DIF-boss støttede OL-forbud mod knælende atleter: Nu ønsker han forbuddet fjernet

Danmarks Idrætsforbund, DIF, støttede knæle-forbud til OL, men vil nu DIF have reglerne ’blødgjort’.

Danmarks Christian Eriksen og Kasper Dolberg knæler før Nations League-kampen mellem Danmark og Belgien i Parken. Men som det ser ud lige nu, må danske atleter ikke knæle til OL næste år. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Hvis Danmarks Idrætsforbund, DIF, var en fisk, ville det være svært at se, hvilken vej den svømmer.

På den ene side svømmer DIF lige nu med strømmen og bakker op om den voksende atlet-aktivisme, hvor sportsudøvere verden over sætter sig på knæ i kampen mod racisme.

Men på den anden side svømmer DIF også mod strømmen. I hvert fald mod den strømning og retning, som DIF selv satte for bare få måneder siden, hvor DIF-direktør Morten Mølholm meddelte, at DIF principielt støttede OL-forbuddet mod at knæle.

Den Internationale Olympiske Komité, IOC, har nemlig en regel mod politiske manifestationer ved OL’s ceremonieratleter må hverken hæve hånden eller knæle på medaljeskamlen.

Fægteren Race Imboden fik debatten om politiske demonstrationer i sport til at blusse op, da han under de panamerikanske mesterskaber i 2019 knælede på podiet. Få måneder efter gjorde Den Internationale Olympiske Komité det klart, at det til OL i Tokyo vil være forbudt at knæle. (Foto: Juan Ponce)

Så da den knælende protestform tidligere i år begyndte at gå sin sejrsgangs blandt atleter på tværs af sportsgrene og landegrænser, spurgte DR Sporten derfor DIF-direktør Morten Mølholm, om tiden var løbet fra den regel, og om den burde laves om?

Nej, lød svaret. Han mente, at de danske atleter burde holde op med at knæle, når de tog til OL i Tokyo. OL’s regler for politiske ytringer – sympatiske i danske øjne eller ej – var nødt til at være ens for alle, sagde Morten Mølholm i juni.

Men aktualiseret af landskampen i weekenden og i morgen mellem Danmark og England, hvor holdene vil knæle inden kampstart, har DR Sporten spurgt Morten Mølholm igen. Og nu er svaret et andet:

- Vi går jo ind for, at atleter har ytringsfrihed. Vi synes, det er forfriskende, at vores atleter forholder sig til omverden og knæler i sympati for Black Lives Matters og kampen mod racisme. Og derfor synes jeg, at det kunne være superforfriskende, hvis det her kan fortsætte og føre til en opblødning af IOC’s regler, så atleter også kan knæle til OL.

Martin Braithwaite knælede sammen med resten af det danske landshold før Nations League-kampen i Parken mod Belgien lørdag. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Et ideologisk våbenkapløb

Hvad skyldes kursskiftet?

Da Morten Mølholm i sommer argumenterede for at opretholde IOC’s forbud mod knælende atleter ved OL, var det ud fra en bekymring om, at det kunne blive en kattelem for en større politisk glidebane.

- Hvis man først åbner op for, at atleter må knæle, risikerer vi også politiske protester, som vi ikke bryder os om. Jeg minder bare om, da en Lazio-spiller for eksempel lavede en fascistisk hilsen på stadion (…). Jeg frygter, at man splitter verden op, hvis man gør OL for politisk.

Nu ser han anderledes på sagen. Nu mener han godt, at man kan gradbøje reglerne, så nogle politiske manifestationer får grønt lys ved OL, mens andre ”uønskede” politiske manifestationer forbliver i IOC’s sorte bog.

- Jeg forestiller mig, at man kan bløde reglerne op ved at tage udgangspunkt i universelle deklarationer såsom FN’s menneskerettigheder. Det er jo den slags universelle budskaber ’Black Lives Matters’ læner sig op ad: At man ikke skal diskrimeres på baggrund af race og hudfarve. På den måde kan vi bløde reglerne op, uden samtidig at åbne op for eksempelvis hyldest-hilsner til Erdogans kontroversielle styrer, som vi så det med Zanka.

