Danske OL-atleter kan sætte ringe i kalenderen: 'Dejligt med afklaring'

Et sommer-OL passer fint med danske atleters planer.

- Der er ikke så meget at gøre for os som atleter. Vi er nødt til at indfinde os, siger Jeanette Ottesen om, at OL-datoerne er rykket et år. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

Den absolut største brik i det kommende års puslespil af en sportskalender har fundet sin plads.

Denne sommers udsatte

OL
kommer til at blive afholdt fra den 23. juli til 7. august 2021.

Beslutningen blev truffet efter en telefonkonference mandag formiddag, hvor både IOC-præsident Thomas Bach og de ledende figurer hos de japanske arrangører deltog.

De nye datoer er præcis ét år efter det oprindelige afholdelsestidspunkt for

OL
. Det samme gør sig stort set gældende for de paralympiske lege, som afvikles fra 24. august til 5. september 2021.

Nyheden om, at der bliver et års ventetid ekstra, passer

glimrende
for et par af de danske
atleter
, der netop har modtaget nyheden.

Jeanette Ottesen - Svømmer

Jeanette Ottesen, nummer to fra højre, vandt sammen med sine danske svømmekollegaer bronze i 4 x 100 meter medley ved OL i Rio. (Foto: Dominic Ebenbichler © Scanpix)

- Det var lidt det, jeg havde regnet med. Uanset hvad beslutningen var blevet, havde det været okay. Der er ikke så meget at gøre for os som

atleter
. Vi var nødt til at indfinde os. Så jeg havde indstillet mig på, at jeg var tilfreds med beslutningen uanset hvad.

- Det er dejligt at have en afklaring. Jeg skulle lige indstille hjernen på, at der skulle være smerte et år mere, men når jeg lige har fået det ind i hovedet, så er det faktisk helt okay.

Morten Henriksen - Sportschef, Dansk Håndbold Forbund

Sportschef i DHF Morten Henriksen glæder sig over de nye OL-datoer. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

- Det lyder fantastisk. Det er det, vi havde håbet, troet og også hørt rygter om. De datoer passer godt ind i håndboldkalenderen. Det ligger mellem to slutrunder – som det plejer, det er bare

udskudt
et år. Det giver optimisme, i forhold til at vi nok skal få afviklet et godt
OL
, set med håndboldbriller.

- Det kommer måske til at påvirke nogle ungdoms-slutrunder og beach-mesterskaber, men der er vi nede i de detaljer, vi ikke kommer til at ligge søvnløse over.

- I håndboldkalenderen har vi aktiviteter løbende, så vi har ikke brugt så mange penge til

OL
-forberedelser, og de er ikke spildt. Så hvis vi ellers kommer igennem denne krise på en fornuftig måde, bør vi kunne lave en god
OL
-forberedelse.

Maja Alm - Løber

Maja Alms mavefornemmelse siger, at hun fortsætter til næste års OL. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Jeg havde godt hørt, at det var nærliggende, at det var et år, det blev skubbet. Så giver det mening i forhold til sæsonplanlægningen, men jeg personligt havde håbet, at det var i efteråret. Men chancen for det var nok lig nul. Det var jeg godt klar over.

- Jeg skal først og fremmest have taget en beslutning om, hvad der kommer til at ske med karrieren. Min sportspsykolog sagde i sidste uge, at jeg lige skulle tage fri indtil efter

påske
, så måtte jeg træffe en beslutning derefter. Jeg kan ikke bare kopiere det her træningsår til næste år. Det ville dræbe min
motivation
, hvis jeg fortsætter på den her måde.

- Jeg hælder ret meget til at fortsætte et år mere. Men jeg har ikke endeligt besluttet det endnu. Jeg gider ikke gøre tingene halvt, så hvis jeg ikke kan gøre tingene hundrede procent, vil jeg ikke.

- Jeg kunne godt finde på at prøve nogle lidt længere distancer til efteråret. Måske et maraton? Det kan godt være, at det bliver til en

OL
-plan at løbe maraton i stedet. Det er alt efter, hvad jeg synes om træningen, hvor tæt jeg kommer på kravet, og samtidig giver det mig et mål på den korte bane.

Sara Slott - Hækkeløber

Sara Slott vandt OL-sølv på 400 meter hæk i 2016. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

- Datoerne var forventede, og det passer med at det var de eneste rigtige datoer at vælge. Min umiddelbare fornemmelse er, at jeg sadig gerne vil slutte karrieren med et

OL
. Men det skal kunne hænge sammen, så jeg skal have snakket med mine samarbejdspartnere og set på, hvad vi kan gøre, for at det kan løbe rundt.

- Det havde egentlig også passet mig, hvis det var blevet tidligere på året, omkring maj. Men jeg forstår godt, at det bliver de samme datoer, så det er nemmere i forhold til de mange kvalifikationsstævner.