nultolerance over for nogen form for misbrug. Vores højeste prioritet er, at vi har et fællesskab, som er trygt.

Det hollandske gymnastikforbund har også reageret på anklagerne på deres hjemmeside.

'Det er guld værd'

I Danmark oplevede man en lignende situation sidste år, da flere svømmere stod frem og fortalte om voldsomme metoder i træningen. Og ifølge Lone Hansen, direktør i Team Danmark, har det stor betydning for de danske idrætsorganer, når atleter tør fortælle om deres oplevelser.

- Vi er meget opmærksomme på, hvad vi kan gøre for dem, der bliver trykket i systemet. Og hvis atleterne ikke kommer frem med det, så kan vi ikke gøre vores arbejde. Så det er guld værd, at nogle står frem og fortæller om deres oplevelser.

- Jeg håber, det her gør, at man i fremtiden ser atleter, der siger, at noget er i uorden, før det bliver kritisk og meget alvorligt. For én atlet, der oplever overgreb, er én for meget, siger Lone Hansen.