Vi er verdens bedste til esport: Men hvorfor egentlig?

God internetdækning og en tidligere håndboldmålmand har været med til at gøre Danmark til en international magtfaktor i esport.

Danske Astralis er verdens bedste Counter-Strike-hold.

Jamaica er kendt for deres sprintere, Indien er berømt for cricket, og Danmark er kendt for – esport?

Nogen vil måske indvende, at Danmark først og fremmest er en håndboldnation. Eller en badminton- eller fodboldnation. Men internationalt er esport ved at udvikle sig til Danmarks nye sportslige varemærke.

Målt på befolkningstal er Danmark det land i verden med flest aktive esportsudøvere.

Og vi er ikke blot mange esportsudøvere i Danmark. Vi er også blandt de bedste. Målt på præmiepenge per esportsudøver er Danmark verdens næstmest succesrige nation kun overgået af Kina.

I weekenden var Danmarks esports-dominans igen synlig ude i verden.

I Beijing vandt Counter-Strike-holdet Astralis en stor turnering, som betyder, at holdet nu ligger nummer ét på verdensranglisten. I Paris spillede de to danskere Rasmus ’Caps’ Winther og Martin ’Wunder’ Hansen med i VM-finalen i League of Legends. Og i en stor turnering i Bukarest nåede den danske FIFA-spiller Fatih Üstün ottendedelsfinalen.

Men hvordan er Danmark egentlig blevet en af verdens førende esportsnationer?

Forklaringen er både kulturel og meget lavpraktisk.

Her er fire af de vigtigste årsager til Danmarks esport-succes:

1

Verdens næstbedst internet-forbundne land

Danmark har den næstbedste internetdækning i verden, når man sammenligner med lande med over fire millioner indbyggere. Og internetadgang er en af de vigtigste forudsætninger for at dyrke og træne esport.

Derfor har Danmarks stærke internetdækning givet de danske esportsudøvere en stor konkurrencefordel, forklarer Thomas Koed, som er formand for Danmarks officielle esport-forbund, Esport Danmark.

- Lige siden internettet begyndte at vokse sig stort omkring årtusindeskiftet, har Danmark haft en utrolig høj internetudbredelse. Sammenlignet med Tyskland er vi for eksempel langt foran. Det har betydet, at mange af vores unge har kunnet komme online og har haft mulighed for faktisk at blive gode.

- Vi er jo et relativt rigt land, og købekraften i de danske hjem har været god i forhold til at kunne investere i spilkonsoller, gaming-computere, osv. Det har givet et stort skub på danskernes internationale gennembrud.

2

Hurtigt internet og stærke græsrødder

Internetforbindelsen i Danmark dækker ikke kun bredt. Den er også blandt de hurtigste i verden. Den kombination har været vigtig, for at gaming-kulturen fik tidligt fat herhjemme.

Kim Rom betragtes som en af foregangsmændene i de unge år i dansk gaming. I 1999 udkom Counter-Strike, som blev det store startskud til esports-bølgen, og i 2001 startede Kim Rom Xplayn.com, der voksede sig til en af Danmarks største gaming-hjemmesider.

- I Danmark og Sverige var vi heldige med, at bredbånd tilbage omkring årtusindeskiftet blev hurtigt og billigt. Det forbedrede forholdene for gamere, siger Kim Rom.

De seneste års danske esportssucces er altså ikke en revolution, der er vokset ud af ingenting på få år. Det er derimod en evolution, der udspringer af en mangeårig udvikling, fortæller Zahid Butt, der er partner i virksomheden Esport Service, og som har beskæftiget sig med esport siden 1999.

- Der har været et græsrodslag, der stille og roligt har vokset sig større. Danmark er ikke et land, der nu er kommet med på moden, fordi esport er eksploderet. Danmark har været med i mange år, og den esport-kultur, der med årene er blevet opbygget i Danmark, er den oprindelige succeshistorie, som den nye internationale succes nu står på skuldrene af.

At de nye danske esportsstjerner udspringer af et aktivt græsrodslag inden for gaming, fremgår blandt andet af en rapport fra DR Medieforskning i 2017.