Direktør i DIF, Morten Mølholm, ønsker, at IOC skal blødgøre den regel, der lige nu forhindre OL-atleter i at knæle i kampen mod racisme. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Men du har jo selv tidligere talt for, at OL er en unik, samlende begivenhed for hele verden, fordi det også er et frirum, hvor politiske stridigheder bliver parkeret. Risikerer man ikke at sætte det på spil, med det du foreslår?

- Jo. Det gør man. Det her ikke er nogen nem problemstilling. Hvis man skal have et OL, der holder sammen på hele verden, så skal man passe på med ikke at støde for mange lande. Nogen lande vil sikkert føle sig ramt af det (Black Lives Matters-protester, red.), ligesom USA sikkert føler sig ramt af det lige i øjeblikket.

- Frygten kan være, at der går ideologisk våbenkapløb i demonstrationerne. Derfor er mit bedste bud, at man skal prøve at lande det på noget alment universelt. Man kan sige, at lande kan have svært ved at blive stødt over, at der kommer en markering omkring racisme.

Særligt i USA har atleternes knælende protestform bredt sig de seneste måneder. Her er det basketball-spillere, der knæler før en NBA-kamp. (Foto: Kim Klement © Scanpix)

Modstrøm eller slipstrøm?

At DIF nu går ind for at få ændret den regel, forbundet tidligere i år støttede, betyder ikke, at DIF er på vej ud i en magtkamp med IOC. Tværtimod. DIF’s nye syn på sagen kommer nemlig i kølvandet på, at IOC-præsidenten Thomas Bach selv har åbnet op for en regelændring.

Så måske er spørgsmålet ikke, om DIF svømmer med eller mod strømmen, men om DIF bare lægger sig behændigt i slipstrømmen på den største fisk i sportens andedam.

At DIF nu vil have forbuddet fjernet, er jo nye toner i forhold til, at du tidligere har sagt, at OL’s regler bør være ens for alle, og at I derfor støttede op om reglen mod at knæle. Hvad har fået jer til at ændre mening?

- Jeg vil lige understrege, at det aldrig har været en regel, der er født i vores have. Vi har hele vejen haft stor sympati for atleternes kamp mod racisme. Men vi har også haft forståelse for, at IOC er nødt til at lave regler, der ikke forskelsbehandler atleter. Derfor har vi principielt bakket op om reglen.

- Men vi mener godt, at man kan blødgøre reglerne og tillade at knæle, samtidig med at der stadig er lige spilleregler for politiske ytringer. Så hvis IOC allerede dengang havde sagt, at de vil åbne op for at knæle, så havde jeg støttet det med det samme.

Den Amerikanske Olympiske og Paralympiske Komité har i et brev opfordret IOC til at afskaffe forbuddet mod at knæle og ikke ”straffe eller udelukke atleter for at tale op om, hvad de tror på.” Har DIF også planer om at gøre det klart for IOC, at I nu ønsker at få forbuddet mod at knæle afskaffet?

- Vi er ikke ude i et ultimatum om, at de skal afskaffe reglen. Vi er heller ikke ude i et ultimatum om, at det er en knægtelse af en generel ytringsfrihed. Men vi bakker op om, IOC’s bestræbelser på at blødgøre reglen. Vi har en langt større forståelse for balancegangen, og hvorfor den her regel overhovedet er opstået, end andre meget ultimative olympiske komiteer har.

Hvad så hvis IOC ombestemmer sig og vælger at fastholde forbuddet mod at knæle. Ombestemmer DIF sig så også? Eller vil I stå fast på jeres synspunkt uanset hvad?

- Egentlig havde vi regnet med, at alle olympiske komiteer ville blive spurgt. Men det er vi ikke blevet endnu. Jeg har lidt en fornemmelse af, at processerne selvfølgelig er corona-forsinket. IOC har nok at se til med overhovedet at få afholdt et OL. Det har vi forståelse for. Men vi vil give klart udtryk for vores holdning, når vi bliver spurgt af IOC. Og hvis det viser sig, at de glemmer at spørge os, vil vi uopfordret gøre vores synspunkt klart for dem alligevel.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter