IOC holder fast, men OL-atleter protesterer: 'I bringer os i fare lige nu'

Den Internationale Olympiske Komité satser trods coronakrisen på at gennemføre OL i Tokyo til sommer.

Den græske stangspringer Katerina Stefanidi, der vandt OL-guld i 2016, mener, at IOC sætter atleternes helbred i fare ved ikke at afblæse OL. (Foto: Dylan Martinez © Scanpix)

Mens coronavirus sætter en stopper for stribevis af store

sportsbegivenheder
verden over, forventer Den Internationale Olympiske Komité (
IOC
) fortsat, at
OL
i Tokyo bliver afholdt som planlagt fra 24. juli til 9. august.

Sådan lød meldingen efter to dages virtuelle møder mellem

IOC
, de internationale sportsforbund, de nationale olympiske komitéer fra hele verden - som DIF i Danmark - og atleterne.

En melding, der har fået flere

atleter
og tidligere
OL
-profiler til tasterne.

En af dem er

OL
-guldvinderen i stangspring fra 2016 - grækeren Katerina Stefanidi.

- Det her handler ikke om, hvordan tingene er om fire måneder. Det her handler om, hvordan tingene er lige nu.

-

IOC
vil have os til at fortsætte med at risikere vores helbred, vores familiers helbred og offentlighedens helbred ved at træne hver dag.

- I bringer os i fare lige nu, i dag, ikke om fire måneder, skriver hun på Twitter.

Også briten Matthew Pinsent, der er firedobbelt olympisk mester i roning, ryster på hovedet af

IOC
's udmelding og kræver
OL
i Tokyo aflyst.

- Jeg er ked af det Mr. Bach (Thomas Bach,

IOC
-præsident, red.), men det her er at være uden situationsfornemmelse.

-

Opfordringen
til at holde sig i sikkerhed (for ikke at nævne at adlyde regeringens instruktioner om at holde sig indendørs) er ikke kompatibel med træning, rejser og fokus, som et kommende
OL
kræver af
atleter
, tilskuere arrangører og så videre.

- Hold dem i sikkerhed. Aflys det, skriver han på Twitter.

Blandt forårets aflyste

sportsbegivenheder
er en lang række
OL
-kvalifikationsstævner.

IOC
sagde efter onsdagens møde, at der i begyndelsen af april vil komme nyt om kvalifikationsprocessen frem mod
OL
.

I slutningen af juni skal alle kvalifikationer være afsluttet, så alle

OL
-billetter er uddelt.

/ritzau/