Hjalp trampolineffekten Norges 'naturstridige' verdensrekord på vej?

Designeren af atletikbanen i Tokyo, Andrea Vauralli, vurderer, at man kan hente op til to procent på det nye underlag.

Karsten Warholm satte tirsdag ny verdensrekord på 400 meter hæk. (Foto: Jewel SAMAD © Ritzau Scanpix)

Han har vundet alt, hvad der er værd at vinde, så for 25-årige Karsten Warholm er det svært at svare på, hvad han nu skal forsøge at jagte.

Tirsdag morgen gjorde han nemlig det, som atletikkyndige ikke havde troet ville være muligt, da han i finalen i 400 meter hæk kastede sig ind over målstregen i tiden 45,94 sekunder.

Du kan se Karsten Warholms fantomløb herunder:

46 sekunder har været den gyldne grænse, som de færreste havde forestillet sig, at nogen atlet ville kunne klemme sig ned under.

Det gjorde Karsten Warholm, og dermed knuste han sin egen kun én måned gamle verdensrekord fra 1. juli. Den lød på 46,70 sekunder.

Derfor var nordmanden også en lykkelig mand, da han efter løbet talte med DR Sporten.

- Livet smiler, det er fantastisk. Det er nok den største dag i min karriere.

- Man kan altid sige, at det er fantastisk, men det er vanskeligt at finde store nok ord. Jeg er meget stolt over det her øjeblik, som jeg vil have med mig resten af livet, siger Karsten Warholm.

Hjalp banen rekorden på vej?

Når alt er sagt, så er det måske ikke helt tilfældigt, at Karsten Warholm smadrede sin egen verdensrekord på netop det olympiske atletikstadion i Tokyo.

Han er ikke den første atlet, der i Tokyo har præsteret fænomenale tider. Man taler tit om sommerfugleeffekten, men under OL kan man godt begynde at vænne sig til at høre om trampolineffekten.

Banen er nemlig ikke helt, som den plejer, fortæller manden bag designet, italienske Andrea Vallauri fra firmaet Mondo, til The Guardian.

Han har brugt knap tre år på at finde formlen til underlaget, og han vurderer, at designet giver op til to procents fordel, hvis man sammenligner med normale atletikbaner.

Andrea Vallauri, designer for Mondo, står bag det lynhurtige underlag, som findes på det olympiske stadion i Tokyo. (Foto: James Hill)

Det lyder måske ikke af meget, men når det drejer sig om decimaler, og atleterne møder op i deres bedste form, så kan det ses på tiderne.

I kvindernes 100 meter-finale løb hele seks atleter under 11 sekunder, mens bronzevinder Shericka Jacksons tid på 10,76 sekunder var den hurtigste olympiske tid for en tredjeplads nogensinde.

Elaine Thompson-Herah, der vandt løbet, gjorde det i tiden 10,60 sekunder, hvilket er olympisk rekord.

Banens underlag er simpelthen anderledes, og det er designet til at give en form for 'trampolineffekt', forklarer Andrea Vallauri til New York Times.

En påstand, som Sydney McLaughlin, der skal løbe finale i 400 meter hæk, bekræfter.

- Du kan tydeligt mærke det. Nogle baner absorberer dine skridt, men den her bane regenererer dem og sender dem tilbage.

- At sætte verdensrekord er bestemt muligt.

Netop det gjorde Sydney McLaughlin natten til onsdag, da hun vandt olympisk guld på 400 meter hæk.

Skabt til at give et skub

Mondo er muligvis ikke et kendt navn for sofaseerne, der hvert fjerde år nyder at se verdens fineste atleter dyste til OL, men for udøverne selv, så er navnet synonym med hurtige tider.

Mere end halvdelen af de verdensrekorder, der er blevet sat i de seneste 20 år, er blevet sat på baner designet af det italienske firma, udtaler de selv.

Og i Tokyo er det altså ikke anderledes.

Jamaicas Elaine Thompson-Herah vurderede efter finalen i 100 meter selv, at hun kunne have slået verdensrekorden, hvis ikke hun havde jublet de sidste par meter mod målstregen. (Foto: Ina Fassbender © Ritzau Scanpix)

Andrea Vallauri forklarer, at hver eneste bane bliver produceret med samme samlebåndsmetode, som man ser ved Formel 1-dæk. Intet er overladt til tilfældighederne, og det er især én ting, som skaber den såkaldte 'trampolineffekt'.

- Banen er meget tynd - kun 1,4 centimeter. Men i det midterste lag er der et sekskantet design, som skaber små luftlommer. Luftlommerne giver ikke kun stødabsorbering, men giver samtidig energi tilbage, hvilket skaber en trampolineffekt.

- Det er fuldstændigt inden for reglerne, men det er også de to komponenter, som vi er blevet bedt om at levere. Vi skal beskytte atleterne, men det skal også give dem et skub, siger Andrea Vallauri.

En vanvittig bane

Og så er vi tilbage hos den norske superstjerne, Karsten Warholm.

Warholm har tidligere i tydelige vendinger kritiseret de mange nye former for atletiksko, der netop arbejder med at udnytte luftlommer og skaber en mærkbar følelse af at blive skudt afsted.

Hans største konkurrent, amerikanske Rai Benjamin, kom også over stregen i tiden 46,17 sekunder, hvilket var en markant forbedring af Karsten Warholms verdensrekord fra 1. juli.

Med andre ord, så gik det rigtig stærkt tirsdag morgen i Tokyo, men banen kan ikke få hele skylden, lyder det fra Warholm.

- Den bane er vanvittig, men den er god. Den fik mig til at tænke på VM i 2017, hvor jeg vandt min første guldmedalje.

- Men det er ikke kun banen, det var lige så meget de andre i løbet, som pressede hinanden, siger Karsten Warholm.

Stærke konkurrenter, optimale forhold og en bane, der giver medvind. Den sidste rekord er nok ikke sat ved dette OL.

Facebook
Twitter