VIDOE Steinfath sejrer i syv meter høje bølger: Jeg sidder stadig og ryster

Den danske surfer var hurtigst i de hårde forhold ud for San Franciscos kyst.

  • Store bølger mødte surferne. (Foto: Balazs Gardi © Balazs Gardi / Red Bull Content Pool)
  • Casper Steinfath øverst på podiet. (Foto: Foto: Balazs Gardi © Balazs Gardi / Red Bull Content Pool) © Balazs Gardi / Red Bull Content Pool)
  • Casper Steinfath jubler på målstregen. (Foto: Red Bull Content Pool © Balazs Gardi / Red Bull Content Pool)
  • Selv store skibe blev revet rundt i bølgerne. (Foto: Long Nguyen © Long Nguyen)
1 / 4

Den danske stand up paddleboard-surfer Casper Steinfath blev presset langt ud over sine grænser, da han i går vandt en afdeling på world cup-touren.

Den 24-årige surfer har ellers masser af rutine og fire verdensmesterskaber på samvittigheden, men de forhold, der blev konkurreret i ud for San Franciscos kyst, var alligevel tæt på at slå ham ud.

Bølger på op til syv meter skulle surferne igennem, og egentlig var han tæt på slet ikke at stille til start.

- Jeg var ekstremt bange. Jeg havde lyst til at trække stikket. Det her var ikke mig. Jeg sidder stadig og ryster, mens jeg taler med dig. Men jeg fik vendt frygten, siger han i en pressemeddelelse.

En overlevelsestur

Til trods for frygten viste Casper Steinfath at være den bedste til at manøvrere sit bræt igennem naturens udfordringer, og de særlige omstændigheder gjorde sejren helt speciel for ham.

- Det var det vildeste, jeg nogensinde har været ude i. Det var ikke et race - det var en overlevelsestur. Det var mig mod elementerne, og jeg følte mig ekstrem bange og ydmyg. Det krævede ikke styrke i dag - det krævede snuhed.

- Sejren er fuldstændig på højde med mine fire verdensmesterskaber, siger han.

For at gøre det muligt overhovedet at finde en vinder, blev surferne sejlet ud til en startlinje på vandsiden, men surferne skulle alligevel ind og ud to gange, før de kunne krydse målstregen ved San Franciscos vartegn, Golden Gate Bridge. En målstreg som Casper Steinfath kunne krydse i ro og mag, da alle konkurrenter var roet agterud.

Med sejren følger også en pengepræmie på 125.000 kroner.

Den 16-årige Christian Andersen var med på et wild card, og han sluttede som nummer 13.

Facebook
Twitter