Japan har haft et forrygende OL: Alligevel siger atleterne undskyld

Flere japanske atleter har sagt undskyld, efter de har vundet en medalje.

Selvom japanerne i skrivende stund ligger nummer tre i nationernes medaljetabel, bliver der sagt: ’undskyld' fra atleterne. (Foto: Grace Hollars, Seth Wenig © Scanpix. Grafik: Sandra Bertelsen)

I Danmark forstår vi, hvis der bliver grædt af skuffelse over en sølvmedalje.

Men det er måske lidt sværere at forestille sig, at banelandsholdet eller sølvduoen fra kvindernes parløb skulle stille sig op for at sige ’undskyld’ efter at have vundet en medalje.

I værtsnationen Japan er kulturen anderledes.

For selvom japanerne i skrivende stund ligger nummer tre i nationernes medaljetabel, bliver der sagt: ’undskyld, undskyld, undskyld’.

For eksempel græd den japanske bryder Kenichiro Fumita så meget, efter han havde vundet en sølvmedalje, at det var svært for ham at fremstamme ordene.

- Jeg ville så gerne have vist min taknemmelighed til alle de folk, der er berørte af corona, og alle de frivillige, der hjælper til ved OL i den her vanskelige tid.

- I stedet endte jeg med det her skamfulde resultat. Det er jeg virkelig ked af, sagde han.

Kenichiro Fumita viste ikke mange smil på podiet. (Foto: Jack guez © Ritzau Scanpix)

Følelsen af skam skyldtes givetvis også, at han havde gjort sin far – en kendt brydetræner i Japan - skuffet.

Til det nationale nyhedsmedie NHK sagde Fumita nemlig også, at han ’på ingen måde kunne tage telefonen’, da hans far ringede efterfølgende, fordi han ’ikke anede, hvad han skulle sige’.

Ikke alene

Men Kenichiro Fumita er langt fra den eneste, japanske atlet, der undskylder for et hvilket som helst resultat, der ikke giver en guldmedalje.

Der bliver sagt undskyld til holdet, de japanske fans og endda til deres land. Efter det japanske herrehold tabte judofinalen til Frankrig, kom der også en undskyldning fra judokæmperen Shoichiro Mukai.

- Jeg ville ønske, jeg havde gjort mere. Og jeg vil gerne sige undskyld til hele holdet, sagde han.

Det kan virke nærmest skørt, at de japanske atleter undskylder for at være de næstbedste i verden.

Men den japanske kultur er en indviklet størrelse, hvor det er vigtigt at vise både beklagelse, taknemmelighed og ydmyghed, fortæller Takuya Yamazaki til New York Times.

Han er advokat for forskellige spillerforeninger i Japan.

- Du kan ende med at blive kritiseret, hvis ikke du undskylder for at have vundet sølv, siger han og forklarer, at japanske atleter allerede i en tidlig alder lærer, at de ikke kun kæmper for dem selv.

- Især som yngre atleter er det forventningen fra voksne, trænere og forældre, at du repræsenterer nogle bestemte værdier. Det er en tankegang, der er dybt forankret i kulturen, forklarer han.

Samme oplevelse har Shibonu Kitayama, der er professor i socialpsykologi på University of Michigan.

- Amerikanere er rigtig gode til at finde undskyldninger for, hvorfor de fortsat er fantastiske, selvom de fejler. Men i Japan skal du sige undskyld, selv hvis du gør det godt.

Coronavirus gør tingene sværere

Samtidig har det mange steder i det japanske samfund været kritiseret, at OL skulle afholdes midt i en pandemi.

Blandt andet udtalte formanden for det japanske lægeforbund, Naoto Ueyama, kort før OL, at han var usikker på, hvad et OL ville føre til af smittetilfælde, når 100.000 mennesker kom til den japanske hovedstad.

- Det er en situation, der ikke er oplevet gennem hele pandemien, så det er virkelig vanskeligt at forudsige, hvad det kan føre til.

Det kan være med til at påvirke de japanske atleters følelse af skam yderligere, hvis ikke de giver tilbage med en medalje af fineste karat.

Blandt andet sagde klatreren Kai Harada sagde, at ’han havde fået nok af sig selv’, da han ikke kom i finalen, mens gymnasten Takeru Kitazono også var knust efter sin sjetteplads.

- Jeg ville bare gerne have vist min taknemmelighed med en ordentlig indsats, men det kunne jeg ikke.

En undskyldning kom der naturligvis også fra den japanske tennisstjerne Naomi Osaka, da hun blev slået ud i tredje runde.

For kommer undskyldningen ikke, kan de japanske medier nemlig være barske.

Da maratonløberen Yuko Arimori efter sin bronzemedalje ved OL i Atlanta i 1996 sagde, at hun var ’stolt af sin egen præstation’, gik der ikke længe, før flere medier beskrev hende som narcicistisk.

Derfor forstår hun godt, hvorfor der bliver sagt undskyld fra atleterne, så de kan vise en form for ydmyghed.

- Men inderst inde tror jeg godt, at de fleste fans ved, hvor hårdt atleterne arbejder for at opnå et resultat. Så der er ingen grund til at sige undskyld.