Rapporten viser, at hele 96 procent af danske teenagedrenge spiller computerspil, og næsten halvdelen af dem – 49 procent – gør det hver eneste dag.

3

Danmark satte skub i professionaliseringen

Fra god internetopkobling og mange aktive gamere på hobbyniveau er der stadig lang vej til verdenseliten. Den vej har de danske esportsudøvere blandt andet taget ved at gå forrest i professionaliseringen af esport.

Formand for Esport Danmark, Thomas Koed, peger blandt andet på Astralis' grundige arbejde med alt det, der er uden om esporten.

- Én ting er talent. Noget andet er at iscenesætte og forløse talentet optimalt. Og det har Astralis været fremragende til.

I 2017 ansatte det danske Counter-Strike-hold Astralis den tidlige håndboldspiller og landsholdsmålmand Kasper Hvidt som sportsdirektør. Ambitionen var, at Kasper Hvidt skulle trække nogle af sine erfaringer fra håndbolden med over i esport og åbne atleternes øjne for, at præstationspaletten er meget mere end bare at sidde foran en skærm.

Derfor igangsatte Kasper Hvidt en såkaldt performance model, hvor der blev sat lup på alt fra arbejdet med søvn, kost, fysisk træning, hvile og kropsbehandling. Ingen af de ting var før overvejet i Astralis' arbejde. Tissepauser var nærmest det eneste andet end træningstid foran skærmen, der også blev sat tid af til.

Kasper Hvidt fik spillerne til at gennemgå fysiske test, der skulle afdække, hvad hver enkelt spiller havde brug for at fokusere på i et træningsforløb.

Astralis-spillerne begyndte med individuelle træningsområder i februar sidste år efter en længere periode med svigtende resultater. Og den nye struktur omkring holdet så ud til hurtigt at sætte sit positive præg. I resten af sæsonen slog Astralis adskillige rekorder, vandt 10 ud af 12 turneringer og endte på førstepladsen på verdensranglisten.

I dag er Astralis det hold i verden, der har vundet flest Majors, som er den største turnering inden for Counter-Strike. Ifølge Steen Laursen, der er kommunikationschef for Astralis, har deres arbejde og resultater inspireret flere af deres konkurrenter.

- Når vi rejser rundt, kan vi se, at vi er nået ekstremt langt i forhold til, hvor e-sporten generelt befinder sig. Første gang vi tog en sportspsykolog med til turnering, kiggede de andre hold skævt til os og grinede lidt af os. Det samme har de gjort med vores fysiske træning. Men i dag ser vi mange hold, der – om ikke kopierer – så i hvert fald får stor inspiration fra det, vi laver.

4

En bred folkelig omfavnelse

Esport i Danmark har ikke kun bevæget sig fra ungdomsværelset til arenaer med titusindvis af fans. Esport er også begyndt at blive en del af 'det officielle Danmark'.

Flere og flere folkeskoler, højskoler, efterskoler og gymnasiale uddannelser er begyndt at tilbyde valgfag og studielinjer inden for esport.

Vesterbølle Efterskole i Gedsted har esport som valgfag. Skive Gymnasium har en HF-linje med esport. Cosmosskolen i Esbjerg tilbyder undervisning i esport i 7. og 8. klasse. Og listen fortsætter derudaf. Esporten har de seneste år har bevæget sig fra subkultur henimod folkekultur.

- I Norge er de for eksempel ikke nær så langt fremme med esport som en integreret del af skolerne, som vi er herhjemme, siger Zahid Butt fra Esport Service.

I Danmark har esportsudøvere opnået en mainstream stjernestatus, der er større end i mange andre lande. Blandt andet har den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen lykønsket Astralis på Twitter. Og sidste år stod han for åbningen af det store Counter-Strike-stævne Blast Pro Series i Royal Arena i København.

- At nyhedsudsendelserne på DR og TV2 sender indslag om blandt andet Astralis' resultater er helt uhørt, hvis man sammenligner med resten af verden. I Holland, Belgien og Frankrig for eksempel får esport slet ikke samme opmærksomhed, siger Kim Rom.

- Den store opmærksomhed er med til at skabe forbilleder. Og det er med styrke interessen og talentudviklingen i Danmark.