VIDEO Daniel Wagner vinder EM-guld

Den danske para-atlet Daniel Wagner vinder guld i længdespring ved para-EM i Berlin med et spring på 6,72 meter.

Den danske para-atlet Daniel Wagner har vundet guld i længdespring ved para-EM i atletik i Berlin.

Den danske atletikstjerne sikrede sig guldet efter et spring på 6,72 meter, som er personligt bedste for Wagner, mesterskabsrekord, og som er fem centimeter fra verdensrekorden.

Der var lagt op til en duel mellem ærkerivalerne Daniel Wagner og tyske Heinrich Popow, der deltog i sit sidste EM, inden han stopper sin karriere.

Men tyskeren, der er forsvarende PL-mester, kunne ikke stille noget op mod Daniel Wagner, der kom til EM som forsvarende europa- og verdensmester.

Popow sprang kun 6,24 meter og overtrådte tre af sine spring, mens italienske Marco Pentagoni fik bronze med et spring på 5,89 meter.

Daniel Wagners helt store mål ved dette EM var at vinde guld i længdespring, netop for at slå sin rival Heinrich Popow på hans hjemmebane.

Danskeren stiller også på 100 meter ved EM i Berlin.

Facebook
Twitter