VIDEO VM’s største stjerne skrider i protest fra medaljeceremoni

Franske Martin Fourcade forlod podiet ved VM i skiskydning, da Rusland skulle have sine medaljer.

VM i skiskydning er blot nogle timer gammel, og der er allerede drama.

Den største stjerne ved VM, franske Martin Fourcade, udvandrede i protest fra medaljeceremonien i mixed-stafetten.

Franskmanden fik i første omgang sin VM-sølvmedalje, men da Rusland skulle have sine bronzemedaljer, forlod han podiet.

- Russiske Anton Sjipulin havde nægtet at give mig hånden og vendte ryggen til mig, da vi først skulle ønske hinanden tillykke med medaljen. Derfor forlod jeg medaljeceremonien, siger Fourcade til NRK.

Fourcade har op til VM ytret sin utilfredshed med Rusland, hvis atleter mistænkes for organiseret brug af doping i McLaren-rapporten.

I afgørelsen i dagens mix-stafet spurtede Fourcade fra Rusland og nuppede sølvmedaljen. Inden da var Tyskland kommet i mål og tog guldet.

Facebook
Twitter