VIDEO Copenhagen Towers vinder tæt Mermaid Bowl-finale

Storfavoritterne fra Copenhagen Towers-mandskab måtte slide i det, men endte med at genvinde Mermaid Bowl efter en sejr over Triangle Razorbacks.

Lørdag blev vinderen af den det danske mesterskab i amerikansk fodbold fundet, og det blev Copenhagen Towers, der igen kunne løfte det såkaldte Mermaid Bowl-trofæet - præcis som i forrige sæson - efter en sejr over Triangle Razorbacks.

Et solbeskinnet Slagelse Stadion dannede rammen om opgøret, som favoritterne fra Copenhagen Towers kom bedst ud til.

Knap havde dommerne fløjtet kampen i gang, før kampens helt store oplevelse Dayton Winn leverede et flot touchdown. Kort efter udbyggede Copenhagen Towers føringen til 16-0, og dermed havde Triangle Razorbacks et endnu sværere udgangspunkt.

I 2.quarter kom Triangle Razorbacks bedre med og indhentede store dele af det tabte, og ved pausen var stillingen 16-14 til Copenhagen Towers. Det var den også, da 3. quarter var afsluttet, og dermed skulle det hele afgøres i 4. og sidste quarter.

Her var Copenhagen Towers de stærkeste, selvom Triangle Razorbacks for en kort stund var foran, og de forsvarende mestre kunne ved slutfløjt række armene i vejret i triumf efter en sejr på 23-22.

Dermed er Copenhagen Towers nu den mest vindende klub i dansk amerikansk fodbold. Mermaid Bowl-trofæet var det ottende i klubbens historie.

Facebook
Twitter