AFSTEMNING Blume, Norman eller Rindom: I dag tyvstarter OL, men hvem skal skaffe guld til Danmark?

Atleterne tager hul på de første OL-konkurrencer i dag, men hvem bliver de rød-hvide guldhelte i Tokyo? Det kan du spå om lige her.

Pernille Blume, Lasse Norman og Anne-Marie Rindom er tre af de atleter, der har mulighed for at vinde guld til Danmark. (© (c) Ritzau Scanpix)

'DER ER GULD TIL DANMARK!'.

Sådan har OL-kommentatorerne råbt hele ti gange i det nye årtusinde.

Guldfireren, håndbolddamerne og Jesper Bank er bare nogle af de atleter, der har sendt tv-seerne i ekstase og Dannebrog til tops ved de seneste fem udgaver af de Olympiske Lege.

I alt har Danmark vundet 45 OL-guldmedaljer gennem tiderne, og nu er vi blevet så forvænte, at vi ikke spørger, OM vi vinder guld, men HVEM, der skaffer medaljen med den ædle karat hjem til os denne gang.

Således også i år, hvor flere danskere er spået til at kunne levere et rigtig stort resultat ved legene i Tokyo.

Men hvem tror du, der kommer til at vinde en OL-guldmedalje?

Herunder har vi forsøgt at udpege nogle af Danmarks største guldmedaljehåb til OL i Tokyo, og så er det op til dig at vælge, hvem du tror, der kan klare paragrafferne og hoppe op allerøverst på medaljeskamlen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk