VIDEO To årtier med guld og gys: I dag tager Vonn sin sidste pistetur

Amerikanske Lindsey Vonn kan i dag vinde sin tredje og sidste VM-guldmedalje på karrierens sidste dag.

Alle tiders mest vindende kvindelige alpinist stopper søndag karrieren efter styrtløbet ved VM i Åre.

Karrieren har budt på 82 World Cup-sejre siden debuten i 2000. Det er flest af nogen kvinde og kun overgået af legendariske Ingemar Stenmark med 86 sejre.

34-årige Vonn er olympisk guldvinder og dobbelt verdensmester, men som du også kan se i videoen øverst i artiklen, så har skader og styrt spillet en stor rolle i amerikanerens karriere.

Facebook
Twitter