Bueskytten Maja Jager er nu kommet igennem to OL-nåleøjer.

Det første, da hun sikrede en OL-plads til Danmark ved VM i juni i disciplinen individuel recurve. Det andet, da hun tirsdag blev udtaget til OL som den første danske atlet.

Selvom Maja Jager skaffede den danske OL-plads, var det ikke sikkert, at hun var den, der skulle repræsentere Danmark ved bueskydningskonkurrencen i Tokyo.

Havde Bueskydning Danmark troet mere på en OL-sejr til en anden kvindelig bueskytte, kunne de sende hende afsted.

Men det lykkedes altså Maja Jager at blive udtaget, så nu bærer hun etiketten OL-atlet 2020, hvilket hun er meget tilfreds med.

- Det er rart at blive udtaget. Første skridt på vejen var at tage en nationsplads, hvilket også var kæmpestort. Nu er mit navn endelig sat på pladsen, og så kan jeg tage næste skridt og begynde forberedelserne.

Udtagelsen falder på et godt tidspunkt for det danske medaljehåb, der blev årets sportsnavn i 2013 og vandt VM i 2013, men har haft svært ved at finde niveauet siden, og derfor heller ikke var med til OL 2016.

- Jeg er rigtig glad for at være tilbage ved OL. Det var ærgerligt, at jeg ikke kvalificerede mig til Rio, så det er rart at lave et comeback og vise, at jeg er stadig med. Og OL er jo det største man kan komme med til, siger bueskytten.

Ubarmhjertige udtagelser

Med 290 dage til OL i 2020 var Maja Jagers udtagelse startskuddet på kampen om at komme igennem nåleøje nummer to for flere danske atleter. Og det er en speciel proces, mener den 27-årige bueskytte.

- Det er lidt nervepirrende og mærkeligt, at man har gjort noget exceptionelt og sikret pladsen, og så alligevel kan ende med ikke at få den. Derfor er det rigtig rart, at mit navn er på den nu.

Vejen fra OL-billet til udtagelse for atleterne, kan du blive klogere på her:

De fleste atleter bliver udtaget på den viste måde ovenfor. Det er i den proces, at atleten, der har sikret OL-pladsen, kan risikere ikke at blive udtaget.

- Det kan være en ubarmhjertig proces, hvor man kan sikre pladsen til Danmark, men så ikke får lov at komme til OL alligevel, men sådan er eliteidræt, siger Søren Simonsen, Chef de Mission i Danmarks Idrætsforbund.

For andre atleter giver udtagelsen sig selv. I golf afgør verdensranglisten, hvilke atleter kommer med, og i bordtennis er OL-pladsen personlig, så spilleren, der sikrer pladsen, kommer afsted.

Nervepirrende kamp om OL-pladsen

De ubarmhjertige udtagelser, hvor en atlet sikrer en OL-plads, mens en anden sendes afsted, kan ske, fordi der ikke er nok nationspladser i forhold til atleter, der har klaret OL-kravene. Og så skal der skæres et sted.

Det oplevede Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen til OL i 2016, hvor de sikrede en plads i sejlsportsdisciplinen 49erFX. Men i udtagelsesstævnerne fik de ikke nok point, så i stedet blev Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen sendt til Rio. For Ida Marie Baad Nielsen var det en skuffelse i 2016.

- Vi vidste godt, at hvis vi kvalificerede Danmark, så var vi ikke sikre på at komme afsted. Men det var megaærgerligt, for vi havde brugt al vores tid og energi på at opnå noget, der så ikke lykkes, siger Ida Marie Baad Nielsen:

- Vi forestillede os, at vi kom afsted, så vi var triste og rigtig kede af det. Jeg så ikke meget sejlads til OL i 2016, for jeg var nok lidt jaloux.

Med omvendt fortegn oplevede Jena Mai Hansen, der i dag er landstræner for 49erFX-kvinderne, udtagelsen.

- Vi var også i top-8, som man skulle være for at sikre en plads, så jeg tænkte aldrig, at vi tog den fra andre. Men jeg kan sagtens forstå, at de var skuffet over ikke at komme afsted, det ville jeg også have været.

Netop de to gode både i toppen gør, at udtagelseskampen til OL 2020 igen er hård. Danmark har nemlig én nationsplads i 49erFX. Derfor er Ida Marie Baad Nielsen også mere afklaret med, at hun kan tabe OL-pladsen denne gang.

- Alle danskere har medaljepotentiale til OL, så det er fair, at der er konkurrence om pladsen. Og jeg glæder mig til udtagelsessejladserne, selvom det er vildt nervepirrende, og jeg ved, hvor ondt det gør, hvis man taber pladsen. Men sådan er det at dyrke elitesport.

Hård konkurrence i fleste sportsgrene

Det er ikke kun i sejlsport, at konkurrencen er hård mellem atleterne. Sådan er det også i badminton, banecykling, roning og mange andre danske idrætter.

Og mens herrerne i bueskydning ikke har mulighed for at kvalificere sig til OL, kan det danske kvindelandshold i recurve stadig nå at kvalificere sig ved en turnering i 2020 tre uger før OL.

De danske atleter går altså over et halvt års kapløb om OL-pladserne i møde. Og man er ikke sikker på deltagelse, selvom man har skaffet Danmark en billet. Det er en ubarmhjertig konkurrence om at komme igennem det andet nåleøje for at nå OL-drømmen.