Se, hvordan det er gået danskerne - og hvornår de næste skal i aktion

Her kan du få overblikket over det seneste døgns danske resultater, og hvornår du kan se dem i aktion.

Hvilke danskere har været i ilden og skal i aktion senere? Få overblikket herunder.

Tirsdag den 27. juli

Cathrine Dufour og hesten Bohemian leverede en af de bedste optrædener i den første runde dressur. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS © Ritzau Scanpix)

Kl. 04.00 Judo. Lærke Olsen-Catherine Beauchemin-Pinard, knockout-runde med 32 kæmpere

Lærke Olsen stod godt imod favoritten Beauchemin-Pinard i de ordinære fire minutter, men måtte give fortabt i golden score efter et veludført kast fra den canadiske modstander. Danskeren er dermed færdig ved OL.

Kl. 04.50 Badminton. Maiken Fruergaard/Sara Thygesen-Setyana Mapasa/Gronya Somerville, gruppekamp

Den danske damedouble tabte noget overraskende til australierne i tre sæt og er derfor færdige ved OL efter to nederlag og en sejr i gruppekampene. Se højdepunkterne fra kampen her.

Kl. 05.05 Sejlsport. Anne-Marie Rindom, Laser Radial, indledende sejlads 5 og 6 (ud af 10) om adgang til medaljerace

Efter to fjerdepladser i dagens to sejladser ligger Anne-Marie Rindom nu samlet nummer et. Der resterer fire indledende sejladser, inden de ti bedste går videre til et medaljerace.

Kl. 05.05 Sejlsport. Ida Marie Baad Nielsen/Marie Thusgaard Olsen, 49'er FX, indledende sejlads 1, 2 og 3 (ud af 12) om adgang til medaljerace

Den danske 49'er endte på en fjortende-, fjerde- og en tredjeplads i de tre indledende sejladser og ligger samlet nummer fire. Se et udpluk fra anden sejlads her.

Kl. 05.20 Badminton. Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen-Yuta Watanabe/Hiroyuki Endo, gruppekamp

Den danske herredouble kunne ikke følge op på de to første sejre, da de tabte i to sæt til japanerne. Det ændrer ikke på, at Astrup og Skaarup Rasmussen er videre fra gruppespillet. Se hvordan kampen forløb her.

Kl. 06.15 Skydning. Anna Nielsen/Steffen Olsen, riffel 10 m mixed team, kvalifikation, der giver adgang til kvalifikationsrunde 2

Den danske duo endte nummer 21 i kvalifikationen, hvor de otte bedste gik videre.

Kl. 07.30 Bordtennis. Jonathan Groth-Simon Gauzy, 3. runde om adgang til 1/8-finalerne

Jonathan Groth tabte 0-4 i sæt til franskmanden og har dermed spillet sin sidste kamp ved OL i Tokyo. Se højdepunkterne her.

Kl. 08.00 Mountainbike. Caroline Bohé og Malene Degn, medaljerace (Løbet kan ses forskudt på DR2 fra klokken 18)

Malene Degn kom i mål som nummer 12, mens Caroline Bohé sluttede lige efter på en 13. plads. Schweiz snuppede alle tre medaljer.

Kl. 08.55 Sejlsport. Jonas Warrer/Jakob Precht Jensen, 49'er, indledende sejlads 1, 2 og 3 (ud af 12) om at komme i medaljerace

Det danske sejlerpar endte nummer seks i første sejlads. De to øvrige sejladser er udsat på grund af manglende vind.

Kl. 10.00 Dressur. Cathrine Dufour, Carina Cassøe Krüth og Nanna Skodborg Merrald, Team Grand Prix Special (Kan ses på DR1)

kl. 12.29 Svømning. Helena Bach, 200 m butterfly, om semifinaleplads (Kan ses direkte hos Discovery)

Kl. 13.36 Svømning. Alexander Nørgaard, 800 m fri, om finaleplads (Kan ses direkte hos Discovery)

Kl. 13.46 Svømning. Anton Ipsen, 800 m fri, om finaleplads (Kan ses direkte hos Discovery)

Onsdag den 28. juli

Lærke Rasmussen og Fie Udby Erichsen skal forsøge at ro sig videre. (Foto: Darron Cummings © Associated Press)

Kl. 01.30 Roning. T. Dahl Pedersen/C. Johansen/F. Sanggaard Nielsen/I. Gørtz Jacobsen, firer uden styrmand, B-finale

Kl. 02.00 Håndbold. Danmark-Bahrain, herrer, gruppekamp (Kan ses på DR)

Kl. 02.40 Badminton. M. Blichfeldt-L. Zetchiri, gruppekamp (Kan ses på DR)

Kl. 04.30 Cykling. E. Norsgaard, enkeltstart (Kan ses direkte hos Discovery)

Kl. 05.00 Roning. Frederic Vystavel/Joachim Sutton, toer uden styrmand, semifinale

Kl. 05.05 Sejlsport. Jonas Warrer/Jakob Precht Jensen, 49'er, indledende sejlads 4, 5 og 6 (ud af 12) om at komme i medaljerace

Kl. 05.15 Windsurfing. Lærke Buhl-Hansen, indledende sejlads 7, 8 og 9 (ud af 12) om at komme i medaljerace

Kl. 05.20 Roning. Lærke Hedvig Rasmussen/Fie Udby Erichsen, toer uden styrmand, semifinale

Kl. 07.00 Cykling. K. Asgreen, enkeltstart (Kan ses direkte hos Discovery)

Kl. 07.50 Sejlsport. Ida Marie Baad Nielsen/Marie Thusgaard Olsen, 49'er FX, indledende sejlads 4, 5 og 6 (ud af 12) om at komme i medaljerace

Kl. 10.30 Dressur. Cathrine Dufour, Nanna Skodborg Merrald og Carina Cassøe Krüth, individuel finale

Kl. 11.40 Badminton. V. Axelsen-K. Koljonen, gruppekamp (Kan ses på DR)

Kl. 12.11 Svømning. Signe Bro og Pernille Blume, 100 meter fri, heat 5 ud af 7, de 16 bedste går til semifinalerne

Kl. 13.00 Badminton. A. Antonsen-A. R. Dwicahyo, gruppekamp (Kan ses på DR)

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk