Det er den perfekte bølge.
Helt blå toppet med hvid skum, en massiv syv meter høj væg af vand, der former sig til en tunnel.
Navnet på bølgen, som slår ind på et koralrev ud for Tahiti, er Teahupo'o.
Her skal verdens bedste surfere kæmpe om OL-medaljer ved de olympiske lege i 2024. Langt fra Paris, legenes egentlige værtsby - men helt tæt på en af de vildeste bølger i hele verden.
Og det er er en god beslutning at flytte surfkonkurrencen fra europæiske kyster og langt ud i Stillehavet, mener den danske surfer Casper Steinfath.
- Jeg tror ikke, der er tvivl om, at arrangørerne har drømt om den her bølge. Jeg synes ikke, det er over grænsen, det bliver fantastisk at se verdens bedste atleter konkurrere på en af verdens vildeste bølger, siger Casper Steinfath til DR Sportens podcast Tyvstart.
Det får både Casper Steinfath og vi andre mulgiheden for at se om præcis 500 dage, når OL 2024 begynder.
I dag er Casper Steinfath seksdobbelt verdensmester i stand up paddle, en sport hvor man står på et surfbræt og padler sig frem, men i 2011 var han en 18-årig surfer, der skulle prøve kræfter med den gigantiske bølge Teahupo'o.
- Da jeg sad i båden på vej derud, kunne jeg se noget hvidt i horisonten. Og som vi kom nærmere, kunne jeg bare høre noget, der lød som torden hver tolvte sekund, når en bølge brød, siger han.
- Da jeg kom ud og kiggede på den, var det som et monster, der kiggede tilbage.
Den unge Casper Steinfath fik aldrig besejret bølgen. Han fik simpelthen kolde fødder. Det samme gjorde den forsvarende verdensmester i surfing, Filipe Toledo, da han måtte opgive at overvinde sig selv i en konkurrence på Tahiti i august.
- Jeg tror, jeg fik lidt kolde fødder, da jeg var der. Teahupo'o var så anderledes i forhold til noget, jeg havde set før. Jeg havde en forkert følelse i maven og mest lyst til bare at gemme mig under en dyne, siger Casper Steinfath i podcasten.
- Teahupo'o er notorisk for at skræmme folk væk, og der er flere surfere, der bare kaster håndklædet i ringen derude.
Et dybt hav og et lavvandet rev
Teahupo'o er ikke kendt for at være den højeste bølge, der kan surfes. Men den er til gengæld ualmindelig tung og voldsom, fordi den flytter så store mængder vand.
Havbunden ud for Tahiti er stejl og flere kilometer dyb. Her skubbes vandet op, når det nærmer sig øen, indtil det rammer revet, hvor surferne venter. Her er vanddybden nogle steder kun 30 centimeter, hvilket kun giver vandet ét sted at flytte sig hen: Opad i en kæmpemæssig bølge.
- Det skaber en cocktail af vanvid, og en kæmpe mængde energi, der detonerer. Du finder det ikke rigtig andre steder i verden, siger Casper Steinfath.
- Når bølgen er så stor, er der så meget vand i bevægelse, at du bare er et lille blad.
Men det rev, som skaber de gode betingelser for surfernes udfoldelser, er også med til at gøre stedet berygtet.
- Hvis du ligger det forkerte sted på bølgen, bliver du bare trukket med og rundbarberet på de her koraller, som kan skære dig i stykker. Og det er afsides og midt i ingenting, så hvis det går galt, er du langt væk fra alting.
En ukendt størrelse
De franske arrangører af OL i 2024 kunne også have valgt at holde surfkonkurrencen i hjemlandet, hvor der er flere gode surfingspots.
Men der er ingen som Tahitis Teahupo'o, og det er heller ikke alle surferne ved konkurrencen, der vil være helt trygge ved situationen, forudser Casper Steinfath.
- Det er klart, at for nogle atleter kan det godt blive lidt et mareridt, siger han.
For selvom Teahupo'o er på surferners World Cup-skema, er det ikke et sted, alle er vant til at boltre sig.
- Der er en risiko for, at nogen kommer ind et sted, hvor de ikke kan bunde. Alle kvalifikationerne finder jo sted i mindre bølger, siger Casper Steinfath.
- Det er ikke som en bølge, der brydes på vestkysten herhjemme. Den har så meget fart på, og den er ikke nem at fange. Selv verdens bedste kan padle og padle og padle, og så ikke ramme det rigtige sted, når den brækker.