VIDEO VM-håb fik skåret lægmusklen over helt ind til knoglen

Den danske sejler Christian Peter Lübeck var tidligere på året tæt på at miste førligheden i sit ben efter en slem sejlulykke.

Ud for kysten i New Zealand hænger sejleren Christian Peter Lübeck ud fra sin katamaran, som han har gjort det så mange gange før.

Trapezen, som er en wire, holder ham nemlig fast, men denne gang er der noget galt. Trapezen knækker, og Christian Peter Lübeck falder over bord.

Makkeren Lin Cenholt oplever ulykken på nærmeste det hold.

- Inde i mit hoved tænker jeg bare "please ikke ram roret, please ikke ram roret".

Da hun hører et ordentlig brag, bliver frygten dog bekræftet.

- Med det samme ved jeg, at den er gal, det er voldsomt det her.

Skåret helt ind til knoglen

Christian Peter Lübeck har ramt det skarpe ror, der skærer hans lægmuskel over helt ind til knoglen.

Lin Cenholt får hurtigt kaldt på hjælp, og Christian Peter Lübeck bliver fragtet til et nærtliggende hospital.

Her frygter lægerne, at han har beskadiget nerverne i benet.

- Hovedet kører bare afsted med, at jeg måske er færdig som sportsmand, men at jeg måske også kan være invalideret, siger Christian Peter Lübeck.

- Det kan være, at jeg ikke får førligheden tilbage, at jeg ikke kommer til at kunne gå ordentligt igen.

Følelsen ligger i kroppen er flere dage

Christian Peter Lübeck bliver syet med 30 sting, og de efterfølgende dage er forfærdelige.

- Når jeg lukkede øjnene og skulle til at sove, så spillede hele ulykken.

- Der kunne jeg godt mærke, at det sad i kroppen. Hele følelsen var der igen, så det gjorde næsten ondt i benet, siger han.

Skaden er dog ikke så slem som først antaget. Og her nogle måneder senere er han nærmest mirakuløst tilbage på vandet.

Se hele historien i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter