VIDEO Dansk tumbler vinder historisk guld

Rasmus Steffensen vinder Danmarks første guldmedalje ved en World Cup

Rasmus Steffensen vinder guld ved World Cuppen i Portugal. (Foto: Michael Jensen © Michael Jensen)

Den danske tumbling-gymnast Rasmus Steffensen har her til eftermiddag vundet guld ved world cup for tumbling, trampolin og dobbelt minitrampolin i Coimbra i Portugal.

Guldmedaljen er sågar af historisk karakter, da det er første gang en dansk tumbler har vundet guld ved en world cup.

Rasmus Steffensens vinderscore blev imponerende 74.400 og havde kvalificeret sig til finalen med scoren 72.700 - kun overgået af briten Kristof Willerton, der måtte se sig slået i finalen, hvor han scorede 70.400.

Du kan se Rasmus Steffensen finaleløb i videoen herunder.

Rasmus Steffensen er forsvarende juniormester i Tumbling, og under den seneste DM-finale i samme disciplin overraskede han alt og alle, da han leverede en serie, som satte ny danmarksrekord i sværhedsgrad. Den kan de se herunder.

I dagens finale deltog også danske Anders Wesch, der med en score på 60.600 sluttede på en 6. plads. Anders Wasch havde ellers kvalificeret sig til finalen med en score på 72.400.

På kvindernes side var Danmark også flot repræsenteret i form af Freja Sørensen, Johanne Nørby og Sara Hansen, der måtte tage til takke med en 6. 7. og 8. plads i et stærkt felt.

Facebook
Twitter
Emner: