VIDEO 19-årig svømmer er årets kammerat

Andreas Ingvordsen bliver hædret for sin indsats som alletiders kammerat i Dragsholm Svømmeklub.

Andreas Ingvordsen er typen, der altid yder en ekstra indsats i Dragsholm Svømmeklub, hvor han er tilknyttet talentholdet som hjælpetræner.

Men frem for alt er han blevet nomineret – og nu hædret – fordi han er en super dejlig, ung dreng, der altid er i godt humør og har et smil på læben, som det lyder i motivationen for at indstille ham.

Penge til at rejse

Prisen uddeles i samarbejde med DIF og Nordea-Fonden, og der følger 100.000 kroner med hæderen som skal bruges på en rejse med klubkammeraterne.

De øvrige nominerede var Emma Christensen (15 år, Herning GF Atletik og Motion) og Natascha Johansen Heien (15 år, Rebild Håndbold).

Facebook
Twitter