Franske atleter skal tilsidesætte bestemte religiøse behov, hvis de vil deltage ved OL næste sommer.
På linje med landets øvrige regler om sekularisme, som blandt andet indebærer et forbud mod at bære klædedragten abaya på offentlige uddannelsesinstitutioner, er alle deltagere i den franske delegation nemlig blevet forbudt at bære hovedbeklædningen hijab under legene i 2024.
Forbuddet skyldes, at den franske regering er imod visning af religiøse symboler under sportsbegivenheder, meddelte den franske sportsminister, Amélie Oudéa-Castéra, søndag ifølge France24.
En beslutning, der ifølge den franske sportsminister vil betyde "fuldstændig neutralitet i offentligheden", men som bestemt ikke er blevet taget godt imod alle steder.
Forbuddet har nemlig fået talsperson for FN's menneskerettighedsråd Marta Hurtado til at løfte pegefingeren.
- Ingen bør påtvinge en kvinde, hvad hun skal have på eller ikke skal have på, siger hun ifølge Reuters.
- Ifølge internationale menneskerettighedsregler er restriktioner mod at udtrykke sig religiøst kun acceptabelt under virkelig specifikke omstændigheder, der adresserer legitime bekymringer for offentlig sikkerhed, offentlig orden eller folkesundhed.
Om forbuddet mod at bære hijab kan puttes ind under de kriterier, forholder talspersonen sig ikke til. Hun understreger dog, at FN's konvention om afskaffelse af diskrimination mod kvinder ikke tillader diskriminering.
- Diskriminerende praksisser mod en bestemt gruppe kan have skadelige konsekvenser, siger hun.
Forbuddet gælder dog ikke internationale atleter, når de færdes i den olympiske by, slår Den Internationale Olympiske Komité fast.
Det er her, OL-deltagerne opholder sig, når de ikke er i konkurrence.
- Der er ingen restriktioner mod at bære hijab eller andre religiøse klæder, siger en IOC-talsperson til Reuters.
Forbuddet gælder heller ikke for andre end de franske atleter under konkurrencerne. De bliver nemlig organiseret og styret af de enkelte internationale idrætsforbund.
'Problematisk'
Det ændrer dog ikke ved, at forbuddet er indskrænkende for de franske atleters vilkår under OL.
Sådan det lyder fra Danmarks Atletkomité, hvis opgaver blandet andet er at sikre danske atleters trivsel samt at være talerør for danske eliteidrætsudøvere i Danmark og internationalt.
- Vi mener, det er problematisk, at nationale stater stiller krav til deres atleter, som går imod det olympiske charter. Her bruger man OL til at manifestere sig i forhold til en intern fransk, politisk problematik.
- Det bør ikke gå ud over atleterne, som skal have lov til at deltage under de samme vilkår som alle andre, så længe det olympiske regelsæt overholdes, siger Atletkomitéens formand, Asger Fischer Mølgaard.
Den franske OL-organisation har endnu intet meldt ud om forbuddet, og skulle der komme en udmelding, vil Danmarks Atletkomité følge den og overveje udviklingen.
- Når det er sagt, så har den franske OL-organisations-komite eller den franske NOC ikke udtalt sig om sagen endnu, hvilket er afgørende for sagens udvikling og derfor også vores ståsted, siger Atletkomitéens formand, Asger Fischer Mølgaard.