Byer på stribe trækker kandidatur til Vinter-OL

En række kandidater har trukket sig ud af kapløbet om at blive vært for vinter-OL i 2026. I den vestlige verden er der både folkelig og politisk skepsis.

Calgary var vært for vinter-OL i 1988, og i den canadiske by råder man allerede over hovedparten af de anlæg, der skal bruges til et vinter-OL. Alligevel sagde befolkningen nej tak til OL 2026. (Foto: JONATHAN UTZ © Scanpix)

Først var der syv. Så var der seks. Og godt et halvt år senere er der kun to byer, der fortsat har mod på at blive vært for vinter-OL i 2026.

Siden Den Internationale Olympiske Komité (IOC) i april offentliggjorde kandidatfeltet, er byerne faldet fra én efter én.

Tilbage er kun Stockholm og et fælles bud fra de italienske byer Milano og Cortina d'Ampezzo.

Canadiske Calgary blev i denne uge den femte kandidat, der vendte tommelfingeren ned for det store arrangement, da en folkeafstemning resulterede i mere end 56 procent nejstemmer.

Selv om politikerne ikke er formelt bundet af resultatet, er den folkelige modstand efter alt at dømme dødsstødet for projektet.

Fortiden skræmmer

IOC har ellers skruet ned for kravene til værtsbyerne, men der skal mere til at befri legene fra fortidens skygger, mener Morten Mølholm, direktør i Danmarks Idrætsforbund (DIF).

- Legene i Sotji i 2014 og de kommende i Beijing i 2022 har ikke just været fantastisk reklame, fordi de har været så ekstremt dyre. Det har skræmt mange, siger han.

Calgary-borgernes afvisning af et OL-værtskab skyldes blandt andet skepsis omkring økonomien i projektet og en protest mod IOC.

I den canadiske by råder man i forvejen over 85 procent af de nødvendige idrætsanlæg, men det overbeviste ikke befolkningen om fornuften i projektet.

- Vi kæmper med efterdønninger fra fortiden, siger det danske IOC-medlem Poul-Erik Høyer.

- I de enkelte lande har man endnu ikke kunnet se fordelene ved at være vært. Det er op til os at bevise, at vi kan levere et OL-arrangement, som folk gerne vil have til deres land, fastslår Høyer.

Opbakningen mangler

Calgarys nej følger en udvikling, man har set mange steder i den vestlige verden, hvor det er blevet sværere at få folkelig og politisk opbakning til de store sportsbegivenheder.

- Dem, der har fået arrangementerne, har ofte været diktatur- eller oliestater. Der er ikke de store bekymringer om skatteefterbetalinger, og det er ikke nødvendigvis demokratier, der taler, siger Mølholm.

Tilbage i processen om vinter-OL i 2026 er altså formentlig kun Stockholm og det italienske bud fra Milano og Cortina d'Ampezzo.

Det italienske bud har fået en positiv melding fra regeringen om ekstra økonomisk støtte.

Men en rundspørge foretaget af Sveriges Radio har vist et svensk befolkningsflertal imod et OL i Stockholm.

I DIF håber man dog, at den svenske hovedstad holder stand og vinder afstemningen, når IOC vælger vært 23. juni næste år. Det kan nemlig blive det positive eksempel, vinter-OL har brug for.

- Det er et ret skrabet bud, og det er positivt ment. Der bliver ikke opført noget, der ikke er behov for, siger Mølholm og peger på, at bobslædekonkurrencerne efter planen skal afvikles på en eksisterende bane i Letland.

- Kan en by som Stockholm arrangere et vinter-OL, der balancerer og er vellykket, så viser man igen vejen for, at det kan lade sig gøre, siger DIF-direktøren.

/ritzau/